Autisme historisk set

Leo Kanner

I 1943 satte den amerikanske børnepsykiater Leo Kanner for første gang diagnosen autisme på et barn, og diagnosen fik navnet infantil autisme. I mange år var autismediagnosen en underkategori af skizofreni - med særtegn som manglende sprog og kontakt med omverdenen inden 3-års alderen. I Danmark var den kliniske betegnelse for autistiske personer derfor i mange år psykotiske børn. En forkert antagelse, som bestod i mange år, var, at årsagen til autisme var omsorgssvigt.

Lorna Wing og Hans Aspergers

I 1979 udvidede den britiske psykiater Lorna Wing forståelsen af autisme som et spektrum, og i 1981 introducerede hun en ny autismediagnose, Aspergers syndrom, efter hun havde genudgivet Hans Aspergers værker på engelsk. Med tiden blev autisme sin egen diagnose adskilt fra skizofreni og også anset for at være et livslangt og biologisk handicap.

ICD-10

I 1994 blev den internationale diagnosemanual ICD-10 introduceret i Danmark og resten af verden. Her var autisme blevet udvidet til at inkludere fem autismediagnoser: Infantil autisme (DF840), Atypisk autisme (DF841), Aspergers syndrom (DF845), GUA (DF848) og GUU (DF849). Siden introduktionen af ICD-10 er langt flere blevet diagnosticeret med autisme, og autisme er gået fra at være et nicheområde, som kun har fokuseret på børn med højt støttebehov til at inkludere alle mennesker på autismespektret.

ASD og ASF

USA introducerede i 2013 diagnosen ASD (Autism Spectrum Disorders) med diagnosemanualen DSM-V. Her blev alle autismediagnoser blev slået sammen og anset for at være en del af det samme spektrum. Med introduktionen af ICD-11 i Danmark i begyndelsen af 2022 er samme diagnose, ASF - Autisme Spektrum Forstyrrelser (6A02), også blevet introduceret herhjemme. Autisme anses i dag for at være en naturlig variation af den menneskelige hjerne - også kaldet en neurodiversitet.