Fordomme og fakta om autisme

Det er for eksempel en udbredt fordom, at autisme skyldes dårlig opdragelse. I tidligere tider talte man om køleskabsmødre – altså kolde mødre, der ikke tog vare på deres barn – som årsag til autismen.

 

I dag ved vi, at autisme er en medfødt kognitiv anderledeshed, men det ændrer ikke på, at forældre stadig i dag oplever, at nogle mennesker bebrejder dem deres børns autisme.

 

En anden meget skadelig fordom er, at autisme er en sygdom, der kan kureres. Det kan i værste fald få pårørende eller andre til at forsøge at kurere autismen – fx ved at give autistiske mennesker medicin, de ikke har brug for – tvinge dem til at spise mad, de ikke kan lide eller som er direkte sundhedsskadelig – eller at udsætte børn for stressende situationer i stedet for at beskytte dem mod overstimulering af sanserne.

 

De fleste fordomme om autisme er dog ”bare” ubehagelige oplevelser i hverdagen. Det kan eksempelvis være den autistiske studerende, der gang på gang får at vide, at ”du virker ikke særlig autistisk”. Så må den studerende for hundrede tyvende gang forklare, at autisme kommer til udtryk på forskellige måder, at alle autister er forskellige, og at vedkommende faktisk bruger meget energi på at fungere i en hverdag på neurotypiske præmisser.

 

 

Herunder har vi samlet en håndfuld typiske fordomme om autisme og sat dem over for fakta.

 

Fordom: 

Autisme skyldes noget udefra. Der florerer mange bud her: vacciner, forurening, pesticider, gluten, vitaminmangel, skærmbrug, kød, fed mad m.m.

 

Fakta:

Autisme er en medfødt, arvelig, neurologisk betinget, kognitiv anderledeshed, der påvirker alt, hvad autisten tænker, siger og gør.

 

Fordom:

Autisme er en psykisk sygdom.

 

Fakta:

Psykiske sygdomme kan behandles med medicin eller terapi, og mange psykiske sygdomme kan kureres. 

Autisme er ikke en sygdom og kan ikke kureres. Autisme er at have en hjerne, der fungerer anderledes end den hjerne, som neurotypiske personer er udstyret med. 

 

Fordom:

Det er kun drenge, der har autisme.

 

Fakta:

Piger har også autisme. Der er færre piger og kvinder end drenge og mænd, der diagnosticeres med en autismediagnose. Det er der mange grunde til. En af dem er, at man kun observerede drenge i skolealderen, som baggrund for beskrivelsen af diagnosen – og at autisme typisk kommer anderledes til udtryk hos piger og kvinder. Man regner med, at det skyldes, at piger generelt har større interesse for det sociale end drenge. Siden 2010 har autisme hos piger fået stadig større opmærksomhed, men der er stadig lang vej endnu.

 

Fordom:

Autister er udviklingshæmmede.

 

Fakta:

Autister er ofte normalt til højtbegavede. Blandt autister er det kun omkring 30 %, der oveni deres autismediagnose også har en udviklingshæmning.

 

Fordom:

Alle autister er savante – altså har utrolige evner fx til at gennemskue systemer, former og lyde.

 

Fakta:

Det er kun 1-10 % af alle autister, der er savante. Ikke-autister kan også være savante, fx er der en lille overrepræsentation af savante blandt folk, der er blinde.

 

Fordom:

Alle autister går op i mærkelige ting og snakker om dem hele tiden.

 

Fakta:

Mange autister har særinteresser. Det kan skyldes, at autismen gør os bedre til at fastholde fokus og dermed også til at specialisere os. Man ved ikke, om alle autister har særinteresser, men man ved, at det ikke er alle, der har det hele deres liv. Måske har man bare ikke fundet den særlige interesse endnu? Det kan også skyldes, at verden omkring autisten har meget travlt med at bestemme, hvad det autistiske menneske skal bruge sin tid på.  Måske endda så travlt, at det autistiske menneske bliver meget stresset, og derfor ikke har tid eller energi til at forfølge sine egne interesser og drømme. Særinteresser kendes ved interessens intensitet. Særinteresser kan være alt mellem himmel og jord og behøver ikke være specifikt afgrænsede – de kan også udvikle sig over tid. 

 

Fordom:

Autister gemmer sig i deres hovedtelefoner.

 

Fakta:

Nogle autister har sensoriske udfordringer. Vi oplever ofte sanseindtryk anderledes end neurotypiske mennesker. Det kan fx være lyd, lys, kulde, varme, konsistens og smag. Nogle autister, der er sansefølsomme overfor lyd bruger hovedtelefoner, når de arbejder eller når de har brug for ro fra andre mennesker. Hovedtelefonerne skal betragtes som et hjælpemiddel til at skærme mod ubehagelige sanseindtryk - ikke som et forsøg på at distancere sig fra andre.

 

Fordom:

Autister har ingen seksualdrift.

 

Fakta:

Det har ingen hold i virkeligheden. Der findes autister, der er aseksuelle, men ikke flere end blandt den øvrige befolkning. Autister definerer sig oftere end neurotypikere som LGBT+ personer.

 

Fordom:

Autister har ingen empati.

 

Fakta:

Det er en myte, at autister ikke kan føle empati. Faktisk er der mange autister, der har hyperempati. 

Det kan være svært for nogle autistiske mennesker at afkode, hvad ”den rigtige” måde at vise empati er i forskellige situationer. Og autister kan have behov for længere tid til at bearbejde en situation, hvilket betyder, at en eventuel reaktion kan være forsinket. Men det betyder naturligvis ikke, at autister mangler empati.

Og selvfølgelig kan nogle autister mangle empati – fuldstændig ligesom ikke-autister kan – men flertallet kan bestemt godt føle empati. 

 

Fordom:

Autister er kyniske og beregnende.

 

Fakta:

Mange autister er konkretopfattende. Det kan betyde, at fakta og tal kan være lettere at forholde sig til end følelser, men det betyder ikke, at følelser er mindre vigtige for autister. Som autist kan man indimellem godt undre sig over, at neurotypiske mennesker kan tage vigtige beslutninger udelukkende baseret på noget så diffust som en “mavefornemmelse”.

 

Fordom:

Det er trist at være autist.

 

Fakta:

Autister kan være glade og triste - ligesom alle andre mennesker kan. Samfundet og kulturen opstiller desværre stadig nogle barrierer (fx fordomme), som begrænser autister, men under de rette forhold, kan autister leve lige så gode liv som alle andre.

 

Fordom:

Autister har ingen humor og forstår ikke ironi.

 

Fakta:

Autister har ligesom alle andre mennesker humor. Der kan være forskel på, hvad vi hver især finder humoristisk og i hvilken grad, vi bruger ironi og humor – men det handler jo mere om præferencer end om manglende humor. Nogle autister kan være meget konkretopfattende og mistolker derfor nogle gange ironi og humor og tror, at det sagte er nøjagtigt det, der menes.  

I situationer hvor en autist føler sig presset, kan det være belastende, at andre mennesker ikke nøjes med at guide og give konkrete anvisninger, men i stedet blander både ironi og humor ind i det, der fortælles. Måske det ligger til grund for fordommen.