Hjælp og støtte fra kommunen til børn og unge autister

Autismeforeningen får en del henvendelser fra forældre, der – efter udredningen af deres barn er afsluttet - savner information om hvilke muligheder, der er for hjælp og støtte. Vi har derfor skrevet denne artikel med det formål at præsentere de generelle muligheder.
Artiklen er ikke udtømmende, men den tilbyder et overblik over og introduktion til de mest almindelige muligheder i barnets lov.

 

 

Hvad har man ret til?

Borgerens rettigheder og kommunens forpligtelser er overvejende det, som er beskrevet i retssikkerhedsloven, forvaltningsloven og offentlighedsloven.

 

Det er eksempelvis:

• Borgerens ret til inddragelse
• Borgerens ret til bisidder
• Borgerens ret til aktindsigt
• Kommunens pligt til at yde vejledning
• Kommunens pligt til at oplyse sagen
• Kommunens pligt til at behandle sagen så hurtigt som muligt
• Kommunens pligt til at føre journal

 

Vi kan således ikke tale om en ret til bestemte indsatser ud fra overordnede kriterier som fx en diagnose. I stedet er det de muligheder, der findes i barnets lov, der kan bringes i spil, når det kommer til hjælp og støtte til børn, unge og deres familier. 

 

Det er også i barnets lov, at vi finder de økonomisk kompenserende paragraffer. Her kan man godt tale om en ”ret til” kompensation, men retten til kompensation er betinget af, at man er omfattet i henhold til bestemmelserne og opfylder kriterierne - og det beror på en vurdering.

 

 

Barnets lov

I det følgende skal vi se nærmere på de paragraffer i barnets lov, som anvendes mest og som det kan være fint at kende til. Vi gennemgår dem overordnet for at give en ide om, hvad der findes af muligheder og hvordan disse evt. spiller sammen. 

 

Bemærk igen, at artiklen ikke er udtømmende men derimod en generel beskrivelse af, hvad der oftest anvendes i praksis.

 

 

Kommunens opgave på børneområdet

Først kigger vi lige kort på, hvad kommunens opgave er på børneområdet. Formuleringen heraf finder vi – i lidt ”fluffy” termer – i formålsbestemmelserne § 2 i barnets lov.

Formålsparagraffen siger i sig selv ikke noget om, hvornår kommunen konkret skal handle eller hvordan, men den siger noget om, hvad kommunens sigte og mål er på børne- og ungeområdet.

 

Hvis man finder det relevant, kan man jo altid perspektivere til hele eller dele af § 2, når man søger om støtte til et barn eller en ung. 

 

 

Forbyggende indsatser

Det forebyggende arbejde anses for at være en vigtig del af den kommunale opgave. En forbyggende indsats er karakteriseret ved at have til formål at forhindre, at problemer opstår eller forværres. Dette betyder også, at der er tale om indsatser, der overvejende er målrettet lettere problemstillinger, og hvor man nogenlunde kan afgrænse indsatsen i tid og omfang.

Denne type indsatser er henvendt til alle børn og/eller forældre, der måtte opleve behov for hjælp eller støtte.

Med barnets lov har man desuden formuleret bestemmelser, der er særligt målrettet børn og unge med funktionsnedsættelser. Her skal man være opmærksom på, at der er formuleret en målgruppe: ”børn og unge under 18 år med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse og deres familier”.

I praksis betyder det, at kommunen skal vurdere, om barnet har en ”nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse” for at støtte kan ydes efter disse bestemmelser.

Bemærk, at det stadig er muligt for kommunen at yde hjælp efter førnævnte bestemmelser, hvis ikke det vurderes, at barnet vurderes omfattet af målgruppen.

Børn og unge med autisme og deres familier kan også falde ind under begge bestemmelser alt efter den konkrete situation.

En forebyggende indsats kan målrettes barnet selv og/eller forældrene og kan bestå af forskellige tilbud. Oftest ses tilbuddet at bestå af samtaler, som varetages internt i kommunalt regi fx af det lokale familiehus med eksempelvis en pædagog, psykolog, ergoterapeut mm.

