Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Grundkursus for forældre og pårørende til sendiagnosticerede autister

- online kursus d. 13. maj 2025 kl. 10-15.

Dette kursus giver en grundlæggende forståelse af, hvad det betyder for jeres store eller voksne barn (eller søskende) at få en diagnose på autismespektret. Vi fokuserer både på, hvorfor diagnoser gives, og hvordan den viden om diagnosen kan anvendes konstruktivt. Kurset tilbyder indsigt og redskaber til at støtte jeres store eller voksne barn (eller søskende) i ungdoms- og voksenlivet.


Kurset bygger på erfaringer med og en forståelse af, at forældre og søskende fortsat spiller en central rolle som støtte for autisten og dennes omgivelser.

 

 

Kursusindhold

    • Grundlæggende forståelse af autisme: Forskelle og ligheder med neurotypiske personer.
    • Forældrerollen: Hvordan forældrerollen ændres med et stort eller voksent barn med autisme, og hvordan man kan håndtere disse ændringer.
    • Identitetsdannelse: Perspektiver på identitetsdannelsen hos unge og voksne, der sendiagnosticeres.
    • Støtte til voksne børn: Hvordan etableres et konstruktivt samarbejde med myndighederne.
    • Andre diagnoser: Hvordan kan I støtte unge/voksne autister med komorbide tilstande som angst, depression, stress og ADHD.
    • Praktisk støtte: Hvilke muligheder findes der for støtte til at etablere sig i egen bolig, tage en uddannelse eller blive tilknyttet arbejdsmarkedet.

Der vil også være tid til spørgsmål.

 

 

Målgruppe

Forældre og voksne søskende til sent diagnosticerede unge og voksne autister (fra 17 år og opefter).

 

 

Kursusleder/underviser

Dorthe Hölck, cand.scient.soc. Dorthe driver sit eget konsulentfirma, hvor hun rådgiver om autisme og ADHD. Hun gennemfører forløb for børn, unge og voksne – individuelt eller for hele familien. Dorthe holder kurser for både store og små grupper og giver faglig vejledning til medarbejdere i forskellige autismetilbud over hele landet.

 

 

Tid og sted

13. maj 2025 kl. 10-15 Webinar - online

Tilmeldingsfrist 9. maj kl. 12

Pris

776 kr. pr. deltager (750,- pr. deltager og 26,- i deltagergebyr)

 

 

Frameldingsfrist

Hvis du/I har tilmeldt jer og betalt for kurset, men fortryder deltagelsen, skal I framelde jer senest 1 måned før kursusstart.

 

Dækning af kursusudgift

Det er muligt at søge din kommune om dækning af kursusudgifter. Det kan du læse mere om her 

 

Kontakt

Har du spørgsmål vedr. dette eller andre af vores kurser, er du meget velkommen til at kontakte Maria F. Wallbridge på mariaf@autismeforening.dk eller på tlf. 6131 3199.

Person foran præsentation med talebobler

Kurser

Autismeforeningen præsenterer et stort udvalg af interessante kurser, foredrag og oplæg centreret omkring autisme.

Andre sider med samme emne: