Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Besvar inklusionsundersøgelsen 2024

Autismeforeningens årlige inklusionsundersøgelse sætter fokus på, hvordan det står til med inklusionen og med autistiske børn i grundskolen. Og vi håber at alle forældre til børn og unge med autisme vil have lyst til at deltage.

24. juni 2024

Hjælp os ved at besvare inklusionsundersøgelsen


Autismeforeningen har i mange år stået bag den årlige inklusionsundersøgelse, som ved hjælp af forældrebesvarelser giver et indblik i, hvordan det ser ud for autistiske skolebørn i grundskolealderen bl.a. i folkeskolen, på specialskoler, i andre skoletilbud eller udenfor skoletilbud.

Får børnene den undervisning og støtte, de har brug for? Trives de i deres skole? Og er de i de rette rammer?

 

 

Inklusionsundersøgelsen 2024 er nu klar og der er igen i år fokus på ufrivilligt skolefravær og støtte i skolen. 



Alle forældre til autistiske børn og unge er velkomne til at bidrage til undersøgelsen.

Link til undersøgelsen: https://surveys.enalyzer.com/survey/linkindex?pid=ricit3ri

 

Inklusionsundersøgelsen er generel og dækker både elever i folkeskole, specialklasse, specialskole, efterskole, privatskole og andre skoletilbud. Samt alle de, der er udenfor et skoletilbud. Den kan dog ikke dække alle forhold – og derfor er der mulighed for at skrive kommentarer til flere af spørgsmålene. Skriv endelig kommentarer, vi læser dem omhyggeligt.

 

 

Besvar og del med andre – det gør en stor forskel


En undersøgelses værdi afhænger af mængden af besvarelser. Derfor håber vi, at du både vil besvare undersøgelsen og også dele den i alle relevante netværk – så så mange forældre som muligt får mulighed for at bidrage. 

 

Undersøgelsens resultater tager vi med videre til politikerne, så vi kan fortsætte arbejdet for at forbedre autistiske børns skolegang. 

Bemærk - hvis du har flere børn med autisme, så bedes du besvare undersøgelsen for hvert enkelt barn. Det gør du ved at slette din browsers historik og cookies, herved får du adgang til at besvare undersøgelsen igen.

 

En avis og årstallet 2024

Aktuelt i 2024

Læs alle artikler fra Autismeforeningen fra 2024