For mennesker med autisme kan der opstå forskellige problematikker i forbindelse med mad og spisesituationer. Især oplever mange at have sensoriske vanskeligheder. 

 

Grunden til, at mange mennesker med autisme har udfordringer med mad og spisning, kan skyldes mange forskellige ting. Hvis man eksempelvis skal hjælpe et barn med udfordringer indenfor mad og spisning, er det vigtigt at være undersøgende på, hvad der kan ligge til grund for udfordringerne.

 

Der kan være tale om nogle fysiske vanskeligheder, som fx synkebesvær eller andre motoriske vanskeligheder. Barnets praktiserende læge kan være behjælpelig med at afklare, om der ligger fysiske vanskeligheder til grund for udfordringerne, hvis man er i tvivl.

 

En anden grund kan være, at barnet tidligere har oplevet at spise noget nyt mad, men har fået maden galt i halsen og ikke har kunne få luft. Disse erfaringer kan resultere i angsten for at prøve noget nyt, og derfor holder barnet sig til et meget lille repertoire af velkendte madvarer.

 

Maden og spisning kan også gå hen og blive en stor interesse for det enkelte barn, så barnet fx følger en bestemt diæt til punkt og prikke – som i sig selv kan give udfordringer at efterleve. 

 

Nogle mennesker med autisme kan også blive så optaget af en bestemt aktivitet, at de helt glemmer at få spist, eller de har simpelthen ikke ”tid” til at spise, fordi de har svært ved at slippe aktiviteten igen. 

 

Der kan være tale om rutiner/ritualer, der resulterer i udfordringer med mad og spisning. Eller måske er barnet overbelastet – måske endda stresset, hvilket kan give sig udslag i udfordringer med mad og spisning. 

 

Det kan endvidere være, at barnet får medicin med den bivirkning, at appetitten påvirkes. 

 

 

Hvorfor kan måltider være svære? 

 

Måltiderne kan være svære for mennesker med autisme, især pga. de førnævnte sanseforstyrrelser, idet spisning er en multi-sansemæssig oplevelse.

 

Der er eksempelvis sansemæssige oplevelser i form af: 

• • Følelsen af at sidde på stolen 
  • Bestikket i hænderne 
  • Støjniveau fra omgivelserne 
  • Visuelle indtryk fra omgivelserne 
  • Madens duft 
  • Madens smag 
  • Madens tekstur og temperatur 

Der er mange påvirkninger, der skal håndteres under et måltid. 

 

 

Sult og mæthedsfornemmelse 

 

Nogle mennesker med autisme har en nedsat sultfornemmelse eller en nedsat mæthedsfornemmelse. Disse mennesker kan ikke selv mærke, om de er sultne, hvilket kan ligge til grund for udfordringer med mad og spisning. Derfor er det vigtigt, at omgivelserne sørger for faste spisetider.

 

Udover de ovennævnte grunde til udfordringer med mad og spisning har de fleste mennesker med autisme sanseforstyrrelser i større eller mindre grad, og ofte kan man finde en del af forklaringen på udfordringer i forhold til mad og spisning i disse sanseforstyrrelser. 

 

 

Hvilken indflydelse har sanseforstyrrelser på mad og måltider hos mennesker med autisme? 

 

Når vi taler om sanseforstyrrelser i forhold til mad og måltider, kan vi ikke nøjes med at komme omkring smagssansen, da alle 5 klassiske sanser har indflydelse på maden og måltiderne.

 

Det er individuelt, om mennesker med autisme er udfordret på alle sanser, og i hvilken grad det opleves.

 

De 5 klassiske sanser er smagssansen, lugtesansen, følesansen, høresansen og synssansen. 

 

Smagssansen 

Mennesker med autisme kan være hypersensitive overfor smage, som andre slet ikke opfanger. 

 

Mens andre kan have en meget lav smagsopfattelse og putter ekstremt meget salt og peber, ketchup eller HP sauce på deres mad for at få den til at smage af noget. 

 

Hvis du er omkring et barn eller en voksen med autisme, som er hypersensitiv overfor smage, så kan du imødekomme ham/hende ved at tage en portion mad fra til barnet/den voksne, inden du krydrer maden. 

 

Hvis det derimod er et barn eller en voksen, som har en lav smagsopfattelse, kan du sætte ekstra krydderier på bordet, så han eller hun selv kan tilpasse smagen. 

 

Lugtesansen 

Ca. 70-75 % af alt, hvad vi opfatter som smag, stammer faktisk fra vores lugtesans. 

Nogle mennesker med autisme har en nedsat lugtesans og er måske derfor ikke særlig interesseret i at spise, fordi maden faktisk opleves som kedelig. 

 

Andre mennesker med autisme kan derimod være hypersensitive overfor lugte, som andre slet ikke opfanger. 

