Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Nu kan du se en autismevenlig præsentation af Danmarks Jernbanemuseum

Oplevelsesplatformen AutismGoTo laver sociale præsentationer af en række danske besøgssteder, som skal gøre det lettere for autister at forberede et besøg. Nu kan du også finde en social præsentation af Danmarks Jernbanemuseum i Odense.

19. september 2024

Nu er endnu et af de kendte danske museer at finde på AutismGoTo. Det er Danmarks Jernbanemuseum i Odense. Med en autismevenlig social præsentation af museet kan man forberede og strukturere et besøg og forhåbentligt få en rigtig god oplevelse.

 

Museet er indrettet i en stor, gammel togremise, og der er også store udendørs arealer. Her er mange muligheder for - ikke kun at se gamle lokomotiver og jernbanevogne - men også at røre ved mange af dem og for eksempel prøve at sætte sig ind i en togkupé fra midten af 1800-tallet.

 

Man kan køre med minitog, benytte både indendørs og udendørs legepladser, se forskellige modeljernbaner og opleve udstillinger, der fortæller jernbanens historie i Danmark, ligesom man kan se de kongelige togvogne.

 

Du kan læse hele den sociale præsentation her.

En avis og årstallet 2024

Aktuelt i 2024

Læs alle artikler fra Autismeforeningen fra 2024