Nydiagnosticeret autist som voksen - hvad så nu? 

I Autismeforeningen får vi mange henvendelser fra voksne nyligt diagnosticerede autister, der efter endt udredning savner information om hvilke muligheder, der findes for hjælp og støtte.

Denne artikel er et forsøg på at besvare spørgsmålet ”Hvad har man ret til?” og indeholder overordnet og generel vejledning om nogle af de muligheder, der er mest anvendt på det sociale område.

Artiklen er ikke udtømmende men tilbyder et overblik over og introduktion til de mest almindelige muligheder i serviceloven på voksenområdet.

Hvad har man ret til?

En borgers rettigheder og kommunens forpligtelser er overvejende det, som er beskrevet i retssikkerhedsloven, forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Det er eksempelvis:

• Borgers ret til inddragelse
• Borgers ret til bisidder
• Borgers ret til aktindsigt
• Kommunens pligt til at yde vejledning
• Kommunens pligt til at oplyse sagen
• Kommunens pligt til at behandle sagen så hurtigt som muligt
• Kommunens pligt til at føre journal

Det giver således ikke mening at tale om, at en person ”har ret til” den ene eller den anden form for hjælp og støtte, fordi personen har en diagnose. Det vil altid bero på en konkret og individuel vurdering, om personen kan have ret til kompensation eller forskellige typer af hjælp og støtte.

Formålet på det sociale område – serviceloven § 81

I de følgende afsnit skal vi se nærmere på de paragraffer i serviceloven, som er mest anvendt på voksenområdet. Først kigger vi dog lige kort på, hvad kommunens opgave er på området. En formulering af dette finder vi – i lidt luftige termer – i formålsparagraffen § 81 i serviceloven.

Formålsparagraffen siger i sig selv ikke noget om, hvornår kommunen skal handle eller konkret hvordan, men den siger noget om, hvordan vi skal forstå kommunens rolle.

Tidlige forebyggende indsatser – serviceloven §§ 82 a og 82 b

En vigtig del af den kommunale opgave er det forebyggende arbejde – hvilket også ses i § 81.

De forbyggende indsatser er karakteriseret ved at have til formål, at problemer ikke opstår eller forværres.

I det forebyggende arbejde kan kommunen vælge at anvende §§ 82 a eller 82 b, som begge er tiltænkt en ”lettere” støtte. § 82 a omhandler gruppebaseret hjælp og § 82 b omhandler individuel hjælp.

Forebyggende indsatser er af kortere varighed og vil være målrettet en konkret og afgrænset problemstilling. Indsatsen kan fx bestå af samtaleforløb eller optræning af færdigheder og varetages typisk internt i en kommunal enhed.

Støtten skal naturligvis være relevant i forhold til problemstillingen, men man kan ikke kræve et forløb hos en specifik fagperson. Det, man kan gøre, er at være tydelig i beskrivelsen de problemstillinger, man oplever behov for hjælp til - for den vej igennem at tydeliggøre, hvis det måtte kræve særlige kompetencer.

Praktisk hjælp og pleje – serviceloven § 83

Har man ualmindeligt svært ved at klare det praktiske i hverdagen, kan det være muligt at få hjælp efter serviceloven § 83. Det er almindeligvis den type, som udføres af hjemmeplejen – altså fysik hjælp.

De fleste neurodivergente mennesker bøvler med eksekutiv dysfunktion i større eller mindre grad. Nogle kan være særligt hårdt ramt på de eksekutive funktioner (de udførende funktioner), hvilket kan betyde, at man har usædvanligt store udfordringer med fx oprydning, rengøring, indkøb, egenomsorg osv.

De eksekutive funktioner dækker blandt andet over: overblik, planlægning, initiativ, beslutningstagen osv. som alle er væsentlige elementer i processen med at få ting gjort.

Det er ikke en persons IQ, der afgør om og hvor svært, man kan være ramt på de eksekutive funktioner. Alle mennesker kan opleve en svækkelse af disse funktioner, fx når man bliver stresset. Autister oplever det dog oftere end gennemsnittet.

