Boformer for voksne autister

Der findes flere forskellige muligheder for støtte og boformer til voksne. Dette gælder, når man bor selv og når man har behov for en mere støttende boform.

Artiklen her er vejledende og har til formål at orientere bredt og overordnet. Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Autismeforeningens socialrådgiver.

Vær i god tid

Det er altid en god ide at rette henvendelse til kommunen (socialforvaltning på voksenområdet) i god tid inden, man som ung gerne vil flytte hjemmefra og ikke er sikker på, om man kan bo selv uden støtte. Det kan nemlig tage lidt tid at finde ud af hvad, der er behov for støtte til og om det er muligt at få tilstrækkeligt støtte i egen bolig.

I de tilfælde hvor man allerede har en sag i børn- og ungeforvaltningen, vil der skulle holdes et overgangsmøde forud for det 18 år - typisk ved 17, 5 år (serviceloven § 19 a.). Her vil man bl.a. skulle afklare spørgsmålet om bolig, dvs. kan den unge bo selv eller er der grundlag for at tænke, at den unge skal have støtte.

En vurdering af, om der er behov for støtte og i så fald hvilken form for støtte, skal altid ske ud fra en konkret og individuel vurdering. Det betyder, at kommunen ikke kan give afslag uden at have undersøgt forholdene omkring personen. Det betyder omvendt også, at der som udgangspunkt ikke er en form for støtte, som man har ret til på baggrund af en autismediagnose i sig selv.

Til brug for vurderingen af behovet for støtte laves som udgangspunkt en VUM. VUM står for voksenudredningsmetode og er et socialfagligt arbejdsredskab – ikke at forveksle med en udredning, som det forstås i sundhedsfaglig forstand. I VUM’en beskrives ressourcer og udfordringer i hverdagen med henblik på at kunne finde frem til om og hvordan, der støttes bedst. Bemærk at det er kommunes ansvar, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, så man kan træffe afgørelse (retssikkerhedsloven § 10).

Det kan være en god ide, hvis man som pårørende kan understøtte personen på spektret i denne proces, da det nogle gange ikke er helt tydeligt, hvad behovet er. Dette kan tilskrives rådgivers spørgeform og at man ikke altid ved tilstrækkeligt om autisme. Det kan ligeledes skyldes, at personen på spektret ikke får fortalt om eller uddybet omfanget af de faktisk problemer. Mødet med kommunen kan være intimiderende og det kan være svært at fortælle en fremmed om personlige ting. Det kan være vigtigt at vide, at man til enhver tid har ret til at lade sig bisidde eller partsrepræsentere (forvaltningsloven § 8).

Botilbud

Der findes to muligheder for botilbud efter serviceloven – midlertidigt botilbud og længerevarende botilbud. Begge forudsætter, at det vurderes, at personen har brug for mere omfattende støtte end det, man tænker, er realistisk at kunne tilbyde i egen bolig.

Midlertidigt botilbud – serviceloven § 107

Målgruppen for midlertidigt botilbud er beskrevet i vejledning om botilbud til voksne (kapitel 7) Vejl. 9031 af 14/1 2021 og omfatter følgende:

Personer som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for et § 107-tilbud. Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen er det personer med behov for aflastning, optræning, afprøvning af fremtidige bomuligheder, udslusning m.v.
Personer med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige daglige funktioner eller for pleje eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte. Det er ifølge bemærkningerne til bestemmelsen personer, hvis behov er så omfattende, at de ikke kan dækkes på anden vis. Der kan være tale om behov for aflastning, behandling, optræning og udslusning m.v.
Personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte. Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen kan det dels være personer med stofmisbrug som hovedproblem og dels personer med andre adfærdsmæssige problemer af psykisk eller social karakter, herunder personer med sindslidelser.

At botilbuddet er midlertidigt betyder, at man vurderer, at personen ikke kan bo selv (heller ikke med støtte) men at der er mulighed for, at personen kan udvikle sine kompetencer for på sigt måske at kunne bo selv (med/uden støtte).

Ophør

Tilbuddet kan ikke afgrænses i tid. Det, at tilbuddet er af midlertidig karakter, betyder overvejende, at der er mulighed for udvikling og at det skal forsøges at støtte personen til at øge sine kompetencer.

Socialforvaltningen skal løbende følge op på indsatsen og evaluere i forhold til målene i handleplanen. Indsatsen kan ophøres, når det vurderes, at personen enten kan komme i egen bolig med/uden støtte eller at det ikke længere vurderes at være realistisk at udvikle de nødvendige kompetencer for at bo selv. I sidstnævnte tilfælde vil man i stedet skulle lade personen overgå til et længerevarende tilbud efter serviceloven § 108.

Længerevarende botilbud – serviceloven § 108

Visitation til et længerevarende botilbud vil ofte ske efter en periode, hvor man har forsøgt udvikling i et midlertidigt botilbud. Der kan være undtagelser, hvor det er ganske åbenlyst, at personen ikke vil kunne bo selv – heller ikke på længere sigt.

I vejledning om botilbud til voksne (kapitel 8) Vejl. 9031 af 14/1 2021 defineres målgruppen for længerevarende botilbud som:

Målgruppen for kommunalbestyrelsens forpligtelse efter servicelovens § 108 er personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har behov for omfattende hjælp til almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling og som ikke kan få disse behov dækket på anden måde.

Jf. serviceloven § 108 a. kan boformer efter § 108 målrettes unge mellem 18 og 35 år for at understøtte et ungdomsliv og fællesskaber med jævnaldrende.

Almenboligloven § 105

Udover botilbud efter serviceloven §§ 107 og 108 er det også muligt, at man kan blive visiteret til en ældre-og handicapbolig efter almenboligloven § 105.

Denne boform er reguleret i almenboligloven og vil være baseret på en almen lejekontrakt. Det betyder også, at denne boform ikke kan opsiges af kommunen - kun af lejer eller udlejer.

Den støtte, der kan være behov for, kan ydes i form af praktisk personlig hjælp efter serviceloven § 83 og socialpædagogisk bistand efter serviceloven § 85.

Valg af botilbud

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er frit valg på botilbud efter serviceloven § 108 og almenboligloven § 105. Det er der imidlertid ikke på botilbud efter serviceloven § 107.

Almenboligloven § 105 beror som nævnt på et alment lejeforhold, hvorfor dette også nemmere omsættes i forhold til et frit valg af, hvor man vil bo.

For botilbud efter serviceloven § 108 gælder, at der er frit valg i det omfang, at tilbuddet, man ønsker, er egnet til personens behov, er registreret på Tilbudsportalen og ikke er væsentligt dyrere end det tilbud, som kommunen vil stille til rådighed.

Kommunen har pligt til at inddrage personen, det handler om og medtage dennes synspunkter i sagsbehandlingen (retssikkerhedsloven § 4). Kommunen skal altså lytte til personens egne ønsker men er dog ikke forpligtet til at imødekomme dette, hvis ikke det vurderes muligt eller relevant.

Botilbuddet skal være egnet

For alle tilbud gælder, at de skal være ”egnede”. Det betyder, at personen skal kunne modtage den hjælp og støtte, som der er behov for indenfor rammen af det pågældende tilbud.

Det betyder fx, at hvis personen har behov for støtte døgnet rundt, så kan man ikke nøjes med, at dette kan opnås i dagtimerne. Det betyder også, at det pågældende tilbud skal have rimeligt grundlag for at kunne imødekomme den målgruppe, der arbejdes med.

Det betyder dog ikke, at tilbuddet skal kunne redegøre for relevant uddannelse og erfaring med autisme. Her er man nødt til at blive nysgerrig og stille spørgsmål til bl.a. den konkrete pædagogiske indsats og forståelse af autismeprofilen.

Det er kommunens opgave at sikre, at det valgte tilbud er egnet og har de fornødne rammer og kompetencer.

Klageadgang

Det er muligt at klage over kommunens afgørelse om afslag på botilbud. Man skal altid bede om en skriftlig afgørelse. Man har krav på en skriftlig afgørelse, hvis man ikke får tildelt den hjælp/støtte, man har søgt om (forvaltningsloven §§ 22 og 23). Afgørelsen skal indeholde en begrundelse for afgørelsen, samt angive hvilke hovedhensyn der er lagt vægt på. Derudover skal der medfølge klagevejledning i det omfang, afgørelsen kan påklages til Ankestyrelsen (forvaltningsloven §§ 24 og 25).

Man kan klage over kommunes vurdering af støttebehovet, men man kan som udgangspunkt ikke klage over kommunens valg af udbyder/tilbud.

