Oplysning af sagen - børn og unge

Det er kommunens opgave at oplyse en sag til strækkeligt til, at man kan træffe afgørelse (retssikkerhedsloven § 10). Som en del af oplysningsarbejdet skal man indhente relevante beskrivelser. Man skal også tale med forældrene og barnet/den unge.

Det er dog ikke altid nemt at gennemskue, hvad man som forældre og barn/ung skal fortælle kommunen, ligesom det ikke altid er nemt for sagsbehandlinger at vide, hvad der skal frembringes af oplysninger og viden om barnet/den unge.

Denne artikel har til formål at give råd til, hvordan man som forældre kan understøtte rådgivers arbejde med at oplyse sagen. Dette gøres ved at fokusere på hvilke oplysninger, der kan være vigtige og hvordan man beskriver sit barn til brug for sagen.

Henvendelse og ansøgning

Den første henvendelse til forvaltning med en anmodning om hjælp kan være en ansøgning om noget konkret, men kan også være en ”åben” henvendelse om en konkret problematik, som man oplever at have brug for hjælp til at håndtere.

Det kan være en god ide altid at sørge for, at en ansøgning om hjælp bliver tydelig for rådgiver på kommunen. Enten ved at sige det eksplicit ved mødet eller ved efterfølgende at følge op på om det, man sagde, nu blev modtaget som en ansøgning og registreret som samme.

Kommunen har journalpligt (offentlighedsloven § 13) og det skal derfor fremgå af sagens akter, hvis der er indgivet en ansøgning (og øvrige sagsbehandlingsskridt – som fx vejledning eller et mundtligt afslag).

Den nemmeste måde er naturligvis ved skriftlighed. Den skriftlige henvendelse behøver indledningsvis ikke at indeholde en stor mængde af information. Det kan være mere overordnet med en kortere forklaring på problemet, man ønsker hjælp til.

Søger man om kompensation for merudgifter eller tabt arbejdsfortjeneste, kan dette gøres på Borger.dk.

Der er ingen formkrav til en ansøgning og det er kun ved ansøgning om hjælpemidler, at der er krav om, at dette skal ske digitalt (serviceloven § 112a).

Man kan gøre det på den måde, at man indledningsvis tilkendegiver overfor kommunen, at man ønsker at søge om hjælp eller kompensation. Man kan så efterfølgende sætte sig ned og lavet en mere uddybende beskrivelse af barnet/den unge. På den måde har man sat gang i processen. Sagsbehandlingstiden kan være forskellig fra kommune til kommune.

Fremgangsmåden kan anbefales, da den beskrivelse, man får lavet, også kan bruges i forhold til skole/dagtilbud, PPR, sundhedsvæsen mv.

Hvilke oplysninger er der behov for?

Der kan være forskel på, hvad, man som forældre og rådgiver mener, er en vigtig oplysning. Overvejende må vi tænke, at vi har en fælles målsætning om at børn og unge trives, men at det kan være forskellige pejlemærker, vi er orienterede mod.

Ofte vil det første være at afklare barnets/den unges funktionsniveau. Dette gøres ved, at man får oplyst de aktuelle forhold og situation for barnet/den unge – gennem samtale eller udtalelser fra relevante personer omkring barnet/den unge. Udover forældre og barnet/den unge selv er dette også fra dagtilbud eller skole, læge/psykiatri eller andre (det kan være fx fritidstilbud).

De fleste kommuner anvender Socialstyrelsens arbejdsredskab med udgangspunkt i den metode, der hedder ICS (Integrated Children’s System). Metoden omfatter både generelle fokusområder og handicapspecifikke.

Der kan være forskel på, hvad man kan have brug for at vide noget om – dette også alt efter hvad der søges om. Som tommelfingerregel kan man dog tage udgangspunkt i netop ICS-metoden og fokuspunkterne der.