Det er vigtigt at beskrive, hvad det er, man oplever forhindrer én i at klare tingene selv og altså ikke kun, det man gerne vil have hjælp til. Læs eventuelt artiklen Oplysning af sagen - voksne autister

Man skal være opmærksom på, at det er en del af målsætningen i forhold til den praktisk hjælp, at den, der modtager hjælpen, i videst muligt omfang støttes i på sigt selv at kunne klare de opgaver, personen får hjælp til. Dvs. får man hjælp til rengøring, vil man ikke nødvendigvis være fritaget for at deltage helt eller delvist.
Læs eventuelt mere i vejledningen til serviceloven kapitel 9 Vejl. 9341 af 8/5 2015

Vær opmærksom på, at hvis man er bevilget hjælp efter § 83, kan man have mulighed for at udpege sin hjælper i henhold til serviceloven § 94. Kommunen skal dog godkende hjælperen.

Aflastning / afløsning – serviceloven § 84

Man kan som pårørende have ret til aflastning eller afløsning, hvis man passer en nærtstående med en funktionsnedsættelse. Muligheden for aflastning eller afløsning henvender sig udelukkende til pårørende og er uddybet i denne artikel Aflastning / Afløsning

Socialpædagogisk bistand - serviceloven § 85

Når der er tale om problemstillinger, som vurderes at være af mere kompleks karakter (end det, der kan omfattes af en forebyggende indsats), kan kommunen bevilge socialpædagogisk bistand.

Socialpædagogisk bistand er en meget bredt tænkt indsats, men dog - som det indgår i ordet - med et pædagogisk sigte og altid med udvikling mod selvstændighed for øje.

Socialpædagogisk bistand vil typisk foregå på den måde, at man får tilknyttet en støtteperson, som man skal samarbejde med henimod, at man kan klare sig uden støtten.

Kommunen kan også anvende § 85 til samtaleforløb. Samtalerne vil skulle have et udviklende sigte og må altså ikke have karakter af terapi. Det kan fx være psykoedukation eller stresshåndtering. Se Ankestyrelsens principafgørelse 63-17 om socialpædagogisk støtte - samtaler - behandling

Læs mere om samtaleforløb og psykoedukation her At søge samtaleforløb og psykoedukation

Vær opmærksom på, at man ikke selv frit kan vælge sin støtteperson. Kommunen har typisk sit eget korps af støttepersoner og det er typisk primært blandt disse, at der vælges. Det vil selvfølgelig altid være en fordel, hvis støttepersonen ved noget om autisme. Men det er ikke sikkert, at der altid er behov for en person med særlig autismeviden, for at støtten kan ydes.

Netop i forhold til valg af udbyder er det godt at vide, at:

• det ved lov er kommunen, der har ret til at beslutte, hvem der skal udføre opgaven jf. retssikkerhedsloven § 15. Valg af udbyder er det, man kalder faktisk forvaltningsvirksomhed.
  
  
• kommunen er forpligtet til at sikre, at det tilbud, der iværksættes - herunder også den konkret udbyders kompetencer - er egnet til formålet.
  
  
• man ikke kan klage over det valg af udbyder, men man kan klage over den konkrete indsats – og derved indirekte over valg af udbyder. Det kan man gøre, hvis man mener, at indsatsen (herunder hvad den konkrete udbyder kan tilbyde) ikke vil kunne levere den nødvendige hjælp.

Se Ankestyrelsens principafgørelse nr. 76-17 om faktisk forvaltningsvirksomhed og begrebet væsentligt indgribende. Ankestyrelsens principafgørelse 76-17 om faktisk forvaltningsvirksomhed - valg af leverandør - klageadgang - partsbegreb

Det er vigtigt at beskrive så uddybende som muligt, hvad det er, man oplever at have udfordringer med og gerne vil have hjælp til. Det kan for mange være en uvant øvelse, så det har jeg skrevet en hel artikel om.

Artiklen finder du her Oplysning af sagen - voksne autister

Borgerstyret personlig assistance (BPA-ordning) – serviceloven § 96

Autismeforeningen får ofte spørgsmål om BPA-ordning, den er derfor nævnt her. Det skal dog siges, at det ikke er foreningens oplevelse, at det er den indsats, der bliver bevilget oftest til autister.

BPA-ordningen virker på den måde, at man selv ville kunne ansætte en hjælper evt. et firma til at yde den nødvendige støtte. Det forudsætter:

• at man har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse
• at behovet nødvendiggør en ganske særlig støtte
• at man selv kan fungere som arbejdsleder
• at man selv kan fungere som arbejdsgiver

Der kan laves visse undtagelser jf. stk. 3 (se paragraffen nedenfor). Det er dog mest almindeligt, at kommunerne ikke tilbyder BPA-ordning, hvis personen

1. ikke skønnes at kunne fungere som arbejdsleder/arbejdsgiver
   
   eller
2. behovet skønnes kunne varetages af en kommunal samarbejdspartner.

