Karina Bundgaard er genvalgt som formand for Autismeforeningen:

På weekendens repræsentantskabsmøde i Autismeforeningen blev det slået fast, at formanden for foreningen fortsat hedder Karina Bundgaard. Hun glæder sig over, at foreningen ikke skal igennem endnu et formandsskifte, og så er jobbet samtidig intet mindre end hendes drømmejob.

 

Karina Bundgaard har varetaget posten som formand for Autismeforeningen siden 23. november 2023. I weekenden blev hun genvalgt ved et fredsvalg til foreningens repræsentantskabsmøde. Et resultat, Karina Bundgaard, er utrolig glad for.

 

”Det er mit kæmpestore ønske at fortsætte som formand. Det er dejligt, at mit fokus har kunnet blive dér, hvor det skal være, nemlig på sagen, frem for på en valgkamp. Samtidig tænker jeg, at når der ikke har været nogen modkandidater, må det jo betyde, at der ikke er nogen, der er sønderligt utilfredse med mit arbejde, og som ønsker noget andet. Det er jeg meget glad for, ikke mindst på foreningens vegne, for i den tid jeg har siddet som formand, har jeg kunnet konstatere, hvor dyrt det er for foreningen, hver gang der kommer en ny formand, både internt og eksternt,” siger hun og uddyber:

 

”Når man som forening jævnligt skifter formand, opstår der forvirring omkring, hvem vi er, og det koster på autismesagen. Det fokus, der ellers skulle være rent og klart på autismesagen, kan fortabe sig i, hvem det nu er, der er formand for foreningen. Så jeg er meget tilfreds med, at vi ikke skal byde foreningen og medlemmerne endnu et skifte.”

 

For Karina Bundgaard er autismesagen samtidig det eneste rigtige at beskæftige sig med for hende personligt.

 

”Siden jeg første gang læste om autisme, fordi jeg søgte en forståelse af mit barn, øgedes min appetit på mere viden om autisme. Fra den dag vi fik diagnosen på min søn, har Autismeforeningen – udover min familie – været omdrejningspunktet i mit liv.”

 

Senere opdagede hun, at hun også selv er autist.

 

”For hvert skridt ind i den her verden følte jeg mig mere og mere hjemme. Det var en helt naturlig sti, og jeg blev optændt af ild for at få delt den her viden med resten af samfundet. Det er en ild og en gejst, som jeg tror er særlig vigtig, når vi taler om et usynligt handicap, som mange ikke kender så meget til. Jeg oplever, at det ofte lykkes mig at skabe interesse og nysgerrighed hos dem, der ikke har så meget viden om autisme, og det er en meget inspirerende opgave. På den måde giver jeg meget, men jeg får også meget tilbage, som jeg så kan give videre.”

 

 

En tiltrængt ro

 

Foruden arbejdet med at sørge for at Autismeforeningens budskaber trænger igennem i det politiske landskab, har Karina Bundgaard det seneste år som formand også haft et stort fokus på sikre Autismeforeningen den ro, som foreningen længe har haft behov for.

 

”Jeg oplever, at vi i højere grad har opnået en arbejdsro, hvor vi kan holde fokus på dét, vi er her for. Vores organisation har trængt til at få afdækket, hvad vi står for, og hvor vi vil hen. Det er vi blevet meget mere klar over nu, og vi har samtidig fået ro til at kunne fokusere på det. Det er meget positivt,” siger Karina Bundgaard, som er taknemmelig over at mærke opbakningen på weekendens repræsentantskabsmøde.

 

”Det betyder utrolig meget at mærke den opbakning og tillid, for uden frivillige er der ingen Autismeforening. Det her er en sag, vi løfter sammen.”

 

Som en del af det organisatoriske arbejde har foreningen fået værdifuld sparring udefra, blandt andet gennem et navigatorforløb med CFSA (Center For Socialt Arbejde), som har givet en række værktøjer til at drive organisationen inden for nogle mere konkrete rammer.

 

”Man kan jo sige, at de her organisatoriske opgaver kan virke lidt usynlige – det er ikke noget, man kan læse om på vores sociale medier eller høre om i radioen. Men det er nogle utrolig vigtige opgaver, for det er opgaver, der muliggør arbejdet for sagen. Hvis det organisatoriske ikke kører på skinner, så kan vi ikke løfte sagen – så drukner den.”

 

 

Excel-arkene skal lægges væk

 

Rette indsats i rette tid er en af de sætninger, man har kunnet høre og læse Karina Bundgaard sige igen og igen det seneste år, og det er et budskab, hun fortsat vil arbejde på at få beslutningstagerne til at tage til sig.

 

”Som det er nu, laves der lovgivning for den brede gruppe i vores samfund, og vores medlemmer er jo en lille gruppering i samfundet, men som er forbundet med meget store omkostninger, både økonomiske og menneskelige, når det går galt. Og det gør det alt for ofte. Jeg har set, hvad rette indsats i rette tid kan gøre af forskel. Hvis det var udgangspunktet, ville man slet ikke komme ud i alle de tragiske scenarier. Vi kunne spare så mange kræfter så mange steder.”

 

”Det handler om, at vi skal læne os op ad fagligheden i stedet for Excel-ark, når vi skal vurdere, hvad der skal til. Hvis samfundet var indrettet, så det matcher autistiske behov, ville langt flere være i trivsel – også dem, der ikke har en autismediagnose. Nu er der stort fokus på fleksibilitet og acceleration, og det er på ingen måde ideelle rammer for autister. Det vil jeg fortsat arbejde på at sætte fokus på,” siger Karina Bundgaard.

 

Derudover er det også vigtigt for hende at få belyst, hvor forskelligt autisme kan komme til udtryk og den værdi, mangfoldigheden har for vores samfund.

 

”Der skal være ikke bare plads til forskellighed, vores samfund har brug for den mangfoldighed. Vi skal i langt højere grad favne og dyrke forskellige kompetencer – også dem der ikke er flest af – så de kan udfolde sig og blomstre.”

 

 

Vil tættere på medlemmerne

 

Noget, der glæder Karina Bundgaard meget ved også fremadrettet at kunne varetage posten som formand, er, at hun nu får mulighed for at gøre brug af de erfaringer, hun har gjort sig i løbet af det første år.

 

”Jeg er stadig i gang med at lære at være formand, men jeg bliver hele tiden bedre til at vælge det rigtige til og strukturere. Når man er ny, tager man i højere grad alt ind. I løbet af det næste år vil jeg gerne forsøge at frigive mere tid til at komme tættere på medlemmerne. Det oplevede jeg glæden ved, da jeg var med på Autismeforeningens medlemsferie på Malta. Det var ekstremt givende at være tæt på og få helt friske fortællinger og oplevelser med systemet ind under huden. Den kontakt til medlemmerne vil jeg arbejde på at få mere tid til. Og så vil jeg gerne i højere grad kunne prioritere at tage på besøg på for eksempel bosteder, skoler og institutioner. Både steder hvor det går godt, men også steder hvor der er store udfordringer.

 

 

Lysten driver værket

 

Det er ikke svært at mærke Karina Bundgaards glæde over opbakningen ved det netop afholdte repræsentantskabsmøde, eller hvor passioneret hun er omkring sit arbejde. En passion, som hun beskriver som afgørende med en arbejdsuge på 50-55 timer.

 

”Jeg elsker mit arbejde. I flere år drømte jeg om at blive formand for Autismeforeningen, det var virkelig mit drømmejob. Men på det tidspunkt boede jeg på Bornholm med vores seks børn, og nogle af dem var i mistrivsel, så da virkede det fuldstændig uopnåeligt. Det er virkelig en drøm, der er gået i opfyldelse. Der er da aftener, hvor jeg kommer hjem efter en meget lang dag og har ondt i hovedet og et øjeblik overvejer, om det er dét værd. Men næste morgen glæder jeg mig til at komme på arbejde igen,” siger Karina Bundgaard, der indimellem får kommentarer om, at hun ser træt ud, når hun poster billeder af sig selv på foreningens sociale medier.

 

”Jeg bliver træt, fordi jeg bruger mig selv meget, og så vil der være dage, hvor jeg ikke ligner en 25-årig, men det ville nu også være mærkeligt,” siger Karina Bundgaard med et smil.

 

”Samtidig er det vigtigt at kunne stå ved, at ingen er perfekt eller ser perfekt ud hele tiden. Vi skal turde at vise hinanden uperfektheden – vi er alle kun mennesker, og det er også vigtigt for mig at signalere,” slutter Karina Bundgaard.