Kommunikation i en uforudsigelig kontekst

I denne artikel, vil jeg byde ind med nogle perspektiver på, hvordan vi kan forsøge at tilpasse vores kommunikation, mod den autistiske person vi vil i kontakt med. 

Skrevet af: Dorthe Hölck, Go between.

Begrebet kommunikation kommer fra det latinske ord communicatio og communicare og betyder meddelelse og ”at gøre fælles / communis.”
Begrebet kommunikation er et de fleste af os anvender, uden helt at reflektere over, hvor kompleks kommunikation egentlig er.

Kommunikation er en kombination af følgende;

• Verbal – hvor vi bruger talen i vores formidling
• Nonverbal – her er alt det usagte indlejret og vi sender mange informationer via vores kropssprog
• Skriftlig formidling – dette anvender vi, når vi ikke nødvendigvis forventer hurtigt svar.
• Interpersonelle formidling – dette når vi er ansigt til ansigt.

Når et barn bliver født, starter den sproglige udvikling. Den giver senere barnet kommunikative kompetencer, som bliver udviklet og anvendt gennem livet.
Det betyder, at vi alle uden vi tænker meget over det, har en forventning om, at vi i interaktionen med hinanden kan klare os med verbal formidling. Ligesom vi forventer, at modtageren har de samme kognitive forudsætninger, som aftageren. Altså at vi kommunikerer på samme ”kanal”

En klassisk og enkelt kommunikationsmodel kan illustrere, hvilke elementer en formidling består af.

• Afsender - personen som indleder en formidling
• Budskab – personen overvejer og tænker over hvad er skal formidles og hvordan
• Kanal – hvem er det henvendelsen er rettet imod
• Modtager – den som tager i mod formidlingen

Kommunikationen er dialogbaseret, hvilket betyder at vi har forventning om at vi får en form for tilbagemelding eller respons på det sagte. Vi har endvidere en forventning om, at personen vi henvender os til selv er ansvarlig for, at spørge og bede om flere detaljer. Altså at vedkommende har et medansvar for, at budskabet bliver forstået, som det er tænkt. 

Denne kommunikationsstil er primært målrette neurotypiske mennesker, derfor er det vigtig at forstå og få indsigt i hvad der kendetegner den autistiske kommunikationsstil. Ikke mindst i situationer som nu, hvor hverdagen er så fyldt med ændringer og manglende forudsigelighed, som den er.

Hvad skal du være opmærksom på i kommunikationen til en autistisk person?

Det helt centrale er at personen med autisme, som udgangspunkt forholder sig til det der bliver sagt. Denne konkrete tilgang, er medvirkende årsag til at koblingen mellem det sagte og konteksten er en udfordring hos den autistiske person. Vi skal være opmærksom på at autistiske personen ikke ”læser” eller forholder sig til de skjulte undertekster. De opdager dem ikke. 

Konkret betyder det, at når vi forsøger at komme i dialog om et budskab, skal vi være opmærksomme på, om personen med autisme forholder til helheden i budskabet. Det betyder også at vi skal sige det vi mener, konkrete og klare budskaber er nødvendige.

Vi skal være særligt opmærksomme på, at når autistiske personer er i pressede situationer, falder funktionsniveauet i kommunikationen. Når stressen stiger, fordi hverdagen ændres og forudsigeligheden forsvinder, bliver presset så stort at evnen til at kommunikere daler.

I disse situationer må vi ikke forvente, at vi kan have en egentlig dialog – som er kendetegnet ved perspektivtagning og refleksion. Vi skal være meget opmærksomme på at de kognitive funktioner som central chorerens og de eksekutive funktioner, bliver særligt belastet i en stresset kontekst.
Med central chorerens, rettes opmærksomheden mod evnen til at samle de enkelte elementer til den helhed modtageren tager afsæt i. Årsag og virkning kan dermed kobles anderledes end modtageren havde tænkt.

