Inddragelse af børn i sagsbehandlingen

Med overgangen til barnet lov d. 1. januar 2024 er barnets ret til inddragelse blevet udvidet og konkretiseret i højere grad end hidtil. Dette er bl.a. sket med tanke på, at loven skulle afspejle nutidens børnesyn.

Som en del af dette har man bl.a. udvidet inddragelsesbestemmelserne og indarbejdet de retssikkerhedsmæssige principper, der omhandler retten til inddragelse (retssikkerhedsloven § 4) og retten til partshøring (forvaltningsloven § 19).

Det er ikke en ny tanke, at børn skal inddrages i sagsprocesserne, men omfanget af den forventede inddragelse er udvidet fra tidligere primært at være i visse typer af sager og i visse forhold.

Ret til inddragelse gælder i dag i alle sager (omfattet af barnets lov) og i alle tilfælde.

Dette uanset om der er tale om handicapkompenserende ydelser eller anden støtte efter barnets lov.

Børns ret til at blive inddraget i sagsbehandlingen og til at få indflydelse på forhold, som vedrører dem selv, skal ske løbende og inden der træffes afgørelser eller beslutninger om barnets forhold. Inddragelsen skal sikre, at barnet får mulighed for at give udtryk for sine holdninger og synspunkter undervejs i sagsbehandlingen og i forbindelse med tilrettelæggelse af indsatser.

Kort om inddragelse

Barnets holdning og synspunkter skal tilvejebringes og inddrages løbende ved samtaler eller anden direkte kontakt. Det betyder, at det som udgangspunkt ikke er nok, at forældre overleverer barnets synspunkter. Der skal være en form for direkte kontakt med barnet.

Inddragelse skal ske med respekt for børns og unges forskellighed og skal ske under hensyntagen til det enkelte barns modenhed og alder, herunder eventuelle kommunikative eller kognitive vanskeligheder som følge af funktionsnedsættelse.

Retten til inddragelse betyder ikke, at barnet pålægges ansvaret for de beslutninger, der følger. Kommunen har heller ikke pligt til i alle tilfælde at følge barnets holdninger m.v. Ansvaret påhviler entydigt de voksne omkring barnet – myndighed, forældre, fagpersoner o.a.

Barnet har ikke pligt til at deltage i en samtale eller anden kontakt. Forældre forventes dog at medvirke til, at barnet inddrages (jf. barnets lov § 7)

Tilrettelæggelse af samtaler og kontakt

Inddragelsen kan ske på andre måder end ved afholdelse af egentlige samtaler med barnet. Det kan fx være ved brug af spørgeskema, observation eller visuelle, computerbaserede, billede- og tegnbaserede tilgange til kommunikation.

Rådgiver skal være opmærksom på at afholde samtalen i tryghedsskabende rammer for barnet. Dette gælder i særlig grad, når en samtale gennemføres uden forældremyndighedsindehaverens tilstedeværelse. Det kan være i et børnevenligt indrettet lokale eller et sted uden for forvaltningen, hvor barnet føler sig tryg, eksempelvis på barnets skole. Rådgiver kan fx inddrage barnet i valg af lokale mv.

Interaktionen og kommunikationen mellem barn og rådgiver skal ligeledes være tilpasset barnets behov, kommunikative færdigheder og eventuelle funktionsnedsættelser. For børn med autisme kan der fx være særlige kommunikative eller kognitive anderledesheder, der bør tages højde for ved tilrettelæggelsen af samtalen. Der bør under samtalen være en særlig opmærksomhed på, om budskaberne fra barnet eller den unge er påvirket af en anderledes eller manglende forståelse for, hvad der svares på og følgerne af samtalen.

Det er ofte relevant at overveje, om forældrene med fordel kan inddrages i samtalen med henblik på at bidrage med den særlige viden, forældrene typisk vil have om barnet.

Samtaler og kontakt med barnet uden forældres samtykke

I henhold til barnets lov § 5, stk. 3 kan samtaler og kontakt finde sted uden forældrenes samtykke eller tilstedeværelse, hvis dette vurderes nødvendigt af hensyn til barnet. Dette kan fx være i sager, hvor det vurderes, at forældres tilstedeværelse kan udgøre en barriere for at få barnets uforbeholdne mening og synspunkter tydeligt frem.

Når en samtale eller kontakt gennemføres uden forældres samtykke og tilstedeværelse, skal kommunen forsat forsøge at opnå eller opretholde kontakt og dialog med forældre. Man skal - efter samtalen er afholdt - oplyse og forklare forældrene om formålet med samtalen og forsøge at opnå forældrenes forståelse for, hvorfor det blev vurderet mest hensigtsmæssigt at gennemføre samtalen uden at forældrene var til stede.

Undtagelse for reglen

Kravet om samtaler og anden direkte kontakt kan i helt særlige tilfælde helt eller delvis fraviges, hvis barnets eller den unges alder eller andre forhold i afgørende grad taler imod det. Barnets holdning og synspunkter skal i disse tilfælde tilvejebringes på anden vis (barnets lov § 5, stk. 4).

Barnets alder, modenhed eller evt. fysiske eller psykiske funktionsnedsættelse kan som udgangspunkt ikke i sig selv begrunde en undladelse af at tilvejebringe og inddrage barnets synspunkter og ønsker. Kommunen har i disse tilfælde pligt til at sikre, at tilvejebringelsen af barnets synspunkter sker ud fra barnets præmisser og under hensyntagen til f.eks. barnets alder, modenhed eller evt. funktionsnedsættelse.

Hvis der er tale om fx et meget lille barn eller et barn med en svær psykisk funktionsnedsættelse, kan det begrunde, at barnets eller den unges holdning, synspunkter og ønsker må tilvejebringes på anden vis, f.eks. ved at indhente observationer om barnet eller ved at tale med de voksne, der er omkring barnet.

Børn har ret til at blive inddraget, men har i alle tilfælde ret til at afslå at udtale sig i den konkrete sag, hvis de ikke ønsker det. Myndighederne må i så fald tilvejebringe barnets eller den unges holdning, synspunkter og ønsker på anden vis. Børn og unge bør i de tilfælde fortsat løbende inviteres til inddragelse, da ønsket om at afslå at udtale sig, kan ændre sig.

Ret til bisidder

Jf. barnets lov § 6 har barnet ret til en bisidder og kommunen har pligt til at oplyse herom. Barnet bør forud for en samtale orienteres om retten til at have en bisidder med under samtalen. Man bør oplyse om formålet med en bisidder, samt forklare omkring hvem det kan være. Det gælder særligt, hvis samtalen afholdes uden deltagelse af forældre. Bisidder kan fx være en lærer, en pædagog eller en anden person, som barnet eller den unge er tryg ved eller en professionel bisidder (fx Børns Vilkår – se link nederst).