Autisme
Hovedmenu for autisme - et godt sted at starte
Vi er en lokalafdeling af Autismeforeningen og varetager medlemmernes interesser i kommunerne Kolding, Vejle og Fredericia. På denne hjemmeside finder du information om os, om vores arrangementer og andre aktiviteter, som vi tilbyder vores medlemmer.
Indkaldelse til generalforsamling i Autismeforeningen Kreds Trekanten 2025
Hvornår: mandag den 3.marts kl. 18:30
Hvor: Sundhedshuset, Dronningensgade 97, 7000 Fredericia
Dagsorden for generalforsamlingen:
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Bestyrelsens beretning
4. Fremlæggelse af regnskab
5. Behandling af indkomne forslag. Forslag sendes til kredsen på trekanten@autismeforening.dk - modtages senest den 20.02.2025 kl. 12.00
6. Valg til bestyrelsen. På valg er:
a. Lena Juhler – genopstiller
b. Lone Vejby Geil – genopstiller
c. Lotte Bjerreskov Nielsen – genopstiller
d. Aga Thomsen - genopstiller
Valg af suppleanter til bestyrelsen:
a. Helle H G Nielsen – genopstiller
7. Valg til repræsentantskabet. Der skal vælges 3 repræsentanter og 3 suppleanter.
Bestyrelsen indstiller følgende til valg som delegeret:
a. Lena Juhler
b. Lotte Bjerreskov Nielsen
c. Lone Vejby Geil
Bestyrelsen indstiller følgende til valg som suppleant:
d. Aga Thomsen
e. Anne Kirstine Iversen
f. Charlotte Enevoldsen
8. Valg af revisor
a. Henning Hansen - genopstiller
9. Eventuelt
Af hensyn til forplejningen, skal man tilmelde sig generalforsamlingen på Biletto – linket
findes i nyhedsbrevet.
Bliv en del af bestyrelsen
Brænder du ligesom os for at gøre en forskel for mennesker med autisme og deres familier, så kan du nu blive en del af vores bestyrelse som alment bestyrelsesmedlem eller suppleant.
Vi mangler helt konkret en ny suppleant, men kunne også bruge flere hænder i bestyrelsens daglige arbejde. Og så vil vi gerne være bredere repræsenteret i Fredericia Kommune, hvorfra vi er færrest
repræsenteret.
Hvem er vi?
Kreds Trekanten er en lokalforening under Autismeforeningen. Vores bestyrelse består pt. af 7 bestyrelsesmedlemmer og 2 aktive suppleanter. Vores kreds dækker geografisk over Fredericia, Vejle og Kolding Kommuner.
Vi afholder ca. 7-8 bestyrelsesmøder om året. Derudover deltager vi ved arrangementer afholdt af landsforeningen, fx. repræsentantskabsmøder, frivilligdage, konferencer mv.
Hvad laver vi?
Vores formål er at skabe de bedst mulige vilkår for mennesker med autisme.
Dette formål arbejder vi for ved at afholde foredrag og temadage, skabe netværk og lave aktiviteter for vores medlemmer, ligesom vi forsøger at deltage i lokale netværk og arrangementer, hvor vores stemme kan blive hørt og måske gøre en forskel.
I 2024 har vi blandt andet været deltagere i at bevare Kolding kommunes to specialskoler, vi har afholdt foredrag om lovgivning - både for autister under og over 18 år, og vi været en tur i Skærup Zoo og i biografen, ligesom vi har udarbejdet høringssvar og deltaget i møder med kommunerepræsentanter for at dele vores erfaringer og viden.
Så kunne du tænke at hjælpe med at stable et arrangement eller to på benene, eller brænder du for at påvirke det kommunalpolitiske arbejde eller måske noget helt tredje, så håber vi, at du har lyst til at være med.
Sådan stiller du op
Du skal være medlem af Autismeforeningen og kunne deltage på vores generalforsamling, hvor du officielt går på valg.
Forud for generalforsamlingen skal du sende os en mail på trekanten@autismeforening.dk med dit navn, e-mail og telefonnummer, bopælskommune, dine interesser for bestyrelsesarbejdet (hvis du har nogle specifikke) samt hvorvidt du ønsker at opstille som bestyrelsesmedlem eller suppleant.
Har du spørgsmål, inden du beslutter dig, eller ønsker du at høre mere om vores arbejde, kan du kontakte Lotte Bjerreskov Nielsen på telefon 2374 1216
Kreds Trekanten søger ekstra hænder til:
Ret henvendelse til Lotte Bjerreskov Nielsen, såfremt du vil på “frivilliglisten”
– send en mail til trekanten@autismeforening.dk
Her finder du bl.a. info om vores socialrådgiver og anden rådgivning
Her finder du information om, hvordan du kan støtte Autismeforeningen på forskellige måder.