 

Der kan det være rart at vide, at hvis en person med autisme har nogle lugte, som han eller hun ikke tåler, men som er svære eller umulige at undgå, så falder sensitiviteten af en lugt markant, hvis man stimuleres med den samme lugt i et minut eller længere tid.(Red. Det bør dog altid være autistens eget ønske at arbejde med denne sansepåvirkning, andet vil ofte opleves som et overgreb).
For autistiske børn og voksne, som ikke spiser nok, kan det være godt at vide, at appetitten hos de fleste kan vækkes gennem mad, der dufter godt. 

 

Der er nogle helt bestemte dufte, der ofte kan vække appetitten, som fx:

Nybagt, lunet eller ristet brød.

Udskåret melon og ananas.

Stegte grønsager.

Stegt kød. 

 

Det er dog individuelt, hvilke dufte der virker stimulerende på appetitten, så her må man prøve sig frem.

 

Hvis du har et barn, som er hypersensitiv på lugtesansen, hvilket måske resulterer i, at han eller hun har nogle bestemte dufte, som barnet ikke kan udholde, så kan du gøre, hvad der er muligt for at begrænse lugten. Det kan fx være i form af at lufte ud lige før spisetid, hvis det er lugten fra madlavningen, der generer. 

 

Høresansen

Nogle mennesker med autisme kan være overfølsomme overfor lyde. Visse lyde kan være uudholdelige for den person, der er sensitiv på høresansen.

 

Lyd-overfølsomheden kan komme til udtryk i forbindelse med måltidet. Det kan være mad, der knaser eller bestikket mod tallerkenen, der skærer i ørerne. Det kan være andre menneskers smasken, der generer, eller måske er det noget helt andet. 

 

Hvis du har et barn, der er udfordret på høresansen, så kan du gøre, hvad der er muligt for at nedbringe unødig støj ved fx at slukke for fjernsynet, musikken, radioavisen og sætte telefonen på lydløs, så I ikke forstyrres af opkald og beskeder, der tikker ind på telefonen. Husk at slå vibratoren fra, da den også kan være meget forstyrrende.

 

Du kan endvidere udstyre barnet med høretelefoner, der kan frasortere en del af lyden. Det kan være en hjælp for nogle mennesker med autisme at have stille beroligende musik i ørerne under måltiderne. 

 

Følesansen 

De sensoriske udfordringer kan vise sig som øget følsomhed i munden, tænderne eller svælget, der gør, at der er madvarer, der får det til at klø og krible. 

 

Det kan være et problem med kold eller varm mad, det vil sige, at temperatur er en udfordring. Der er ofte udfordringer med madens konsistens. 

Der kan være udfordringer med at have forskellige konsistenser i munden på én gang. Nogle mennesker kan ikke lide at få bestik i munden, og derfor spises der udelukkende mad, der kan spises med fingrene.

 

Synssansen 

Madens udseende har stor betydning for vores valg af mad. Synet af mad, der ser lækkert ud, og som er flot anrettet, kan vække vores appetit.

For mange mennesker med autisme vil et måltid, hvor de forskellige madvarer ligger hver for sig, være at foretrække. 

 

 

Hvad kan man gøre for at gøre et måltid bedre? 

 

For at gøre et måltid til en god oplevelse er mit råd til dig at imødekomme de sansemæssige udfordringer, som dit barn har - i det omfang, det er hensigtsmæssigt. 

 

Det er dog ikke kun selve maden, du skal kigge på, når du har et barn med udfordringer i forhold til mad og måltider. 

Rammerne omkring måltiderne kan have afgørende betydning for, hvad barnet vil spise – eller rettere sagt har overskud til at kunne spise. 

 

Mennesker med autisme har behov for en forudsigelig hverdag, også når det gælder selve spisesituationen. Det gælder for både børn, unge og voksne. De har brug for, at spisesituationen er så genkendelig som overhovedet muligt. 

 

Det gælder både i forhold til menuen – hvad skal vi have at spise – og det gælder også i forhold til rammerne omkring måltidet. 

 

I forhold til menuen er det for de fleste godt at vide i god tid, hvad man skal have at spise. 

 

I forhold til rammerne omkring måltider, så gælder det for rigtig mange mennesker med autisme, at der er skal være vished omkring: 

 

• • Hvor man skal sidde og med hvem – altså at der er faste pladser 
  • Borddækning 
  • Hvor mange portioner man må/skal tage 
  • Hvor store portioner man må/ skal tage 
  • At der er klare aftaler om, hvor længe man sidder ved bordet 
  • Om der er forventninger om samtale under måltidet 
  • Om det er i orden at have høretelefoner på for at skærme sig mod lyde og indtryk 
  • Om det er i orden at spise alene på sit værelse, fx i perioder med et højt stressniveau.