Hvad er autisme?

Autisme er en medfødt anderledeshed i hjernens udvikling, der påvirker opfattelsen af omgivelserne og måden, man interagerer med andre på.

I Danmark er diagnosen autisme baseret på de kliniske diagnosekriterier, som er beskrevet i WHOs internationale klassifikationssystem, ICD. Autisme betegnes som “gennemgribende”, hvilket betyder, at alt, hvad den autistiske person siger, tænker og gør, er berørt af autismen.

Autisme er en anderledes måde at sanse, forstå og navigere i verden på, som kan have stor betydning i sociale sammenhænge og i kommunikation med andre mennesker. Nogle autister har ligeledes en anderledes sensorisk profil, hvor hjernen registrerer, bearbejder og forudser sansemæssige indtryk anderledes og ofte hyper- eller hyposensitivt.

Autisme kan betragtes som en neurovariation eller neurodiversitet, hvilket betoner, at hjernen hos autistiske personer bearbejder sociale, følelsesmæssige og sansemæssige input på en anden måde end hos den neurotypiske (ikke-autistiske) befolkning.

Hvad er årsagen til autisme?

Autisme er biologisk, medfødt og arvelig. Selve årsagen til autisme er ikke nem at indkapsle og det skyldes, at det er det komplekse samspil mellem flere hundrede gener forbundet med hjernens udvikling, som er årsagen til autisme. Der er derfor ingen såkaldte specifikke biomarkører for autisme.

Der findes ikke ét “autisme-gen” og en person, som har adskillige gener forbundet med autisme, har ikke nødvendigvis autisme. Nogle genmutationer er også forbundet med autisme og særlige gener “aktiveres” først i mødet med særlige omgivelser eller miljø, og det gør specifikke årsagsforklaringer for autisme vanskelige.

Noget tyder på, at autisme i visse tilfælde kan opstå som følge af miljøpåvirkning under fosterets udvikling. Men dette sker kun, hvis man i forvejen har såkaldte påvirkelige risikogener forbundet med autisme.

Både arv og miljø spiller således en rolle for udvikling af autisme og hverken arvelig disponering eller miljøpåvirkning kan alene resultere i autisme.