Støt os
Her finder du information om, hvordan du kan støtte Autismeforeningen på forskellige måder.
Sammen med Maria Mainz fra TV2’s Årgang 20 og smykkefirmaet Gade & Juul præsenterer vi et fint smykke til ære for autisme. For hvert købt smykke går 100 kroner til foreningens arbejde.
Ideen til smykket kom, efter at Marias 2-årige søn Louie i 2021 fik sin autismediagnose. Med smykket ønsker Maria og Gade & Juul at sætte fokus på autisme og hjælpe andre familier.
For hvert solgt smykke går 100 kr. til Autismeforeningens arbejde for alle autistiske mennesker og deres pårørende.
”Vi var glade for at få autismediagnosen til Louie så tidligt. Vi kan se hvor meget han udvikler sig nu, hvor vi kan støtte ham. Og han er jo stadig bare vores Louie. Men som familie kan man godt føle sig lidt alene med en diagnose, som om det stadig er et tabu. Vi håber, at vores smykke kan skabe en følelse af fællesskab om autisme, og hjælpe Autismeforeningen med at hjælpe andre familier som os,” siger Maria Mainz.
Følg Maria Mainz og hendes familie i Årgang 20 i linket her.
Den enkle halskæde kommer i stål og guld-look og har to vedhæng. Det ene er en puslespilsbrik og det andet et rundt vedhæng med et uendelighedstegn på ene side og puslespilsbrik på den anden.
Puslespilsbrikken er kendt rundt om i hele verden, som et autismesymbol, og uendelighedstegnet er et nyere symbol, som især mange autistiske mennesker har taget til sig. Og derfor var det vigtigt at fremhæve begge symboler, så flest muligt føler sig inkluderet.
”Det er en unik mulighed for os til at skabe et smykke, der er mere end et smykke. Autisme er noget, mange familier kender til, og vi vil gerne være med til at vise det smukke i, at alle mennesker ikke er ens. Men at vi alle er lige præcis, som vi skal være,” siger Henriette Juul, direktør i Gade & Juul.
Smykkerne kan købes hos SPEKTRUMSHOP
Smykkerne blev præsenteret til Autismeforeningens 60 års jubilæumsevent den 14. september 2022, hvor foreningens protektor H.K.H. Prinsesse Marie fik overrakt det første smykke.
Her finder du information om, hvordan du kan støtte Autismeforeningen på forskellige måder.