Aktuelt i 2024
Læs alle artikler fra Autismeforeningen fra 2024
Du kan nu læse autismevenlige præsentationer af museumsudstillingerne på Amalienborgmuseet, Rosenborg Slot og Koldinghus, så det bliver nemmere at forberede og strukturere et besøg.
17. januar 2024
Autismgoto har allerede lavet en række præsentationer af forskellige danske besøgssteder, f.eks. museer, attraktioner, seværdigheder, forlystelsesparker, biografer og teatre, som skal gøre det lettere som autist at forberede et besøg. På autismgoto.com kan du nu også læse autismevenlige præsentationer af tre slottes museumsudstillinger. Det drejer sig om Amalienborgmuseet, Rosenborg Slot og Koldinghus.
På Amalienborgmuseet i Christian VIII’s Palæ, der ligger ved siden af den nye kongefamilies residenspalæ, kan du bl.a. se Frederik 9., Christian 10., Frederik 8. og Christian 9.'s arbejdsværelser og i ordenskabinettet en udstilling af de kongelige ordener, bl.a. Dannebrogordenen og Elefantordenen. På Rosenborg Slot kan du se tidligere kongers stuer, gemakker, interiører og riddersalen samt Skatkammeret med kronjuvelerne. På Koldinghus kan du se det gamle kongeslot med dets forskellige kongelige, historiske udstillinger.
Her kan du læse præsentationerne af de tre slotte og deres museumsudstillinger. Det er også muligt at se en virtuel tur rundt på slottet.