Indsatsen vil være af kortere varighed (fx 10 gange) og være målrettet en konkret og afgrænset problemstilling. Det kan fx være konflikthåndtering, søskendeproblematikker eller psykoedukation (diagnoseforståelse).

Den tilbudte indsats skal naturligvis være egnet i forhold til at kunne håndtere problemstillingen, men man kan som borger ikke kræve et forløb hos en specifik fagperson. Det, man kan gøre, er at være meget tydelig i beskrivelsen af barnet og de problemstillinger, man oplever behov for hjælp til - for den vej igennem at tydeliggøre, hvis det måtte kræve særlige kompetencer.

Særligt om § 81 stk. 4. Det fremgår her, at kommunen skal etablere en særlig familievejlederordning for familier med børn med funktionsnedsættelser og at der skal ydes vejledning indenfor 3 måneder fra funktionsnedsættelsen er konstateret. Dette kan blive tolket af forældrene som, at en indsats skal iværksættes indenfor 3 måneder. Den omtalte familievejlederordning omhandler imidlertid en forpligtelse til overordnet vejledning til familier til børn, der er nyligt diagnosticeret, om hvad kommunen har af muligheder og tilbud - og fx hvor man kan søge hvad.

 

Støttende indsats – barnets lov § 32

Er man ude over det punkt, hvor problemerne kan forebygges, skal kommunen vurdere, om det er nødvendigt at iværksætte en støttende indsats. En støttende indsats er i højere grad målrettet de situationer, hvor der er tale om problemstillinger af mere kompleks karakter - hvor man ser et behov for mere intensiv og længerevarende støtte. Behovet for støtte efter § 32 skal altid kvalificeres nærmere og beskrives fyldestgørende igennem enten en afdækning (barnets lov § 19) eller en børnefaglig undersøgelse (barnets lov § 20).

Læs evt. artikel om screening, afdækning og børnefaglig undersøgelse.

Man kan med fordel være opmærksom på, at selvom det i § 32 stk. 4 fremgår, at der er krav om en afdækning eller børnefaglig undersøgelse, fremgår det også, at man i tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt, kan iværksætte en indsats sideløbende med, at man udarbejder afdækningen eller undersøgelsen. 

 

I § 32 stk. 1 kan man se hvilke typer af indsatser, der kan iværksættes efter § 32.

 

Man vil ofte tilbyde indsatser rettet mod forældrene med det formål at sætte forældrene i stand til at støtte barnet. Dette gælder i øvrigt også for de forebyggende indsatser. Det kan give god mening særligt, når der er tale om børn, der har svært ved at skulle forholde sig til mange skiftende voksne. Men det skal naturligvis ske ud fra en vurdering af det konkrete behov.

 

Man kan som udgangspunkt ikke selv vælge udbyder af den støtte/indsats, der sættes i værk. Man kan altid redegøre for årsagerne til, at man anser en bestemt udbyder for særligt relevant. Det er dog i sidste ende kommunens beslutning - et begreb, der hedder faktisk forvaltningsvirksomhed (retssikkerhedsloven § 15).

 

Kommunen er forpligtet til at inddrage økonomi som et parameter, når de beslutter og bevilger indsatser. Dette må dog aldrig føre til, at en nødvendig indsats ikke iværksættes. Ligesom det heller ikke må ligge til grund for en vurdering af, om tilbuddet er egnet til den konkrete opgave.

 

Jf. § 32, stk. 3 skal kommunen vælge den eller de støttende indsatser, som bedst kan imødekomme barnets eller den unges særlige behov for støtte. Dette betyder også, at man ikke skal afprøve mindre indgribende indsatser først, hvis man har en forventning om, at et andet tilbud vil være egnet. 

 

Man kan eventuelt også kombinere indsatser, hvis dette kan løse behovet for støtte. Det kan fx være, at man både tilbyder familiebehandling til forældrene og kontaktperson til den unge.

