Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Om medlemskab af Autismeforeningen

Et medlemskab af Autismeforeningen er for alle, der har interesse i foreningens arbejde og tilbud.

Medlemsrettigheder

Som medlem har du medlemsrettigheder, kan stemme til generalforsamlinger og kan møde op på foreningens repræsentantskabsmøde og få indflydelse på, hvad foreningen skal lave og hvad vi skal prioritere politisk.

Et medlemskab koster 375 kroner om året og giver endvidere adgang til en række medlemsfordele og -tilbud.

 

 

Du støtter vores politiske arbejde med dit medlemskab

Foreningen har en stemme, der bliver hørt på Christiansborg og i kommunerne. Vi arbejder politisk for bedre forhold for autister. Vi fremsætter konkrete forslag til hvordan samfundet kan blive bedre for personer med autisme.

 

Vi igangsætter projekter, der helt konkret viser hvordan forholdene kunne være alle steder i samfundet og bruger de projekter til at vise politikerne at en anden verden er mulig.

Vi er dialog med politikere, sidder med i udvalg, har repræsentanter i de kommunale handicapråd, indgiver høringssvar og markerer problemer og løsninger i pressen.

Vores målsætning

Autismeforeningen arbejder hver dag for at udbrede kendskab til autisme og overalt skabe forståelse for de udfordringer, autister møder. Vi støtter og vejleder autister, pårørende og fagpersoner.

 

Vi repræsenterer autister: Børn, unge og voksnes interesser i forhold til samfundet både lokalt og landsdækkende.

Vi ønsker at virke for oprettelsen af og støtte til nødvendige børnehave- og skoletilbud, ungdoms- og videreuddannelsestilbud, opholdssteder, bofællesskaber, beskæftigelsestilbud og andre aktiviteter som idræt og kulturelle tilbud til mennesker med autisme.

 

Vi vil sikre kvaliteten af tilbud til mennesker med autisme og sørge for, at de tager udgangspunkt i den enkeltes behov. Vores målsætning er at skabe de bedste vilkår for alle autistiske mennesker.

 

Og ikke mindst brænder vi for at ændre samfundet, så autister mødes, respekteres, anerkendes og forstås i alle dele af samfundet.

En tjekliste og en stjerne

Medlemsfordele og medlemstilbud

Her finder du information om vores medlemsfordele og medlemstilbud

Talebobler med spørgsmålstegn og udråbstegn

Q&A om medlemskab

Her finder du svar på typiske spørgsmål om medlemskab