Fokusområder

Figur Fra Socialstyrelsens Hjemmeside: Barnets udvikling

(Kilde: Socialstyrelsens hjemmeside – se link nederst)

Fokus på beskrivelse

Udover generelle fakta som alder, skoletilbud, familiesammensætning osv. er der brug for beskrivelser af, hvad omgivelserne og barnet/den unge oplever, ser og hører.

Det kan være en kunst som forældre at holde sig objektiv – det er jo ens barn, det handler om. Men i beskrivelse af barnet/den unge kan det være en god ide at gøre, hvad man kan for at holde følelserne lidt i baggrunden og beskrive, hvad man ser og høre - og lidt mindre, hvordan det føles eller tolkes.

Man kan hurtigt komme til at fortælle om det, man selv konkluderer ud fra barnets/den unges adfærd eller tale. Det kan dog være vigtigt at frembringe ”mellemregningerne” - altså de ting, man ser og hører, som ligger til grund for disse konklusioner – husk, rådgiver ved ikke det, du ved.

Eksempel på forskellen

Konklusion: ”Mit barn lider” eller ”Mit barn har det dårligt”.

Beskrivelse: ”Jeg ser, at mit barn gør/ikke gør ….. (beskriv hvad du konkret ser)” eller ”Mit barn fortæller mig, at …. (fortæl hvad barnet siger, der indikerer, at det har det dårligt)”.

Adskil hvad du oplever og hvordan du tolker det. Du må gerne tolke på det, du oplever, men gør det tydeligt, at det er en tolkning – dette har jo også en gyldighed, da du jo kender dit barn/ung og har erfaring bag din tolkning.

Vi forstår ikke altid det samme

Noget af det, der kan forstyrre eller forvirre, er det faktum, at mennesker ikke altid forstår ord, begreber, betegnelser helt ens. F.eks. er ordet ”sko” en fælles betegnelse, der kan dække over en lang række af forskellige typer af fodtøj (kondisko, sandaler, støvler osv.), men vi siger det ofte med en forventning om, at modtager kan gennemskue, hvad vi mener.

Når vi skal beskrive et barn eller et ungt menneske, kan det derfor være vigtigt, at vi pensler lidt mere ud, når vi anvender bestemte ord.
Det kan fx være ord som:

• Rigiditet

• Isolation

• Udadreagerende adfærd

• Udtrætning

• Konfliktsøgende

• Selvskade

(Når ovenstående overvejende er negativt ladede ord, skyldes det, at kontakten til kommunen som regel omhandler problemer. Det er derfor også disse, der bliver nødvendige at italesætte og uddybe).

Et eksempel med ”udadreagerende adfærd”:

Beskrivelse 1: ”Vi oplever A med udadreagerende adfærd, når hun kommer hjem fra skole”.

Beskrivelse 2: ”Når A kommer hjem fra skole, ser vi, at hun smider sin taske og tøj, hun løber ind på sit værelse og smækker med døren. Vi kan høre, at hun kaster med ting. Når vi kommer ind til hende, kan vi se, at hun har smadret alt på sit skrivebord. Til tider oplever vi, at hun råber og/eller kaster ting efter os eller sine søskende”.

Som man kan se, bliver det lidt mere tydeligt i beskrivelse 2, hvad det egentlig er for en adfærd, man forsøger at forklare.

Det kan være væsentligt at forholde sig til denne præmis for forståelse, da benævnelser som fx udadreagerende adfærd ellers kun vil blive forstået hos modtager ud fra dennes egen forståelse af udtrykket. For nogle mennesker vil ”udadreagerende adfærd” kunne vække en tanke om en person, der lukker sig inde på værelset eller slår sig selv, for andre vil det vække en tanke om en person, der smadrer et tv eller jager en anden med saks. Det er på den måde subjektivt (individuelt), hvad man forstår ved nogle ord og begreber - og ved at beskrive mere konkret, kan man forhåbentlig undgå de misforståelser eller fejltolkninger, der ellers nemt kan opstå.

