Vi skal have mindre magt og mere specialpædagogik

Lad os slå det fast. Den problemskabende adfærd opstår i mødet med omgivelserne. Den er ikke forankret i det enkelte menneske. 

 

Vi skal væk fra den irettesættende, korrigerende og konfronterende tilgang og hen til en positiv, støttende og anerkendende tilgang. 

 

Vi skal have ændret den fælles forståelse i det specialpædagogiske arbejde og have som udgangspunkt, at vi ser mennesker i vanskeligheder og ikke mennesker med vanskeligheder. Det vil sige, at det ikke er personen, fx autisten, der er bærer af problemet, som der skal kompenseres for eller gives behandling til. Vi skal være opmærksomme på, at det overvejende er fællesskabet, der ikke gør deres arbejde godt nok, eller den kontekst, som personen befinder sig i, der ikke er god nok. 

 

Årsagen til problemskabende adfærd ses ofte som et resultat af, at personen - uanset funktionsniveau – bliver stillet over for krav og forventninger af omgivelserne, som ikke er tilpasset i forhold til de nødvendige forudsætninger og mestringsstrategier hos personen.

 

Vi ved, at mennesker med funktionsnedsættelse, der gang på gang bliver mødt med høje krav, de ikke kan indfri, kan udvikle stress, angst og belastningsreaktioner, som kan resultere i selvskadende og/eller udadreagerende adfærd. Adfærd der kan ende med en magtanvendelse. 

 

 

Magtanvendelse er ikke en pædagogisk metode 

Magtanvendelser bør altid forebygges specialpædagogisk, men hvis det alligevel ikke kan undgås, er det yderst vigtigt med høj faglighed og god opsamling og refleksion.

 

Magtanvendelser er slet ikke effektive, og ingen forskning har nogensinde kunnet påvise, at magt som redskab har en positiv effekt i det specialpædagogiske arbejde.

 

Man bruger jo magt, fordi man har en forestilling om, at adfærden er viljestyret, og at adfærd altid bunder i en mangelfuld opdragelse eller i en brist hos det andet menneske. Vi forestiller os motiver bag den andens adfærd, som vi kender fra os selv, og som vi allerede har en forforståelse af. Noget der ofte har at gøre med os selv og den måde, vi er blevet opdraget på. 

 

Et menneske, der bider sig selv og andre eller som slår på personalet, ville opføre sig anderledes, hvis det havde andre muligheder. Opførslen sker ikke i et vakuum, det sker i en bestemt situation og i et samspil med omgivelserne, fx personale, forældre, venner. 

Meget af det, som vi tolker som udadreagerende adfærd, handler om kommunikation. 

 

Hvis et menneske bider sig selv eller slår andre, kan det sagtens være, fordi personen forsøger at fortælle, at denne har brug for opmærksomhed, omsorg eller støtte. Eller det kan være en coping-strategi, personen bruger for at håndtere en svær situation. Den slags signaler må man ikke overse. Adfærd er her et forsøg på at udtrykke behov, og så er det vigtigt at anerkende behovet, styrke relationen og arbejde med at styrke personens kommunikative færdigheder. 

 

 

Bag om adfærden 

Vold er en adfærdsform, hvor der bevidst planlægges at udføre noget, der går ud over andre. Med andre ord; man har haft mulighed for at vise en mere hensigtsmæssig adfærd, men har valgt at vise voldelig adfærd som udtryksform. 

 

Dette er ikke tilfældet, når vi taler om problemskabende adfærd. Mennesker med funktionsnedsættelse viser i disse tilfælde den adfærd, de kender til. De mestrer ikke en mere hensigtsmæssig udtryksform. 

 

Problemskabende adfærd opstår ofte, når der stilles for høje krav til deres omstillingsparathed, føjelighed, sociale evner, kommunikative- eller faglige evner m.m. 

 

Årsager til problemskabende adfærd kan fx være: 

 

• Stort fagligt krav til personen 
• Stort krav til personen vedr. forståelse af kontekst 
• Stort krav til personens kommunikationsevner 
• Stort krav til personens overblik over de situationer, denne indgår i 
• Stort krav til personens udholdenhed 
• Stort krav til personens fleksibilitet 
• Stort krav til personens evne til at planlægge, udføre og til at begrænse impulser 
• Mangel på struktur i personens dagligdag 
• Søvnbesvær 
• Sanseoverbelastning – personen har svært ved at sortere indtryk 

 

Specialpædagogikkens paradigmeskifte: Fra magt til forståelse 

Erfaringer viser, at magtanvendelser og konsekvenspædagogik slet ikke er så effektivt, som man hidtil har troet. Alle erfaringer viser, at et uroligt og ikke anerkendende miljø vil forstærke den adfærd hos børn, som vi finder problematisk, og vil forværre konflikterne.

 

Et eksempel på en massiv konfliktoptrapning kan for eksempel være at bede en person samle en ting op, som vedkommende selv lige har kastet efter dig. Hvis det er din opgave at hjælpe vedkommende, må du bede personen gøre noget andet, mens du selv rydder op. Vi bliver nødt til at gøre op med de forestillinger, der stammer fra vores opdragelse om, at problemadfærd er viljestyret og bevidst. 

 

Magt anvendes, fordi man har en forestilling om, at adfærd er styret af vilje og bevidsthed - at adfærd altid har sine rødder i en form for opdragelsesmæssig mangel eller en brist hos et andet menneske. Vi forestiller os de motiver, der driver en anden persons adfærd, baseret på vores egne erfaringer og forforståelser, som ofte er formet af vores egen opvækst.