Man kan eventuelt læse mere om reglerne for BPA her Viden om voksenhandicapområdet - Selvhjælp Borgerstyret personlig assistance (BPA)

Ledsagerordning - serviceloven § 97

Man kan have ret til ledsagerordning 15 timer om måneden, hvis man har en funktionsnedsættelse og ikke kan færdes alene.

Det er en betingelse for ordningen, at ledsagelsen ikke må indeholde pædagogisk støtte. Der må altså ikke være behov for specifik støtte eller hjælp, som kræver særlige kompetencer hos ledsager.

Hvis man har behov for en støttet ledsagelse, som kræver særlige kvalifikationer hos ledsageren, vil man ikke være berettiget til ledsageordning. Man vil i stedet skulle have socialpædagogisk bistand (§ 85).

Merudgifter - serviceloven § 100

Hvis man har særlige udgifter som følger af en funktionsnedsættelse, så kan man have ret til kompensation for disse udgifter.

Retten til kompensation for merudgifter forudsætter følgende:

• at man vurderes omfattet af målgruppen
• at merudgifterne samlet set overstiger 589 kr. pr. måned (sats 2023)
• at merudgifterne er en nødvendig følge af funktionsnedsættelsen.

Målgruppen er lidt nærmere beskrevet i punkt 4 i Vejl. 10280 af 14/12 2017. Her fremgår det, at man for at være omfattet af målgruppen skal ”have en varig funktionsnedsættelse, der er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.”

Videre i punkt 4 står, at der i vurderingen skal indgå ”en konkret og individuel helhedsorienteret vurdering af borgerens funktionsnedsættelse og det deraf afledte hjælpebehov. Ved den samlede vurdering af funktionsnedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse vil blandt andet indgå den pågældendes aktivitetsniveau, boligforhold, erhvervsforhold, helbredsforhold og personlige forhold, herunder om den pågældende er forælder.”

Man kan alene få dækket merudgiften. Hvis det eksempelvis er nødvendigt med en specialindrettet bolig, som følge af ens særlige behov - og man derfor har en højere husleje, vil man kunne få dækket differencen mellem egen husleje og den husleje en person i samme livssituation uden funktionsnedsættelse ville forventes at have. Merudgiften er således det beløb, man i en given situation betaler mere pga. funktionsnedsættelsen.

Man skal ikke kunne dokumentere en merudgift, den skal blot kunne sandsynliggøres. Det er naturligvis nemmest at sandsynliggøre en udgift igennem dokumentation, men kommunen kan ikke kræve dokumentation. Det er dog kommunen, der vurderer, om en merudgift er sandsynliggjort.

Merudgifter er en løbende ydelse, som der skal følges op en gang om året. Man laver beregningen ud fra, hvad man forventer at have af merudgifter det kommende år.

Merudgiftsbestemmelserne er subsidiære, dvs. at hvis en udgift kan dækkes (eller er reguleret) efter andre paragraffer eller anden lovgivning, så går den anden lovgivning forud for anvendelsen af merudgiftsbestemmelserne.
Hvis en udgift er reguleret efter anden lovgivning, men af en eller anden grund ikke kan dækkes der, kan det som udgangspunkt ikke begrunde dækning efter merudgiftsbestemmelserne.

Hjælpemidler - serviceloven § 112

I nogle tilfælde kan man have behov for særlige redskaber i hverdagen. Det kan fx være for at håndtere et følsomt sansesystem.

Man vil kunne få bevilget et hjælpemiddel, hvis det:

• i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne
• i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller
• er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv

Det er en betingelse for ansøgning om hjælpemidler, at man søger digitalt (jf. serviceloven § 112 a). Kommunerne har forskellige sagsbehandlingstider, men hver kommune skal offentliggøre de aktuelle frister på deres hjemmeside.

I nogle tilfælde bliver det hjælpemiddel, man søger om, vurderet at være et forbrugsgode og så er det serviceloven § 113, der kan komme i spil.