Beskriv også det, der virker

Det kan også være en god ide at beskrive, hvad man har forsøgt for at afhjælpe nogle af de uhensigtsmæssige mønstre eller belastninger, der kan være. Her kan man godt beskrive, hvad der i hvert fald ikke virker men i særdeleshed også, hvad der virker.

Når vi ved, hvad der virker, kan det i sig selv også fortælle noget om funktionsniveau og/eller behovet for støtte. Viden, om hvad der virker, kan desuden danne grundlag for, hvad vi måske skal finde ud af at gøre mere af.

I tråd med tidligere eksempel kan man f.eks. beskrive:

”Vi må for det meste lade A være i 10 min, inden vi går ind til hende. Vi kan derved ikke forhindre ødelæggelserne, men vi oplever, at det er nok til, at hun falder tilstrækkeligt til ro, så vi kan tale med hende. A bliver hurtigt grædende og siger hun er ked af sin reaktion. Vi trøster hende og hjælpes ad med at rydde op. Efterfølgende har A behov for at være helt tæt med en af os og vil helst, at vi bare sidder sammen. Det gør vi ofte i 1-2 timer, før hun er klar til, at vi kan gå videre med eftermiddagen”.

Kom også gerne ind på hvornår og hvor ofte det, du beskriver, sker. Sker det f.eks. hver dag eller oftest sidst på ugen? Oplever du som forælder, at der er noget, der har en indvirkning på/udløser det, der sker? Er der en sammenhæng mellem f.eks. hvilke fag eller lærer, dagen har budt på? Er der tydelige forskelle på hverdag og weekend/ferie?

Autismeviden i kommunen

De fleste mennesker har hørt om autisme. Vi som fagpersoner har dog ikke nødvendigvis indgående viden om autismeprofilen og ved ikke altid, hvad det kan have af betydning for personen på spektret. Autisme er da også en kompleks størrelse og har man ikke haft mulighed for eller interesse i at ”nørde” det, så kan der være en form for ”blind vinkel”, hvor vi så at sige ikke ved, hvad det er, vi ikke ved.

Fagpersonerne kan godt have erfaring med, hvordan autisme ”ser ud” – altså i det udtryk, der bliver tilgængeligt for andre (adfærd, tale, interaktion osv.), men det er ikke alle, der forstår autismeprofilen ”indefra” – altså, hvorfor gør, siger, tænker, føler personen, som han/hun gør.

Personer på spektret er jo bare ikke ens og har ikke nødvendigvis det samme udtryk udadtil, selvom det godt kan være nogenlunde ens problemer, der tumles med indeni.

Som forældre bør man naturligvis ikke gå ind til samarbejdet med en forventning om, at fagpersonen ikke ved noget om autisme og dermed ikke forstår noget. I stedet bør man gå til beskrivelsen og dialogen med en antagelse om, at autisme er noget, der godt kan tåle at blive forklaret og foldet ud med udgangspunkt i den konkrete person, det handler om.

Hjælpespørgsmål til beskrivelse

Det er ikke muligt at lave en oversigt med hjælpespørgsmål, der dækker alt, men herunder kommer et forslag, som man kan bruge som pejlemærke. Der kan være andre ting, der er relevante og der kan være punkter der for dit barn/ung ikke virker relevant. Man kan gøre det præcis, som det giver mening for en selv.

Hvad ser du?
Hvordan ser du det?
- Evt. hvordan du forstå/tolker det ud fra dit kendskab til dit barn/ung
Hvor ofte ser du det?
- Er der også tidspunkter, hvor du ikke ser det?
Er der sammenhæng med udefrakommende faktorer?
- Hvilke?
Er der andet, der påvirker?
Hvad er prøvet?
Hvad virker/virker ikke?
Du må også gerne komme med et bud på, hvad, du kunne forestille dig, ville hjælpe