Nødråb til undervisningsministeren om besparelser i skolerne

Landsformand Kathe Johansen har sendt et henvendelse med et nødråb til Undervisningsministeren og Socialministeren på baggrund af store besparelser rundt om i skolerne og øget mistrivsel hos autistiske elever.

Kære Pernille Rosenkrantz-Theil og Astrid Krag

Jeg skriver til jer begge med et nødråb!

Vi har tidligere gjort opmærksom på mistrivsel i både grundskolens almenområde, men også i forhold til specialområdet.

Min henvendelse drejer sig om specialområdet, da jeg gennem de seneste fem måneder har fået mange henvendelser fra bekymrede forældre, som har børn på specialskoler.

Vores inklusionsundersøgelse fra 2021 viste, at der for børn, som er visiteret til en specialskole, er et ufrivilligt skolefravær på 40 procent. En procentsats, som jeg er bekymret for, er stigende. Det bygger jeg på det hav af henvendelser, jeg lige nu får fra medlemmerne i Landsforeningen Autisme. Vi er for øjeblikket ved at udarbejde en undersøgelse med tal fra 2022. Undersøgelsen forventes færdig omkring uge 42-43.

Kommunerne har gennem længere tid strammet økonomien på specialskolerne. Det har stor betydning for børnenes trivsel. Det betyder blandt andet, at specialskolernes medarbejdere mange steder må gå på kompromis med det, som de fagligt ved - og som de kan se virker - for at få børnene i trivsel og gøre dem i stand til at modtage læring.

Når et barn er visiteret til en specialskole, er det på baggrund af et begrundet behov for specialpædagogisk indsats sammen med rette fysiske rammer. Der visiteres flere og flere børn til specialskolerne. Børn der visiteres til specialskoler har meget forskellige forudsætninger og meget forskellige funktionsniveauer.

Landsforeningen Autisme oplever imidlertid, at det ikke er muligt for specialskolerne at imødekomme børnenes individuelle behov, simpelthen fordi det økonomiske råderum for skolerne er meget stramt, og skolerne oplever i dag at skulle ændre i klasser løbende hen over skoleåret, til stor gene for de elever, som har opnået en trivsel på specialskolen.
Landsforeningen Autisme mærker stor frustration hos forældre som fortæller os, at skoleledere sætter faglighed over styr, for at kunne ramme budgetterne. Man ser ikke på det enkelte barns behov, men prioriterer indsats ud fra det økonomiske råderum.

Det er rigtig skidt!

En dreng havde gennem længere tid været i alvorlig mistrivsel på sin skole og fik tilbudt eget lokale. Gennem flere måneder kunne både skolen og forældrene se, at mistrivsel blev til trivsel, fordi drengen fik de forhold, som han kunne holde til at være i. Drengen er nonverbal og kan ikke give udtryk for sine behov. Det kræver en meget stor faglighed at aflæse hans signaler. Derfor har moderen været frikøbt på ’tabt arbejdsfortjeneste’ i mere end syv år, for at hun kunne være oversætter for drengen, hvilket var nødvendigt, selvom han på papiret er vel visiteret til en specialskole.
Da både skolen og forældrene havde oplevet trivsel gennem længere tid og drengen havde det godt, blev det vurderet at moderen kunne genoptage muligheden for at komme tilbage på arbejdsmarkedet, og hun startede derfor på uddannelse.

Da specialskolen imidlertid havde fået forhøjet tilgang (Landsforeningen Autisme hører at mange specialskoler oplever dette) Så var de nødt til at træffe beslutningen at drengen, som ellers trivedes i sit enrum på skolen, nu var nødt til at flytte i et andet lokale, da der var kommet et nyt barn på skolen med behov for at være i eget lokale. Drengen deler derfor i dag rum med tre andre børn. Skolen har ganske vist opsat skillevægge for at skabe rum i rummet. Desværre er drengen, som trivedes godt før sommerferien, nu tilbage i mistrivsel, og moderen må sandsynligvis opgive at studere og vende tilbage på tabt arbejdsfortjeneste for at kunne være oversætter mellem barn og samfund.

Dette er blot ét af de scenarier, vi hører.

Der er også mange af vores medlemmer som oplever, at skolerne ikke tager hensyn til autistiske børns psykiske alder og derfor vurderer, at de autistiske børn slavisk skal følge klassetrin efter deres fysiske alder. Eksempelvis er der mange skoler, som er opdelt på indskoling, mellemtrin og udskoling. Landsforeningen Autisme oplever, at fagligheden og de individuelle vurderinger af hvorvidt et barn er alderssvarende og i stand til at flytte trin, tilsidesættes i forhold til økonomiske vurderinger. Desuden fortæller forældrene, at det ofte er en skoleleder, som træffer denne beslutning på baggrund af økonomisk og fysisk råderum på trods at klasselærere og kontaktpædagogers faglige advarsler.

Landsforeningen Autisme ved, at riget fattes penge, men vi er nødt til at komme med et nødråb. 

Børns mistrivsel i skolen leder til mistrivsel i familierne. Mistrivsel i familierne leder til forældre, som mister tilknytningen til arbejdsmarkedet – i dette tilfælde hvor mor har truffet beslutning om uddannelse, hvis hun er på SU, så kan det være svært om end umuligt for hende at få genbevilget Tabt Arbejdsfortjeneste.

På den måde har vi i vores samfund omdannet endnu en familie fra at være velfungerende, med to voksne mennesker som tilfældigvis fik børn født med et handicap, til at være en familie, hvor en eller begge forældre mister tilknytningen til arbejdsmarkedet og ofte også tilknytningen til venner og familie, da det er meget belastende og tærer på kræfterne at befinde sig i situationen, hvor det er kommunens vurderinger og beslutninger, der afgør om familien kan leve i trivsel eller ej.
Vi ser endda i mange kommuner, at man på baggrund af mistrivsel i skolen tvangsfjerner børnene fra deres familie. Dette på trods af, at en del af årsagen skal findes i at kommunen ikke fagligt imødekommer børnene individuelt. Landsforeningen Autisme er med andre ord meget bekymrede for vore medlemmers trivsel og plads i samfundet.

Som sagt kender vi til både de økonomiske begrænsninger og til udfordringerne for andre grupper i samfundet. Vi ved godt, det koster penge, og at vi har 98 kommuner med hver deres rammebudget. Vi har desværre ikke de vise sten til en løsning, udover at det er påvist, at faglighed og individualisering virker.

Finanslovsforhandlingerne synger på sidste vers. Vores håb er, at der måske kan findes penge til specialområdet, og i første omgang til at styrke alle vores specialskoler økonomisk med øremærkede midler.

På forhånd tak for at I har læst vores nødråb – vi håber, I vil være med til at hjælpe de mange autistiske børn og deres familier.

Med venlig hilsen

Kathe Bjerggaard Johansen – Formand, Landsforeningen Autisme