Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Om Autismeforeningen

Autismeforeningens historie

 

Autismeforeningen blev stiftet i 1962 af en gruppe dedikerede forældre og fagfolk, der ønskede at skabe bedre vilkår for autister.


Meget er sket siden og i dag er vi en landsdækkende forening med over 13.000 medlemmer og bidragsydere - og vi arbejder fortsat ihærdigt for at sikre, at alle autister får de bedste muligheder for at leve gode og meningsfulde liv.

 

Historiker Alexander Milne holdt en tale i forbindelse med foreningens 60års jubilæum om Autismeforeningens oprettelse og historie. Læs den her

 

Formand Karina Bundgaard præsenterede en kort gennemgang af foreningens historie til Hovedbestyrelsens seminardag november 2024. Læs den her

 


Autismeforeningens mission


Autismeforeningens primære mål er at skabe de bedst mulige vilkår for autister. Vi repræsenterer børn, unge og voksne med autisme og arbejder for deres interesser både lokalt og nationalt. Vores mål er at udbrede kendskabet til autisme og fremme forståelsen for de udfordringer, som autisme kan medføre i en verden primært defineret af neurotypiske præferencer.

 

 

Autismeforeningens vision


Vi ønsker at støtte autister og deres nærmeste gennem hele livet. Dette inkluderer at arbejde for oprettelsen af og støtte til nødvendige børnehave- og skoletilbud, opholdssteder, bofællesskaber, beskæftigelsestilbud samt idræts- og kulturelle aktiviteter. Vores målsætning er at sikre, at alle tilbud til autister er af høj kvalitet og tager udgangspunkt i den enkeltes behov.

 

 

Autismeforeningens arbejde


Autismeforeningen favner bredt inden for informationsarbejde, kurser og konferencer for medlemmer og fagfolk, beskæftigelses- og botilbud samt medlemsstøtte. Vi arbejder aktivt med politisk påvirkning for at sikre bedre vilkår for vores målgruppe. Dette inkluderer emner som inklusion, fleksjob- og førtidspensionsreform samt beskæftigelse.

 

 

Politisk indflydelse


Gennem artikler, pressemeddelelser, debatindlæg, kampagner, høringssvar, ministermøder og samarbejde med danske handicaporganisationer følger vi op på aktuelle sager til gavn for vores målgruppe. Vores politiske arbejde spænder vidt, fra tilblivelse af love til opfølgning på den aktuelle politiske dagsorden, som berører vores målgruppe.

 

 

Rådgivning, støtte og kurser


Autismeforeningen tilbyder rådgivning, støtte og information til medlemmer og samarbejder med forskellige aktører for at skabe et mindre ekskluderende samfund.


Vi udbyder kurser, der er designet til at uddanne og støtte både autister og deres nærmeste; og hvert forår afholder vi en stor autismekonference (SIKON), hvor vi samler eksperter, fagfolk og medlemmer for at dele viden og erfaringer om autisme. Konferencen er en vigtig platform for at fremme samarbejde, forståelse og udviklingen af nye strategier til fordel for autister, deres nærmeste og vores fælles samfund.

 

Vi håber, at du finder vores arbejde inspirerende og vil støtte os i vores mission om at skabe et mere inkluderende samfund for alle.

hænder der holder en gave op

Støt os

Her finder du information om, hvordan du kan støtte Autismeforeningen på forskellige måder.

Tre arme med hænderne i vejret

Bliv frivillig

Interesseret  i det frivillige arbejde i Autismeforeningen?

Hænder løftet i vejret, så håndfladerne vender mod beskueren. Håndfladerne er dækket af adskillige forskellige farver maling.

Organisationen

Her finder du information om Autismeforeningens organisationsstruktur, om Repræsentantskabet og om hovedbestyrelsen.

Flere mennesker, der giver hinanden håndslag på en aftale. Fokus er på hænderne.

Autismeforeningens vedtægter

Her kan du læse Autismeforeningens vedtægter