På Basen er elevernes skoledage tilpasset deres individuelle behov

På dagbehandlingsskolen Basen, som har ni afdelinger rundt omkring i landet, går børn og unge med især autisme, spiseforstyrrelse, angst, depression og OCD. Mange af dem har været væk fra skolen mellem et til to år på grund af ufrivilligt skolefravær, og her på Basen bliver de mødt af ekspertise inden for netop de målgrupper. Det fortæller direktør i Basen, Mette Tellerup Larsen.

”Der kan være en udbredt forståelse af, at det er de allerdårligste, der går på en behandlingsskole, men det er ikke altid sådan, det forholder sig. En behandlingsskole er både et behandlings- og specialundervisningstilbud,” forklarer hun med henvisning til Barnets Lov, der trådte i kraft 1. januar 2024, og som har medført, at behandlingsskoler i dag hører under en selvstændig lov om behandling og specialundervisning.

”Det er med til at signalere, at vi møder barnet behandlingsfagligt og relevant, man møder altså barnet med den pædagogik og struktur, som det enkelte barn har behov for. På Basen har vi udviklet en stærk ekspertise inden for netop de her målgrupper, som vi er visiteret til.”

De fleste elever på Basen går i 4. til 10. klasse, og alle eleverne er normalt eller højt begavet. Der er også enkelte elever helt ned til 2. klasse, som går på solistafdelingen, hvor de har deres eget rum og egen voksen.

Fokus er på det enkelte barns behov

Når et barn eller ung skal begynde på Basen, laves der en opstartsplan for eleven. Planen består af en gradvist eksponerende trappe, hvor det fremgår, hvor meget tid barnet vil være i skole, hvem der vil være sammen med barnet, og hvad barnet skal lave.

”Det skaber en ro og tryghed for forældrene og selvfølgelig også for sagsbehandlerne, at de kan se, at der er noget progression. Og vi ser, at langt de fleste trives med at starte på den måde. Nogle starter i eget lokale med egen voksen, mens andre fx starter i en klasse med 6-8 elever,” siger Mette Tellerup Larsen.

På Basen tager man udgangspunkt i det enkelte barns behov og tilrettelægger skoleforløbet derefter.

”Vi kigger på det enkelte barn og fastlægger, hvilken gruppestørrelse barnet vil trives med, hvor længe barnet kan være i skole, og hvad barnet kan deltage i. Det hele er individuelt tilrettelagt, og så justerer vi efterhånden, hvis der er behov for det.”

Det er Mette Tellerup Larsens oplevelse, at processen ofte går hurtigere, når de krav, der stilles til barnet, er passende omfang og i længde.

”Så får barnet en følelse af at lykkes med noget, og så kan barnet måske være der en halv time længere næste gang. Hvis der fra kommunens side er et ønske om fuldt skema efter to uger, så kan kravet være for stort, og så kan det tage længere tid for eleven,” siger Mette Tellerup Larsen, som tilføjer, at hun generelt oplever et godt samarbejde med at hun generelt oplever et godt samarbejde med de fleste kommuner.

”Vi har et loyalt og troværdigt samarbejde mellem både forældre og forvaltning. I vores arbejde viser vi, at vi stiller os konstruktivt, ofte har vi en ret konkret plan, og vi kan vise, at der er en vis progression.”

Hun fortæller, at de fleste elever på Basen får fuld afgangsprøve med gode resultater, og at det blandt andet handler om, at de giver mulighed for, at eleverne kan gå til prøve på mange forskellige måder.

”Vi har fx afholdt eksamen i madkundskab, hvor eleven kunne gå til prøve i sit eget hjem med videoforbindelse. Så var læreren med virtuelt. Vi har også haft elever til prøve, hvor censor har siddet bag en skærm uden at sige noget, hvor læreren har eksamineret eleven. Der er også elever, der har haft deres forældre eller hund med. Vi taler med eleven om, hvad der skal til, for at eleven kan gå til eksamen,” forklarer Mette Tellerup Larsen.

Hun fortæller, at det er en kæmpe sejr for de unge, når de afslutter afgangsprøven og oplever at bestå noget, og med afgangsbeviset fra Basen åbner der sig de samme døre, som hvis barnet havde taget folkeskolens afgangsprøve på en almindelig folkeskole.

Bygger bro til almenområdet

Basen er desuden VISO-leverandør, som betyder, at de rådgiver på landsplan i forhold til, hvad man kan gøre for børn og unge med ufrivilligt skolefravær.

”Vi hører nogle gange fra skolerne, at de godt forstår, at et barn hellere vil være derhjemme og spille computer frem for at gå i skole. Så kan man arbejde med en fælles udvikling af et andet børnesyn og perspektiv, ift. at alle børn i udgangspunktet gerne vil være sammen med andre børn på deres alder og føle sig som en del af et eller andet fællesskab. Vi arbejder med en grundlæggende forståelse for hvordan eleverne opfatter verden og giver medarbejderne mulighed for at få mere viden og forståelse for elevernes udfordringer.”

Hun håber, at man ved at tilføre større viden til almenområdet med tiden vil kunne lykkes med at fastholde og bygge bro til, at elever kan blive i almenskoler eller specialskoler.

”Barnet skal have det rigtige tilbud, men hvis man i højere grad kunne hjælpe barnet til at trives tidligere, ville det da være at foretrække både for barnet og samfundsøkonomien,” siger Mette Tellerup Larsen.