 

Kommunen skal jf. barnets lov § 8, stk. 2 tilrettelægge arbejdet med det enkelte barn eller den enkelte unge og familien med færrest mulige fagprofessionelle voksne om barnet eller den unge.

 

Jf. barnets lov § 10. stk. 3 skal en afgørelse iværksættes straks efter, at den er truffet af kommunen. Dette medmindre særlige forhold gør det umuligt at iværksætte afgørelsen straks, eller at afgørelsen indeholder flere forskellige tiltag, som ikke skal iværksættes samtidig.

 

Indsatser efter § 32 er altid en afgørelse. Afgørelsen skal angive formålet med indsatsen og den forventede varighed (barnets lov § 32, stk. 3). Man har altid ret til at få en afgørelse skriftligt, hvis kommunen ikke kan imødekomme ens ønske om hjælp/støtte (forvaltningsloven kapitel 6).

 

 

Barnets plan (jf. barnets lov kapitel 9)

Når der træffes afgørelse om støttende indsatser jf. barnets lov § 32, skal kommunen tage stilling til, om der skal udarbejdes en barnets plan (tidligere kaldet handleplan). En barnets plan er lovpligtig i tilfælde, hvor et barn anbringes. I disse tilfælde skal planen foreligge senest 3 måneder efter, afgørelsen om anbringelse er truffet. Ved andre støttende indsatser er det en individuel vurdering i hver enkelt sag, om der skal laves en barnets plan.

 

Barnets plan skal så vidt muligt udarbejdes i samarbejde med barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren. Planen skal indeholde konkrete mål for barnets eller den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med den valgte indsats. Hvis der er udarbejdet en afdækning eller børnefaglig undersøgelse skal barnets plan også tage udgangspunkt i resultaterne af denne. De konkrete mål skal afspejle det enkelte barns eller den enkelte unges ønsker og behov, og barnet eller den unge og forældrene skal inddrages i formuleringen af målene.

 

 

Ungeplanen - fra det 16. år (barnets lov §§ 108 og 109)

Som led i at forberede overgangen fra barn til voksen skal kommunen tage stilling til, om der skal udarbejdes en ungeplan, når den unge fylder 16 år. Dette gælder, når den unge enten har en barnets plan, eller modtager en støttende indsats efter § 32, men hvor der ikke tidligere har været udarbejdet en barnets plan. 

 

Dette gælder også når en ung, der er fyldt 16 år, som ikke tidligere har modtaget støtte efter § 32, tildeles en støttende indsats efter § 32.

 

Som det også er tilfældet med barnets plan, skal der udarbejdes en ungeplan ved anbringelse.

 

Ungeplanen skal tage udgangspunkt i den unges ønsker og behov og skal tage hensyn til forholdene i den konkrete sag. Planen skal indeholde konkrete mål for den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med støtten. Planen skal tage udgangspunkt i den valgte indsats og kan tage udgangspunkt i barnets plan, hvis der er udarbejdet en sådan. Er der foretaget en afdækning eller undersøgelse af den unges behov, skal ungeplanen desuden tage udgangspunkt i resultaterne heraf.

 

Planen skal så vidt muligt udarbejdes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge.

 

De konkrete mål skal afspejle den enkelte unges ønsker og behov og overgangen til voksenlivet, herunder med hensyn til beskæftigelse og uddannelse. Den unge og forældrene skal inddrages i formuleringen af målene.

 

I sager om anbringelse skal ungeplanen angive hvilke former for støtte, der selvstændigt skal iværksættes for familien i forbindelse med, at den unge er anbragt uden for hjemmet og i tiden efter den unges hjemgivelse.

 

 

Handicapkompenserende ydelser

I Danmark har vi et velfærdsprincip, der bl.a. handler om, at personer med funktionsbarrierer af forskellig art, så vidt det er muligt, ikke skal være ringere stillet end personer uden nogen funktionsbarrierer. Dette ses eksempelvis ved den offentlige tilskudsordning til medicin, som betyder, at mennesker ikke risikerer at måtte gå fra hus og hjem, hvis de skulle får brug for kostbar medicin.

 

I det følgende kommer vi omkring de tre mest anvendte bestemmelser på børneområdet: merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste og aflastning. 

 

Det er vigtigt at nævne, at hjælp efter barnets lov ikke forudsætter, at der er stille en konkret diagnose. Det er altid det aktuelle og individuelle funktionsniveau, man skal vurdere ud fra.  I barnets lov er det gennemgående formuleret, at barnet eller den unge skal have ”nedsat funktionsevne”, hvilket ikke skal oversættes direkte til, at der skal være stillet en diagnose. I Ankestyrelsens principafgørelse nr. 43-22 har man præciseret, at ”det ikke i sig selv kunne begrunde et afslag på dækning af tabt arbejdsfortjeneste, at barnet endnu ikke var færdigudredt”.

 

 

Merudgifter (barnets lov § 86)

Hvis man har særlige udgifter som følge af et barns funktionsnedsættelse, så kan man have ret til kompensation for disse.

Retten til kompensation for merudgifter forudsætter følgende:

 

• at barnet vurderes at være omfattet af målgruppen ”barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse”.

• at merudgifterne samlet set overstiger 5.519 kr. om året (sats 2024).

• at merudgifterne er en følge af funktionsnedsættelsen. Dvs. udgifter man under andre omstændigheder ikke ville have haft.

• at merudgifterne ikke kan undgås. Dvs. at man ikke indenfor rimelighedens grænser kan indrette sig på en måde, så merudgiften kan undgås.

• at udgiften ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i barnets lov eller anden lovgivning.

 

Man kan alene få dækket merudgiften. Hvis man fx har forhøjede udgifter til køb af tøj grundet ekstraordinær slitage (som er en følge af funktionsnedsættelsen og ikke kan undgås), ville man kunne få dækket den del af udgifterne til indkøb af tøj, som overstiger hvad, man normalt ville have af udgifter til det samme. Det er en vurdering, som kommunen foretager. 

 

Der kan være nogle på forhånd definerede serviceniveauer for hvilket beløb, man kan få dækket - fx til et par bukser. Her vil der som udgangspunkt ikke kunne tages hensyn til præferencer for fx mærker eller lign. 

 

Et andet eksempel er merudgiften til en fritidsaktivitet, hvis barnet har behov for at gå på et specialhold, som er dyrere. Her vil man kunne få dækket differencen mellem prisen for et almindeligt hold og specialholdet.

 

Merudgifter er en løbende ydelse, som der følges op på en gang om året. Man laver beregningen ud fra, hvad man forventer at have af merudgifter det kommende år. 

 

Man skal ikke kunne dokumentere en merudgift, den skal blot kunne sandsynliggøres. Det er klart, at den bedste måde at sandsynliggøre noget er gennem dokumentation, men kommune kan altså ikke kræve dokumentation. Det er dog kommunen, der vurderer om en merudgift er sandsynliggjort.

 

Det er muligt at få dækket en enkeltstående merudgift. Hvis man allerede har en løbende ydelse, kan man få dækket en enkeltstående merudgift uden regulering af den løbende ydelse. Der er ikke nogen minimumsgrænse for beløbet.

 

Hvis man er omfattet af målgruppen, men ikke har løbende merudgifter, kan man få dækket en enkeltstående merudgift som en engangsydelse. Det er en betingelse, at merudgiften overstiger minimumsbeløbet på 5.519 kr. (sats 2024).

 

Merudgiftsbestemmelsen er subsidiær, dvs. at hvis en udgift kan dækkes (eller er reguleret) efter andre paragraffer eller anden lovgivning, så går den anden lovgivning forud for anvendelsen af merudgiftsbestemmelsen. Hvis en udgift er reguleret efter anden lovgivning, men af en eller anden grund ikke kan dækkes, kan det som udgangspunkt ikke begrunde, at man kan få udgiften dækket som merudgift.

 

 

Tabt arbejdsfortjeneste (barnets lov § 87)

Hvis man på grund af sit barns funktionsnedsættelse er nødt til at passe barnet hjemme helt eller delvist, kan man have ret til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. 

 

Du kan finde en uddybende artikel her: Tabt arbejdsfortjeneste - Autismeforeningen

 

Retten til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste forudsætter følgende:

 

• at barnet vurderes at være omfattet af målgruppen ”barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse”.

• at det er nødvendigt på grund af barnets funktionsnedsættelse, at det bliver passet i hjemmet (eller hvad der kan ligestilles med det).

• at det er mest hensigtsmæssigt, at det er en af forældrene, der passer barnet (kunne det fx være muligt med en barnepige eller en bedsteforælder?).

• at der er et indtægtstab - som vil kunne dokumenteres.

• at det ikke er muligt at indrette sig på en måde, så man kan undgå dette indtægtstab, fx ved at benytte flextid eller anden praktisk eller logistisk indretning forældrene imellem.

 

Man skal være opmærksom på, at tabt arbejdsfortjeneste ikke kan oversættes til, at en forælder ansættes til at passe sit barn. Der er altså ikke tale om et ansættelsesforhold, men om en kompensationsordning for den faktiske tabte indtægt.

 

Tabt arbejdsfortjeneste forudsætter, at man er i arbejde eller kan sandsynliggøre, at man under andre omstændigheder ville have været det.

 

Der er mange muligheder for tilpasning af en bevilling af tabt arbejdsfortjeneste. Man kan lave en bevilling på et fast timetal eller en ad hoc bevilling eller begge dele – alt efter hvad behovet er. Man kan kompenseres for alt fra enkelte timer og op til fuld tid. Det er alt sammen afgjort af, hvad der vurderes at være nødvendigt.

 

Man kan dele timer mellem forældrene. Hvis man er deleforældre, skal man være opmærksom på, at en forælder, som er bosat i anden kommune end barnet, skal søge om ydelsen i egen bopælskommune. Samlevende bonusforældre kan også modtage tabt arbejdsfortjeneste.

 

Man kompenseres ud fra den løn, man har haft forud for overgangen til tabt arbejdsfortjeneste. Der er et loft over tabt arbejdsfortjeneste på 35.247 kr. (sats 2024). Det er hvad man maksimalt kan kompenseres med udgangspunkt i fuld tids tabt arbejdsfortjeneste. Beløbet bliver reduceret i forhold til det bevilgede antal timer. Udregning af ydelsen bliver gennemgået nærmere i artiklen her: Tabt arbejdsfortjeneste - Autismeforeningen. Er ens løn ikke højere end det aktuelle beløbsloft, er udgangspunktet for beregningen den faktiske timeløn. 

 

Man har også ret til indbetaling til pension. Der indbetales til din pension svarende til den arbejdsgiverbetalte del af den hidtidige ordning, dog kan der højst indbetales 10 % af ydelsen.

 

Sagsbehandlingstiden kan variere fra kommune til kommune, men er typisk mellem 4-8 uger. Kommunen skal fastsætte sagsbehandlingsfrister på visse områder (bl.a. tabt arbejdsfortjeneste) og skal offentliggøre fristerne på sin hjemmeside. 

 

Der er ikke en fast opfølgningsfrekvens på tabt arbejdsfortjeneste. Opfølgning fastsættes i stedet ud fra en konkret vurdering i forhold til den enkelte sag. I nogle sager giver det mening med hyppig opfølgning, i andre sager er der længere imellem. Man skal dog huske, at en bevilling af tabt arbejdsfortjeneste altid er en løbende bevilling, medmindre andet kan og er aftalt. Det kunne fx være et behandlingsforløb med en på forhånd kendt varighed. Det er dog sjældent, at man kan sige, hvornår man ikke længere har behov for tabt arbejdsfortjeneste, når det gælder børn og unge med autisme.

 

Autismeforeningen oplever, at et betydeligt antal børn og unge med autisme har svært ved skole eller dagtilbud. Som udgangspunkt er der i disse tilfælde tale om sektoransvar, dvs. at det er skolen eller dagtilbuddet, der har ansvaret for, at barnet eller den unge tilbydes en ramme, som denne kan være i. Eller alternativt indstille til et andet mere egnet tilbud. Virkeligheden er dog desværre, at der kan være ventetid på hjælpen og/eller et andet skoletilbud. Derfor har kommunen typisk bevilget tabt arbejdsfortjeneste i disse tilfælde. Ankestyrelsen har imidlertid med principafgørelse 7-24 præciseret, at hvis der er tale om en problematik, der alene relaterer sig til skolen, så kan dette ikke begrunde, at man har ret til tabt arbejdsfortjeneste.

 

 

Aflastning/ afløsning (serviceloven § 84 jf. barnets lov § 90)

Når man har et barn med autisme, er det muligt at få bevilget aflastning / afløsning. 

 

Som man kan se i lovteksten ovenfor, er der (i modsætning til barnets lov §§ 86 og 87) en mere bred målgruppe for aflastning/afløsning. Barnet skal altså blot have en nedsat funktionsevne. Vurderingen, af om man kan få aflastning/afløsning, beror på den konkrete situation og der bliver bl.a. set på:

 

• om der er en ekstraordinær pleje- og omsorgsopgave omkring barnet.

• om forældrene vil kunne indrette sig anderledes for at løse opgaven selv – fx dele sig op nu og da eller få passet barnet en gang imellem, så de kan få en pause (det kommer naturligvis an på behovet og mulighederne).

• om man har eget netværk, der kan bidrage.

• Hensynet til eventuelle søskendes behov for udelt opmærksomhed eller for fx at komme på en tur, uden at den er tilrettelagt eller styret af det autistiske barns behov.

 

Læs mere om aflastning / afløsning her Aflastning / Afløsning - Autismeforeningen

 

 

Generelt

• Vent ikke med at henvende dig, hvis du tænker din familie har behov for hjælp eller kompensation.

• Sagen skal oplyses tilstrækkeligt inden kommunen træffer afgørelse (retssikkerhedsloven § 10). Det gør altså ikke noget, at du ikke har formuleret en præcis og fyldig ansøgning på forhånd eller ikke har overblik over al information, der findes.

• Merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste kan man søge om via borger.dk. Men det er ikke et krav, at man anvender den indgang.

• Husk så vidt det er muligt, at få aftaler og afgørelser på skrift. Det kan være svært at genkalde sig, hvad der er blevet sagt, hvis der er pres på derhjemme. 

• Man har ikke krav på en skriftlig afgørelse, hvis man får bevilget det, man har søgt om. Men det har man, hvis man får helt eller delvist afslag (forvaltningsloven § 23). Man har desuden adgang til at klage, hvis man får afslag - det skal kommunen vejlede om i afgørelsen (forvaltningsloven § 25).

• Klag rettidigt. Ankestyrelsen behandler som udgangspunkt ikke klager, hvis klagen er indgivet for sent.

• Man behøver ikke at skrive en lang udførlig klage. Man kan faktisk nøjes med at sige, at man ønsker at klage.

• Understøt at kommunen har eller får adgang til alle relevante oplysninger. Informer om hvor kommunen kan hente oplysninger og giv samtykke til indhentning.

• Bed eventuelt om aktindsigt, hvis du er i tvivl om, hvad der ligger i sagen.

• Læs evt. artikel om Oplysning af sagen - børn og unge - Autismeforeningen

 

 

Links

• Barnets lov Barnets lov (socialjura.dk)

• Vejledning til barnets lov (del 6) om hjælp og støtte til børn og unge med funktionsnedsættelse og deres familier

• Ankestyrelsens principafgørelser - Søg efter principmeddelelser — Ankestyrelsen (ast.dk)

• Lov om social service - Servicelov (socialjura.dk)

• Vejledning til serviceloven - Vejl. 9007 af 7/1 2014 (socialjura.dk)

 

 

Relaterede artikler 

• Oplysning af sagen - børn og unge - Autismeforeningen 

• Tabt arbejdsfortjeneste - Autismeforeningen

• Aflastning / Afløsning - Autismeforeningen