Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor kalder man autisme et spektrum?

Et kendt udtryk lyder: “Når man har mødt én autist, så har man mødt én autist”.

Der er stor forskel på autister og på hvordan autismen påvirker den enkelte i hverdagen. Nogle autister kan for eksempel primært have svært ved det sociale og med verbal kommunikation, men ikke have sanse- og adfærdsmæssige problemer – og omvendt.

Det er derfor, man kalder autisme for et spektrum - for autister kommer i lige så mange varianter som regnbuens farver og man behøver ikke leve op til alle diagnosekriterierne for at have autisme.

Hedder det ”en person med autisme”, ”en autistisk person” eller ”en autist”?

Afhængigt af hvem man spørger, så er der forskellige præferencer for, hvordan man bør omtale en person med en autismediagnose.

Studier¹ har vist, at de fleste personer med en autismediagnose foretrækker at bruge “identity-first-language“ og således blive omtalt som autister - fordi de anser den autistiske del for at være uadskillelig fra deres identitet og personlighed.

Omvendt, så foretrækker mange fagpersoner at omtale autister som personer med autisme, fordi de ikke ønsker at reducere individer kun til deres diagnose - og netop vil adskille de to for at se personen og ikke kun autismen.

Det kan derfor anbefales at spørge personen med en autismediagnose, om hvilket sprogbrug han/hun/de foretrækker og efterfølgende benytte dette.

^{1) Kenny, Lorcan; Caroline Hattersley; Bonnie Molins; Carole Buckley; Carol Povey & Elizabeth Pellicano (2015). ’Which terms should be used to describe autism? Perspectives from the UK autism community’ i Autism, 20(4). 442–462.}

Kan man leve et godt liv med autisme?

Ja!

Mange autister lever gode og værdige liv - og autistiske liv er værd at leve!

Udfordringer og mistrivsel opstår oftere hos mennesker med autisme, fordi de misforstås eller lever i miljø, som ikke er indrettet efter deres behov.

Men med den rette støtte og forståelse trives autister ofte i bedste velgående og lever interessante og begivenhedsrige liv.

Nogle autistiske mennesker opfatter og oplever også nydelse anderledes og har ligeledes rige sanseoplevelser og intense særinteresser, som giver stor følelsesmæssig glæde – noget som neurotypiske mennesker oftest går glip af.

Kan man se på en person om de er autist?

Nej.

Autisme er et skjult handicap og man kan således (og naturligvis) ikke på baggrund af en persons udseende vurdere, om personen er autist.

Stereotype forestillinger og fordomme om autisme gør netop, at mange autister mødes med skepsis i samfundet, når de fortæller, at de har en autismediagnose.

Det er i forvejen et stort problem, at mange autistiske personer bevidst og/eller ubevidst maskerer deres autistiske side - hvilket vil sige, at de bruger enorme ressourcer på at forsøge at leve efter ikke-autistiske menneskers normer og adfærd - og således nærmest hver dag spiller skuespil som neurotypikere.

Mange autister fortæller også, at de føler, at de til tider bliver nødt til at bevise over for andre, at de er autister - netop fordi de ikke lever op til de stereotypiske forestillinger og fordomme om, hvordan en “rigtig” autist ser ud.

Det er i de tilfælde ofte først efter, at den autistiske person overbelastes og får en nedsmeltning, at folk er villige til at indse eller acceptere, at personen virkelig er autist.

Er autisme en psykisk sygdom?

Nej.
Autisme er ikke en psykisk sygdom.

Autister har dog en øget risiko for komorbiditet (dvs. at autismen optræder samtidig med eksempelvis psykisk sygdom).

Autistiske mennesker er således i højere risiko for sygdomme som stress, angst, depression, osv., som blandt andet skyldes overbelastning og mistrivsel.

Psykiske sygdomme kan behandles med medicin og/eller terapi og mange psykiske sygdomme kan kureres.

Autisme er ikke en sygdom og kan ikke kureres.

Autisme er at have en hjerne, der fungerer anderledes end den hjerne, neurotypiske mennesker er udstyret med.

Skyldes autisme, at man er en dårlig forælder?

Nej.

Autisme skyldes hverken dårlig opdragelse eller dårlige forældreevner.

Det var i tidligere tider en udbredt opfattelse, at årsagen til autisme var omsorgssvigt – kolde mødre, der ikke tog vare på deres barn.

I dag ved vi bedre, men man kan desværre stadigvæk støde på myten om "køleskabsmødre" af og til.

Er autisme et handicap?

Som udgangspunkt, ja - men det behøver ikke nødvendigvis at være sådan.

Det er bestemt ikke alle autister, som opfatter dem selv som værende handicappede, men i mange tilfælde bliver det, at have en anderledes hjerne end det neurotypiske flertal, til et handicap i en verden, der er skabt til netop neurotypiske behov og præferencer.

Autisme bliver ofte et handicap i situationer, hvor sociale normer og aflæsning af andre med en anderledes neurotype er afgørende – og ligeledes i sansemæssigt overvældende omgivelser.

I sjældnere tilfælde kan en neurodivergent hjerne i sig selv være et handicap - eksempelvis i de tilfælde hvor en betydelig nedsat funktionsevne, motoriske vanskeligheder, stærkt svækket eksekutiv funktion eller mental retardering kan være hæmmende for den autistiske persons sundhed, selvpleje og velvære.

Netop fordi autisme er et spektrum og ofte ledsages af komorbide lidelser, kan det være svært at vurdere, om det er autismen, der udgør det egentlige handicap eller om andre faktorer er på spil.