Screening, afdækning og børnefaglig undersøgelse efter barnets lov

Undersøgelsen skal i dag hovedsageligt anvendes der, hvor det giver mening. Den er således ikke længere et ufravigeligt krav ved iværksættelse af støttende indsatser jf. barnets lov § 32. Der er dog forsat krav om en børnefaglig undersøgelse i særlige tilfælde (se afsnit om børnefaglig undersøgelse).

 

I barnets lov er der nu tre niveauer for oplysning af sagen: screening, afdækning og børnefaglig undersøgelse. 

 

I denne artikel kigger vi på de tre niveauer for afklaring af barnets behov, der kan anvendes, når en kommune bliver bekendt med, at et barn kan have behov for støtte. 

 

Artiklen kommer ikke omkring alle scenarier og er ikke udtømmende.

 

 

Screening (barnets lov § 18)

Når kommunen får viden om eller har grund til at antage, at et barn kan have behov for støtte, skal kommunen foretage en indledende vurdering – en screening. Det kan fx være ved en underretning fra andre eller ved en anmodning eller ansøgning om kompensation eller støtte fra barnets forældre. 

 

Ved screeningen skal man tage stilling til de oplysninger, der foreligger og ud fra disse vurdere, om der er behov for at undersøge de nærmere forhold for barnet. Dette enten ved en afdækning eller en børnefaglig undersøgelse.

 

Ved en screening kan man også komme frem til, at der ikke er grundlag for at undersøge yderligere. Det kan fx være, fordi sagen er tilstrækkeligt oplyst i forhold til den konkrete problemstilling eller fordi problemstillingen i sig selv er afgrænset på en måde, så man kan tage stilling på det foreliggende grundlag.

 

En screening kan lede til følgende handling:

• Ingen handling
• Forbyggende indsats
• Beslutning om at udarbejde en afdækning (med eller uden sideløbende støttende indsats)
• Beslutning om at udarbejde børnefaglig undersøgelse (med eller uden sideløbende støttende indsats)

Afdækning (barnets lov § 19)

En afdækning vil være relevant i de tilfælde, hvor kommunen vurderer, at der er behov for en nærmere afklaring af et eller flere forhold af betydning for et barns behov for støtte. Der vil typisk være tale om en afgrænset problematik, men hvor der også ses en bekymring for barnets trivsel og udvikling. 

 

En afdækning går ud på at oplyse sagen yderligere gennem indhentning af udtalelser fra bl.a. relevante fagpersoner omkring barnet samt samtaler med barnet og forældre og evt. netværk.

 

En afdækning vil have til formål at belyse et eller flere afgrænsede forhold af betydning for barnets eller den unges støttebehov. Det kan fx være at afdække barnets sproglige eller sansemotoriske udvikling, læring og trivsel i skolen, venskaber og fritidsliv, behov som følge af en funktionsnedsættelse m.v. 

 

En afdækning kan også indeholde en afgrænset belysning af forhold i familie og netværk, som har betydning for barnets støttebehov, herunder ressourcer og vanskeligheder hos forældrene, som fx en konfliktfyldt skilsmisse.

 

Afdækningen kan omfatte et eller flere børn, dog skal afdækningen foretages med udgangspunkt i det enkelte barns individuelle behov og forhold. 

 

Forældre og barnet skal inddrages i tilrettelæggelse af forløbet og der skal tage højde for fx arbejds- og skoletid, samt særlige forhold - som det fx kan være at være på spektret.

 

Der er ikke fastsat tidsfrist for udarbejdelsen af afdækningen, men det er tænkt sådan, at afdækningen er mindre omfattende end den børnefaglige undersøgelse og derfor vil tage kortere tid. Under alle omstændigheder skal det tilstræbes at afdækning gennemføres så hurtigt som muligt (retssikkerhedsloven § 3). 

 

En afdækning kan lede til følgende handling:

 

• Ingen handling
• Forbyggende indsats
• Støttende indsats
• Beslutning om at udarbejde børnefaglig undersøgelse (med eller uden sideløbende støttende indsats)

 

Børnefaglig undersøgelse (barnets lov § 20)

Den børnefaglige undersøgelse som redskab er designet til at skabe systematik i undersøgelsen af et barns forhold. Dette med henblik på at sikre et helhedsperspektiv og at komme i dybden med det, der er relevant.

 

ICS (Integrated Children’s System) er den metode, man typisk læner sig op ad i det socialfaglige arbejde med børn. Metoden er som oftest integreret i den børnefaglige undersøgelse (og egentlig også i afdækningen).

 

Målet med undersøgelsen er at indsamle alle relevante oplysninger til brug for en kvalificeret analyse og vurdering af, hvad barnet har behov for. Undersøgelsen skal desuden danne grundlag for en beslutning om hvilken støtte, der bedst vil kunne imødekomme barnets behov.

