Kurser
Autismeforeningen præsenterer et stort udvalg af interessante kurser, foredrag og oplæg centreret omkring autisme.
- Et medlemstilbud. Online foredrag d. 7. maj 2025 kl. 16-17.
Børn med autisme er forskellige og har hver især deres unikke personlighed, styrker og udfordringer.
Der findes ingen enkelte løsninger for familier, hvor et barn/ung har autisme, men der findes en masse ressourcer, som kan være til hjælp.
Bedsteforældre kan her være en fantastisk ressource for en familie med et barn med autisme.
Formålet med dette oplæg er at give dig som bedsteforælder en introduktion til autisme, en forståelse for, hvordan autisme kan påvirke familielivet og dit barnebarn og nogle idéer til, hvordan du som bedsteforælder bedst kan møde og være sammen med dit barnebarn.
Foredraget er et medlemstilbud særligt til Autismeforeningens medlemmer. Er du ikke allerede medlem af Autismeforeningen, kan du melde dig ind her.
Bedsteforældre til børn med autisme.
Anne Mette Rosendahl Rasmussen.
Jeg er uddannet sygeplejerske og specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje. Jeg har været ansat i børnepsykiatrien siden 2002.
Jeg har en uddannelse i kognitiv terapi med børn og unge fra Kognitiv Terapi Center Århus. Ligeledes har jeg VITA uddannelsen fra Psykologisk Ressource Center ved Kirsten Callesen, som kvalificerer mig til at arbejde kognitivt med børn/unge med autisme og ADHD og deres familie.
Ligeledes udreder og behandler jeg børn med angst, OCD og depression.
Emner, der optager mig meget, er netværksarbejdet og inddragelse af familien, opmærksomhed på familielivet, søskende, bedsteforældre mm, som jeg arbejder med både i børnepsykiatrien samt som konsulent.
7. maj 2025, kl. 16.00 - 17.00, Webinar - online
Tilmeldingsfrist 5. maj kl. 12
52 kr. (50,- pr. deltager og 2,- i administrationsgebyr)
Har du spørgsmål vedr. dette eller andre af vores kurser, er du meget velkommen til at kontakte Maria F. Wallbridge på mariaf@autismeforening.dk eller på tlf. 6131 3199.
Autismeforeningen præsenterer et stort udvalg af interessante kurser, foredrag og oplæg centreret omkring autisme.