Kommunen beslutter hvilket tilbud, der skal benyttes (retssikkerhedsloven § 15). Dette skal ske ud fra en vurdering af, hvad der konkret er behov for. Det er også kommunens opgave at sikre, at der er de nødvendige tilbud til rådighed (serviceloven § 4).

Valg af udbyder kan alene påklages til kommunen selv. Det man dog kan klage over, og som Ankestyrelsen kan tage stilling til, er kommunens vurdering af behovet – altså den vurdering, som ligger til grund for valget af udbyder. Dette da tilbuddet jo skal være egnet i forhold til behovet for støtte. Kan den pågældende udbyder ikke levere den nødvendige støtte, er det ikke egnet tilbud. Ankestyrelsen kan således tage stilling til kommunens vurdering af indsats i forhold til det konkret behov, selvom den ikke kan pege på et andet konkret tilbud.

Betaling i boformer

Der vil være en egenbetaling i boformer efter serviceloven §§ 107 og 108. Kommunen fastsætter betaling for opholdet i botilbuddet. Ved fastsættelse af betaling indgår både boligens omkostninger, den enkeltes betalingsevne samt priser på almene lejeboliger i nærområdet. Man skal sikre, at der er et rådighedsbeløb til personlige fornødenheder.

For ældre-og handicapbolig efter almenboligloven § 105 gælder som nævnt, at dette er et almindeligt lejeforhold. Man betaler derfor husleje, som man ellers ville. Der kan imidlertid være mulighed for at søge boligstøtte og evt. dækning af forhøjede udgifter til husleje, som følge af funktionsnedsættelse efter serviceloven § 100.

Støtte i egen bolig

Hvis det vurderes, at man kan bo i egen bolig, men at der er behov for støtte, vil dette kunne bevilges efter serviceloven §§ 83 og 85.

Praktisk og personlig hjælp efter serviceloven § 83, vil typisk være i form af en hjemmehjælper, der kan hjælpe med fx rengøring eller hygiejne. Denne hjælp er, som ordlyden indikerer, praktisk og er på den måde mindre understøttende i forhold til en pædagogisk støtte.

Socialpædagogisk bistand efter serviceloven § 85 vil være mere orienteret mod at træne, guide og støtte udviklingen af færdigheder. I daglig tale kaldes dette også en ”bostøtte”, men socialpædagogisk bistand, som det betegnes i loven, kan også indeholde andre elementer end blot praktisk træning af færdigheder. Det kan f.eks. være i form af vejledning, samtale og håndtering af tanker og følelser (Ankestyrelsens principafgørelse nr. 63-17). Denne paragraf favner ret bredt og det kan være en god ide at orientere sig i kapitel 1 i vejledning om socialpædagogisk bistand (m.m.) Vejl. 10284 af 11/12 2017

Det er også i forhold til denne form for støtte væsentligt, at tilbuddet om støtte er egnet. Det betyder, at man skal sikre, at der kan leveres den nødvendige støtte – både i omfang og indhold. Er man ikke enig i, at støtten kan dække behovet, bør man klage.

Det kan ved disse indsatser være af stor betydning, at handleplanen indeholder tydelige mål. Det er ligeledes vigtigt, at rammen eller dagsordenen for indsatsen kan afklares på forhånd, som minimum inden hvert møde med støtten (hvad skal vi lave, hvornår skal vi lave det, hvorfor skal vi lave det osv.). På den måde bliver det ikke op til personen på spektret at finde på eller finde ud af, hvad der skal ske på dagen, når støtten ankommer. Her kan man måske med fordel anvende eller skæve til De 10 H'er ny version (overlevelsesguiden.dk).

Kort om selvvalgt hjælper og kontant tilskud

Det kan afslutningsvis være værd at nævne, at der kan være mulighed for at ansætte selvvalgt hjælp eller modtage kontant tilskud til dette. Dette vil ikke blive uddybet i denne artikel, men er beskrevet i serviceloven under følgende paragraffer:

§ 94 – om mulighed for selv at vælge en person til at udføre opgaven, når der er bevilget praktisk og personlig hjælp efter serviceloven § 83.
§ 95 – om kontant tilskud når man er bevilget praktisk og personlig hjælp efter serviceloven § 83 og kommunen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed.
§ 96 – om borgerstyret personlig assistance (BPA-ordning)