Aktuelt i 2023
Læs artikler fra Autismeforeningens fra hele 2023
Her får du Autismeforeningens tanker om og ideer til en god juleaftensdag og aften.
20. december 2023
Overvej, om julen stresser mere, end den er sjov. Hvis man egentligt ikke kan lide julen, er det helt okay slet ikke at fejre den og måske endda at lave andre ting i stedet for.
Det er en lang dag, hvor der sker meget, så det kan være en hjælp at have en klar plan på forhånd. Fx. at I spiser kl. 17 og åbner gaver kl. 19. Brug eventuelt de 10 H’er.
Der er mange traditioner, og vi har det med at gøre det hele, bare fordi det er tradition. Overvej, om alle traditionerne er vigtige for jer, eller om I fx kan nøjes med at syngejulesange uden at holde i hånd og gå rundt om træet.
Forventningerne ved gaver kan være stressende, og det er derfor en god ide at tale sammen og forventningsafstemme omkring, hvem der skal have gaver, og om der skal være nogle særlige regler. Læs mere i vores artikel om 10 ideer til julegaver.
Det kan være overvældende at være omgivet af mange mennesker sådan en juleaften, så overvej om I vil samle hele den udvidede familie, eller om det kun skal være de nærmeste.
Julen behøver ikke at være et stort arrangement. Man kan sagtens holde jul alene eller sammen med en anden uden at invitere andre.
Det kan være stressende ikke at vide, hvor man skal sidde, og hvem man skal side ved siden af, når julemiddagen skal indtages. En bordplan kan derfor være en god ide. Lad eventuelt autisten være med til selv at vælge sin plads ved julebordet.
Det er en lang dag med mange indtryk, så lad det være valgfrit, om tøjet juleaften skal være nattøj, sweatpants eller festkjole.
Strukturen, I har til hverdag, er stadig vigtig, selvom det er jul, og den må gerne være en del af juleaftensdag. Sørg for at holde fast i sengetider og spisetider, hvis det er vigtigt for, at det bliver en god dag.
Det storejulebord kan være overvældende og larmende, når alle sidder og snakker og hygger sig. Overvej derfor at dele jer op i mindre grupper.
Juleaften kan trække ud til langt ud på aftenen, når man skal spise julemiddag, danse om juletræet, have risalamande og derefter spille pakkeleg. Overvej derfor at spise tidligt, så aftenen ikke slutter med dårlig stemning, fordi det er blevet sent, og trætheden bliver overvældende.
Der er mange traditioner forbundet med julemaden, men overvej om flæskestegen måske godt kan suppleres af andet end kartofler og sovs. Måske kan I sagtens servere pasta sammen med and og flæskesteg, hvis det gør det lettere at samles om julemaden.
Sørg for at tage en pause ind i mellem på juleaftensdag. Det er en god ide at have et rum, som du ved, du kan trække dig til, når du får brug for det.
For nogle kan det være voldsomt på kort tid at skulle gå fra et højt til et lavt aktivitetsniveau. Så selvom det er godt at bruge den 25. på restitution, kan det være godt alligevel at have en plan for dagen, så alle ved, hvad de skal lave, selvom det måske bare er at hygge med LEGO efter morgenmaden, at se en film efter frokost osv.
Genkendelighed og rutine er vigtigt for mange, og derfor kan det være en god ide at holde fast i, hvordan I gør tingene hvert år. Tal sammen om det, hvis der er behov for selv små ændringer.