 

Medarbejderen, der arbejder med personen med funktionsnedsættelse, har ansvaret for forebyggelse og håndtering af personens problemskabende adfærd. Selvom man som medarbejder muligvis ser mange andre alternative adfærdsformer i situationen, der kunne være mere hensigtsmæssige, er de adfærdsformer måske ikke åbenlyse for vedkommende.

 

 

En ny tilgang til forståelse og håndtering 

Derfor er det i disse tilfælde nødvendigt at søge efter årsagen til adfærden i den specifikke situation, hvor den kommer til udtryk. Her kan ses på:

 

• Hvad var det, personen ikke magtede? 
• Hvordan kan vi undgå, at personen en anden gang kommer i denne situation? 
• Hvilke forudsætninger kan vi hjælpe personen med at udvikle? 

Som udgangspunkt skal man ikke se adfærden som personens problem og ansvar, men snarere som et produkt af den pågældende situation samt vedkommendes begrænsede evne til at håndtere den.

 

 

Alle har gode intentioner 

Alle fagfolk, der yder omsorg og støtte, vil som udgangspunkt gerne gøre det så godt som muligt for de mennesker, de tager vare på. Ofte er intentionen god og de faglige argumenter på plads, men realiteten er, at det alligevel kan gå helt galt. 

 

Der kan nogle gange være en asymmetri mellem de gode intentioner, fagfolk har, og dét, man gerne vil støtte en anden person med. Derfor skal man som fagperson have tid til løbende at reflektere over pædagogiske processer. Reflektere over ’hvem gør jeg det her for’ og ’hvorfor’.

 

Man skal være opmærksom på, at man ud fra de bedste intentioner i princippet kan komme til at udøve magt på de mennesker, man støtter, hvis man ikke har blik for de faglige argumenter, som ligger til grund for den støtte og hjælp, man giver. 

 

Som fagperson kan man blive så optaget og forført af metoder og gode intentioner, at man bliver blind for, om indsatsen og handlingen kan indeholde nogle magtfulde perspektiver og etiske dilemmaer for den person, man gerne vil hjælpe. Som fagperson skal man huske, at magt aldrig må erstatte omsorg og pædagogik, og at alle andre specialpædagogiske handlemuligheder konkret skal være udtømte, før en magtanvendelse foretages.

 

 

Metoder til forebyggelse og håndtering af problemskabende adfærd 

På det organisatoriske niveau skal der ledelsesmæssigt arbejdes med følgende:

 

1 Implementering af en handicapforståelse i organisationen, der går fra at se personer ’med problemer’ til at se personer ’i problemer’. Organisationen har det fulde ansvar for at etablere et miljø, personen trives i.

 

2 Organisationens ledelse har ansvaret for at forme sprogbrugen og dermed kulturen. 

 

Ved at styre sproget styrer ledelsen også, hvordan medarbejderne beskriver og forstår tingene, herunder problemskabende adfærd. Hvis dette ikke sker, kan det føre til en dehumanisering i forståelsen af personens adfærd. Eksempler på det kan være, at der bruges vendinger såsom ’personen er grænsesøgende’, ’personen vil have opmærksomhed’ eller ’han prøver os af’. 

 

Erfaringer viser, at når vi forklarer problematisk adfærd på en måde, der antyder, at den er intentionel og bevidst, er vi på vej mod dehumanisering. En dehumaniserende og moraliserende tilgang til at beskrive problemskabende adfærd bygger på antagelsen om, at personen i situationen kan vælge en anden adfærd.

 

Dette kan føre til, og tavst legitimere, at personalet bliver irriteret, ekskluderer eller pålægger straf, hvilket ofte resulterer i anvendelse af en irettesættende tilgang og anvendelse af magt og konsekvenspædagogik.

 

3 Ledelsen skal sikre, at den herskende grundholdning i organisationen tager udgangspunkt i, at alle personer gerne vil samarbejde, hvis de kan, og hvis de har de nødvendige forudsætninger. Den problemskabende adfærd skal i forlængelse heraf ses som en reaktion på manglende kompetencer i organisationen. 

 

På det specialpædagogiske niveau skal der arbejdes med følgende: 

 

1 Dagligdagen skal planlægges med udgangspunkt i en ikke-konfronterende, specialpædagogisk tilgang. 

 

Denne tilgang praktiseres ud fra en grundlæggende handicapforståelse om, at vi ønsker at forstå og hjælpe personer uden at skabe unødvendig stress eller forvirring; vi yder støtte og omsorg på en ikke-konfronterende måde. 

 

Opgaven er her er at forhindre, at personen bliver udsat for flere stimuli, end denne kan rumme og håndtere, for dermed at undgå reaktioner som uro, forvirring, rastløshed og problemskabende adfærd.

 

Denne tilgang er baseret på en grundlæggende forståelse af, at personen skal have en oplevelse af at føle sig hørt, set, forstået og støttet, især når vedkommende oplever udfordrende situationer. 

 

2 Personale skal løbende opkvalificeres og have regelmæssig vejledning og supervision med henblik på at sikre, at de har den rette viden og nødvendige redskaber til at forstå og håndtere problemskabende adfærd, så brugen af magtanvendelse og konsekvenspædagogik aldrig bliver metoder inden for det specialpædagogiske arbejdsområde.

 

 

Kilder:

Håndtering af problemadfærd og ledsagende forstyrrelser af Demetrious Haracopos 

Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning af Bo Hejlskov Elvén 

Kom godt ud af det - om håndtering af problemskabende adfærd af Bo Hejlskov Jørgensen