 

En børnefaglig undersøgelse vil blive besluttet, når der er tale om mere alvorlige eller komplekse problemstillinger. Det kan fx være:

 

• Alvorlig mistrivsel hos barnet
• Fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse hos barnet som medfører store udfordringer
• Alvorlige problemer hos forældrene eller mistanke om utilstrækkelige forældrekompetencer
• Andre alvorlige forhold

Kommunen skal træffe afgørelse om at udarbejde en børnefaglig undersøgelse i følgende tilfælde:

 

• Når der er grund til at antage, at det er en alvorlig eller kompleks sag
• Når der er overvejelser om anbringelse af barnet uden for hjemmet 
• Når barnet har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom
• Når en forælder på krisecenter (eller lignende) afbryder opholdet for at vende tilbage til et voldeligt miljø med barnet
• Når det i øvrigt vurderes nødvendigt af hensyn til barnets støttebehov

Hvis der er flere børn i familien, skal kommunen tage stilling til, om der også skal laves en undersøgelse på de andre børn. Undersøgelsen kan laves som en samlet undersøgelse eller individuelt med udgangspunkt i det enkelte barns behov og forhold. 

 

Forældre og barnet skal inddrages i tilrettelæggelse af forløbet og der skal tage højde for fx arbejds- og skoletid samt særlige forhold - som det fx kan være at være på spektret.

 

Ved behov for specialistviden om et særligt fagområde som traumer, selvskadende adfærd, funktionsnedsættelse hos barnet eller familien m.v. kan man lade barnet undersøge af en læge eller en autoriseret psykolog, jf. § 22, pkt. 3. Ligeledes kan der iværksættes en undersøgelse af forældremyndighedsindehaveren hos en autoriseret psykolog, jf. § 22, stk. 4.

 

For at sikre kontinuitet skal der i nye sager (hvor der ikke tidligere har været støttende indsatser) være to rådgivere tilknyttet, mens undersøgelsen udarbejdes. Det gør processen mindre sårbar fx ved sygdom.

 

Den børnefaglige undersøgelse må ikke være mere omfattende end formålet tilsiger. Man må derfor fx ikke begynde at undersøge forhold, der ikke er relevant i forhold til den konkrete situation.

 

Den børnefaglige undersøgelse skal afsluttes senest 4 måneder efter, at kommunen er blevet opmærksom på, at barnet kan have behov for særlig støtte. Dvs. ikke 4 måneder fra afgørelse om undersøgelsen er truffet. 

Hvis undersøgelsen undtagelsesvis ikke kan afsluttes inden 4 måneder, skal kommunen udarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter afslutte undersøgelsen.

 

Indsatser kan iværksættes sideløbende med, at undersøgelsen udarbejdes (barnets lov § 32 stk. 4)

 

En børnefaglig undersøgelse kan lede til følgende handling:

 

• Ingen handling
• Forebyggende indsats
• Støttende indsats

 

Inddragelse af barnet (barnets lov kapitel 2)

Børn og unge har ret til at blive inddraget i sagsbehandlingen og til at få indflydelse på forhold, som vedrører dem selv. Inddragelse af barnet skal ske løbende og inden der træffes afgørelser eller beslutninger om barnets forhold.

 

Retten til inddragelse gælder alle børn på alle sagsområder (efter barnets lov) og i alle tilfælde. Dette uanset om der er tale om handicapkompenserende ydelser eller anden støtte efter barnets lov.

 

Inddragelse skal sikre, at barnet eller den unge får mulighed for at give udtryk for sine holdninger og synspunkter undervejs i sagsbehandlingen og i forbindelse med tilrettelæggelse af indsatser. 

 

Barnets holdning og synspunkter skal tilvejebringes og inddrages løbende ved samtaler og anden direkte kontakt. Det betyder, at det som udgangspunkt ikke er nok, at forældre overleverer barnets synspunkter. Der skal være en form for direkte kontakt med barnet. 

 

Kravet om samtaler og anden direkte kontakt kan i helt særlige tilfælde helt eller delvis fraviges, hvis barnets alder eller andre forhold i afgørende grad taler imod det. Barnets holdning og synspunkter skal i disse tilfælde tilvejebringes på anden vis (barnets lov § 5, stk. 4).

Læs evt. en uddybende artikel om Inddragelse af børn i sagsbehandlingen her.

 

 

Links

• Barnets lov – se kapitel 3 om screening, afdækning og børnefaglig undersøgelse. 

• Vejledning om sagsbehandling og kommunernes opgaver efter barnets lov (Delvejledning 2 af 6 til barnets lov) 

• Vejledning om generelle bestemmelser i barnets lov (Delvejledning 1 af 6 til barnets lov) 

• Social- og Boligstyrelsens håndbog om barnets lov - se kapitel 4 om screening, afdækning og børnefaglig undersøgelse.

• ICS - integrated childrens system - Social- og Boligstyrelsen