Forskellen på et forbrugsgode og et hjælpemiddel er:

• Et hjælpemiddel er fremstillet specifikt med det formål at hjælpe med noget konkret relateret til en funktionsnedsættelse (et eksempel er kugle- og kædedyner og veste mm.).
• Et forbrugsgode er et produkt alle kan have, men som for den pågældende er særligt velegnet til at hjælpe med et problem relateret til funktionsnedsættelsen (et eksempel er hovedtelefoner med noise canceling funktion).

Vurderes det, man ansøger om, at kunne bevilges som et forbrugsgode, vil man kunne få dækket 50 % af udgiften til anskaffelse.

Det er en forudsætning for en eventuel bevilling, at hjælpemidlet eller forbrugsgodet ikke kan bevilges efter anden lovgivning.

Voksenudredningsmetoden (VUM) - funktionsevnebeskrivelse

Som led i sagens oplysning vil kommunen almindeligvis skulle udarbejde en funktionsevnebeskrivelse. De fleste kommuner anvender en metode, der kaldes VUM, som står for voksenudredningsmetoden. En VUM er et socialfagligt værktøj, som anvendes til at afdække en borgers forhold igennem indsamling af oplysninger. Det er dels oplysninger fra borgeren selv og dels fra relevante fagpersoner eller andre.

Det kaldes en ”udredning”, men skal ikke forveksles med den type af udredning, som foretages af sundhedsvæsnet. Kommunen foretager ingen tests og der stilles ingen diagnoser. Det er alene indsamling af oplysninger, der skal indgå i en analyse med det formål at kunne sige noget kvalificeret om, hvad den pågældende borger har af problemer og hvad der kan være af behov for støtte.

I sager om merudgifter skal kommunen lave en funktionsevnebeskrivelse - i øvrige sager kan kommunen anvende metoden. Man kan i alle tilfælde undlade at lave en funktionsevnebeskrivelse, hvis funktionsnedsættelsen vurderes at være ubetydelig eller hvis støttebehovet er helt åbenlyst.

Det vil kunne få retslig betydning, hvis kommunen ikke har lavet en funktionsevnebeskrivelse jf. principafgørelse nr. 50-19 Ankestyrelsens principafgørelse 50-19 om sagsbehandling - udrednings- og sagsbehandlingsmetode - oplysningspligt - merudgifter til voksne. Det betyder at Ankestyrelsen kan lægge vægt på, at sagen grundet manglende funktionsevnebeskrivelse ikke er tilstrækkeligt oplyst og at dette er en fejl i sagsbehandlingen. Det vil efter al sandsynlighed resultere i en hjemvisning til genbehandling og at kommunen da vil blive bedt om lave funktionsevnebeskrivelsen og ny afgørelse.

Generelt

• Vent ikke med at henvende dig, hvis du tænker du har behov for hjælp, støtte eller kompensation.
• Sagen skal oplyses tilstrækkeligt, inden kommunen træffer afgørelse (retssikkerhedsloven § 10). Det gør altså ikke noget, at du ikke har formuleret en konkret ansøgning på forhånd eller ikke har overblik over al information, der findes.
• Husk så vidt det er muligt at få aftaler og afgørelser på skrift. Det kan være svært at genkalde sig, hvad der er blevet sagt, hvis der er pres på derhjemme.
• Man har ikke krav på en skriftlig afgørelse, hvis man får bevilget, det man har søgt om. Men det har man, hvis man får helt eller delvist afslag (forvaltningsloven § 23). Man har desuden adgang til at klage, hvis man får afslag, det skal kommunen vejlede om i afgørelsen (forvaltningsloven § 25).
• Klag rettidigt. Ankestyrelsen behandler som udgangspunkt ikke klager, hvis klagen er indgivet for sent.
• Man behøver ikke at skrive en lang udførlig klage. Man kan faktisk nøjes med at sige, at man ønsker at klage.
• Understøt at kommunen har eller får adgang til alle relevante oplysninger. Informer om hvor kommunen kan hente oplysninger og giv samtykke til indhentning.
• Bed eventuelt om aktindsigt, hvis du er i tvivl om, hvad der ligger i sagen.
• Læs evt. artikel om Oplysning af sagen - voksne autister

Links

• Lov om social service - Servicelov
• Vejledning til serviceloven 9341 af 8/5 2015
• Vejledning til merudgifter 10280 af 14/12 2017
• DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet