Efterskoleophold

Det kan være en god og udviklende oplevelse for unge mennesker at komme på efterskole. Det gælder naturligvis også unge med autisme. I rådgivningen kommer der ofte spørgsmål om, man kan få betalt et efterskoleophold for sit unge menneske. Det korte svar er ja, det kan man, i visse tilfælde.

I denne artikel skal vi kigge på de umiddelbare muligheder, der findes i serviceloven og folkeskoleloven.

Artiklen gennemgår de mest almindelige muligheder, men er ikke nødvendigvis udtømmende.

Det er ikke ualmindeligt for unge at tage et år eller to på efterskole¹. Det vil typisk være i 9. og/eller 10. klasse, men det kan også være tidligere.

At komme på efterskole er imidlertid ikke noget, man har ret til og det vil i de flestes tilfælde være afhængig af om forældrene har mulighed for at betale for opholdet. I nogle tilfælde kan der dog være tale om, at det kan anses for nødvendigt, at den unge kommer på efterskole.

Støtte til efterskoleophold efter servicelovens bestemmelser

De to mest anvendte muligheder for støtte til efterskole omhandler:

Servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7. - om anbringelse
Servicelovens § 52 a - om økonomisk støtte

Efterskole som anbringelse

Når kommunen vurderer, at der er behov for en vidtgående indsats for at afhjælpe de problemer, der er opstået i eller omkring et ungt menneske – kan man beslutte at anbringe den unge på en efterskole. Dette gøres kun, når det anses for at være af væsentlig betydning for – og af hensyn til - den unges særlige behov for støtte.

En anbringelse forudsætter, at der er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse (serviceloven § 50). Af undersøgelsen skal man kunne udlede, at den unge har behov for det, man kalder særlig støtte og at støtten bedst kan ydes gennem ophold på efterskole. Der skal altså være grundlag for, at den unge skal anbringes udenfor hjemmet.

Afgørelsen træffes som udgangspunkt med samtykke fra forældremyndighedsindehaverne. Derudover skal unge, der er fyldt 15 år også give samtykke til anbringelsen.

Der skal udarbejdelse en handleplan (jf. serviceloven § 140), når der er tale om en foranstaltning. Heri skal indgå de mål, der er med den pågældende indsats.

Ved alle anbringelser kan der være tale om, at forældre har en egenbetaling. Der er undtagelser, når der er tale om, at anbringelse sker med et behandlingsmæssigt sigte. Du kan finde link til betalingsbekendtgørelse nederst på siden.

Efterskole med økonomisk støtte

Økonomisk støtte jf. serviceloven § 52 a kan anvendes til hjælp til betaling af et efterskoleophold. Bestemmelsen kan komme i spil – i forhold til efterskole - når der ikke er anbringelsesgrundlag, men hvor man stadig vurderer, at den unge har behov for særlig støtte. Dette, hvis man anser det for tilstrækkelig støtte, at den unge kommer på efterskole samt at efterskoleophold må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges særlige behov for støtte.

Hjælp efter § 52 a er trangsbestemt, hvilket betyder, at man kun kan anvende § 52 a, hvis forældrene ikke selv kan betale for opholdet på efterskole. Man skal derfor lave en trangsvurdering. Ved en trangsvurdering skal der sendes oplysninger om husstandens økonomi til kommunen. Kommunen skal herefter vurdere om - og i hvilket omfang - familien selv kan betale for opholdet.

I vejledning til serviceloven punkt 264 fremgår det, at:

”Det afgørende for bedømmelsen af trangen vil være, om udgiften vil bringe et i øvrigt rimeligt budget ud af balance, men det er i øvrigt op til kommunen at fastlægge, hvordan beregningen skal foretages. Hvis familiens økonomi er meget anstrengt, kan der også ydes hjælp til mindre udgifter.” Vejl. 9142 af 26/2 2019

Økonomisk støtte efter § 52 a forudsætter ikke, at der udarbejdes en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50 eller en handleplan efter servicelovens § 140.

DUKH henviser i Praksisnyt nr. 86 til Ankestyrelsens tidligere hotline-svar: ”Det kan ikke udelukkes, at kommunen kan give afslag på økonomisk støtte, allerede fordi det økonomiske krav ikke er opfyldt. Dette gælder dog alene de situationer, hvor det klart må antages, at barnet/den unge ikke har et særligt behov for støtte”.

Bemærk at hotline-svaret ikke er en juridisk beslutning. Dette giver blot en ide om, hvordan Ankestyrelsen formentlig vil forholde sig til dette spørgsmål.

Støtte efter folkeskolelovens bestemmelser

En kommune kan med forældrenes samtykke henvise en ung til:

Specialundervisning efter folkeskoleloven § 20, og
Ophold på efterskole efter folkeskolelovens § 22

Hvis der er tale om specialefterskole, vil den unge altid skulle være omfattet af folkeskoleloven § 20.

Folkeskoleloven § 22 siger, at undervisning kan varetages på en efterskole. Kommunen vil da kunne yde hel eller delvis dækning af egenbetalingen.

Dette kan være en løsning, eksempelvis hvis kommunen ikke har eller kan finde et andet egnet undervisningstilbud.

Det er ikke en hyppigt anvendt løsning, at man henviser til efterskole efter folkeskoleloven. Kommunerne søger at løse behovet for undervisning og specialundervisning i eget regi eller gennem samarbejder med omkringliggende kommuner.

Find specialefterskoler

Autismeforeningen bliver ofte spurgt, om vi kan anbefale forskellige aktører - heriblandt efterskoler med særlig viden om autisme. Det er ikke muligt at få det nødvendige indblik i efterskolerne viden om og tilgang til autisme. Desuden er det vores erfaring at der kan være meget forskellige oplevelser med en konkret efterskole – hvilket jo giver mening, da ingen autister er ens og behovene derfor kan være meget forskellige.

Vi vil opfordre vores medlemmer til at finde og læse mere om specialefterskolerne her: Specialefterskoler.