Nytårstale 2024/2025

Harald, Christa, Sofia og Manfred

Hvert navn repræsenterer en person og en historie. En historie om endnu et menneske, der ikke er blevet forstået og derfor er kommet i alvorlig mistrivsel.

Hvert navn repræsenterer også: 

Håb. Drømme. Kompetencer.

Og ligeledes udstiller hvert navn et samfund med alvorlige mangler.

I Autismeforeningen kender vi til hundredvis af historier om mennesker, der kollapser pga. samfundets manglende viden og kompetencer samt en markant mangel på rette tilbud i tide.

Fortællinger om systemets træghed, hvor sager trækker i langdrag.

Mistrivsel, der tiltager i ventetiden, hvorved indsatsen langt fra er tilstrækkelig, når den endelig kommer.

’Behov skal mødes med rette indsats rettidigt’, nærmest messer vi ved hvert eneste møde med dem, der har påtaget sig ansvaret.

Men i det år, der er gået, er det blevet tydeligere, at regeringens fokus først og fremmest er på den kommunale økonomi.

Der er kommet en rammeaftale, hvis formål er at sikre, at kommunerne ikke får yderligere udgifter på det specialiserede socialområde – altså det område, som også skal understøtte autister.

Forenkling af regler og mindre bureaukrati påstås at kunne frigøre økonomi til hjælp til borgerne fremfor at afsætte de nødvendige midler til området.

Vi er med i en arbejdsgruppe omkring særligt dyre enkeltsager. Om de borgere, som alt for længe ikke har fået den rette hjælp, og derfor er blevet vedvarende dyrere at hjælpe.

Igen minder vi om, at tidlig indsats med den rette hjælp er den eneste rigtige løsning og dermed bedre for alle, fordi mennesker kommer i trivsel, og økonomien i kommunerne ikke løber løbsk
– men alligevel spares der rundt om i kommunerne på borgerne, og der opstår ventelister til bevilgede indsatser.

Det er ikke godt nok.

At få budgetterne i balance tager opmærksomheden fra først og fremmest at få mennesker i balance. Er vi på vej til tilstande, hvor enhver er sin egen lykkes smed?
Det vil være fatalt. For så længe vores samfund skrues sammen efter flertallets behov, vil alle med andre behov opleve barrierer for at lykkes.

Mange flere end tilsigtet får brug for kompenserende indsatser, når barren - og dermed normen - sættes af dem, der ikke forstår, hvordan man fungerer som autist. For vi er ikke flertallet. Men ikke desto mindre har samfundet også brug for de kompetencer, autistiske mennesker har.

Det er på høje tid, at man når til erkendelsen af, at ikke alle passer ind i de gængse rammer, og at det har store, konsekvenser, når samfundet igen og igen forsøger at mase mennesker ind i bestemte kasser, hvor de ikke trives.

Vi ser, hvordan autistiske børn uden sprog henvises til almene børnehaver uden mulighed for at få nok støtte til at kunne indgå i leg og aktiviteter.

Hvordan autistiske skoleelever kollapser med belastningsreaktioner og må vente i halve og hele år på psykiatrisk udredning. Imens kæmper deres forældre for at få hele familien til at hænge sammen og for kompensation for den løn, de ikke får for at hjælpe deres børn, når de ikke kan gå i skole.

Kun 58 % af autistiske unge forlader folkeskolen med en afgangsprøve. Resten kravler ud i ungdomslivet.

I 12 år har autistiske børn betalt en ekstremt høj pris for en fejlslagen inklusionsreform, og i dag ser vi, hvordan antallet af unge, der får førtidspension, stiger.

Skærme er i 2024 blevet et stort, politisk emne – de får den overvejende skyld for børn og unges mistrivsel. Men mistrivslen var der længe før skærmene og er i langt højere grad kommet på baggrund af manglende viden og ressourcer til at møde autister.

Autister har stor glæde af skærm – både for at kunne afstresse men lige så vel til at etablere venskaber gennem interessefællesskaber.

Snart skriver vi 2025, og her kan vi blandt andet se frem til kommunalvalg. Nogle af jer tænker måske, at det alligevel ikke nytter noget at engagere sig i. Men tiden op til kommunalvalget er netop tidspunktet, hvor politikerne gerne vil lytte og i dialog, og det er en chance, jeg absolut vil opfordre jer til at benytte jer af. En chance for at informere dem, der har ansvaret, om, hvordan det faktisk står til i den kommune, hvor du bor.

Lad os sammen sætte autisme øverst på dagsorden! Sammen er vi stærkest, og jeg vil derfor gerne opfordre til, at I alle fortæller om autisme til lokalpolitikerne, jeres naboer, til kollegerne og til dem, I står i kø med i supermarkedet.

Fortæl dem, hvad autisme er, og hvorfor det er så svært at trives som autist, når samfundet så langt fra matcher behov for genkendelighed, struktur og ikke mindst gode, stabile relationer, som giver den altafgørende tryghed.

Mit bud er, at I vil opleve, at alle ønsker sig sådan et samfund. Et samfund hvor man er tryg og derfor kan trives. Min påstand er, at hvis vi indretter os efter autistiske behov, vil alle opleve at trives bedre.

Jeg vil gerne slutte af med at sige tak til alle vores frivillige, som er en af de bærende kræfter i vores forening.

I årets løb har jeg rundt om i landet mødt mange af jer, som brænder for autismeområdet. Det iværksætter mange vigtige aktiviteter for vores medlemmer – så et stort tak til de frivillige.

Lad os alle gå ind i det nye år med fornyet energi, mod og håb.

Sammen kan vi fortsætte med at kæmpe for et samfund, hvor alle har lige muligheder og rettigheder.

Et samfund hvor vi er nysgerrige på hinanden og måske træder et skridt frem i stedet for et skridt væk.

Hvor autisme og mangfoldighed ses som en styrke.

Jeg ønsker jer alle et lykkebringende og inspirerende nytår.

Må 2025 bringe os tættere på vores mål og på et samfund, hvor alle kan trives.

Tak for jeres støtte og engagement.