De eksekutive funktioner er blandet andet kendetegnet ved; evnen til overblik, fleksibilitet, overføre rutiver, huske at huske, tidsperspektivet, samle detaljer til helheden.
Det betyder vi skal være meget opmærksomme på, at sikre at vores budskab, bliver forstået af autisten sådan som vi havde tænkt. Når en person med autisme er i højt stressniveau, opstår risikoen for at personen ikke kan finde sammenhængen eller meningen i det budskab der formidles.

Det stiller store krav til den neurotypisk tænkende person – I det følgende vil jeg beskrive nogle anvendelige strategier. De er tænkt som inspiration, og dermed en autisme imødekommende måde, at være i kontakt på.

Anbefalinger af kommunikationsstrategier

• Vær opmærksom på kontekstens betydning. I hvilken sammenhæng, vil du i kontakt med personen med autisme. Hvis du skal formidle en stressende besked, er det vigtig at den kontekst du er i når beskeden gives, er kendt og tryg.
  Underbyg dit budskab visuelt, således at personen med autisme kan vende tilbage til teksten, hvis der opstår usikkerhed.
  Giv mulighed for at tage kontakt igen kort tid (fx en time eller to) efter, du har leveret dit budskab.
  På den måde imødekommer du det, der kaldes latenstid. Det vil sige du giver personen med autisme mulighed for at forarbejde den information, du har givet – ved at du tager kontakt igen, giver du endvidere mulighed for, at kunne svare på eventuelle spørgsmål.
• Brug HV-guiden når du skal lave aftaler om konkrete aktiviteter eller andet. Når du bruger den arbejder du for og ikke i mod autismen, fordi du giver det nødvendige overblik.
  
  HV-guiden består af følgende HV- spørgsmål, overvej hvilke der er brugbare for dit budskab
  • Hvad skal personen lave? (indhold)
  • Hvorfor skal jeg lave det? (mening)
  • Hvordan skal jeg lave det (metode)
  • Hvor skal jeg lave det? (placering)
  • Hvornår skal jeg lave det (tidspunkt)
  • Hvor længe skal jeg lave det? (tidshorisont)
  • Hvem skal jeg lave det med? (personer)
  • Hvor meget skal jeg lave? (mængde)
  • Hvem kan jeg få hjælp af? (person)
  • Hvad skal jeg lave bagefter? (indhold)
    
    Hvis du tænker over at anvende relevante elementer fra HV-guiden, når du henvender til dig til en person med autisme, vil det uden tvivl fremme kontakten og dermed kommunikationen mellem jer.
    
    Hvis du er forældre til en person med autisme og gerne vil i telefonisk kontakt. Så fyld HV-guiden ud så det vil give mening for dit barn (også dit voksne barn) at snakke med dig.
    Personer med autisme finder det sjældent meningsbærende, at snakke i telefon blot for at snakke. Dette er sammenligneligt med smalltalk, og den slags kommunikation giver sjældent mening.
    Så vær tydeligt om emnet, hvorfor du ringer, hvor lang I skal snakke og hvad dit barn (også voksne barn) kan lave, når telefonsamtalen er afsluttet.
• Du kan anvende SMS eller mail i din kommunikation. Det gode ved disse to former er at personen med autisme får tid til at tænke sig om, inden der gives svar. Personen kan vende tilbage til det skrevne, hvis der opstår usikkerhed om det, I har formidlet til hinanden.
  Du kan hjælpe personen med autismen, til at leve op til din forventning om et svar – ved at du afslutter din besked med en anvisning. Fx ”send et ok når du har læst min besked”, eller ”send en SMS til mig, når du har læst min”.
  For nogle med autisme er godt, at have skrevne svar på en note i telefonen. Så kan disse svar kopieres og det bliver nemmere at vende retur. Det kan fx være ”jeg er ok, jeg har spist, jeg mangler at få købt mælk, jeg har brug for din hjælp”. Være opmærksom på at denne startegie skal indlæres, og personen skal støttes i at få den implementeret i parksis. Det er sjældent god at indlære den slags startegier i pressede situationer, men tænke over det som noget der eventuelt kan anvendes.
• Skype, Face time eller lignede kan for nogle personer være en brugbar kommunikationsform, for andre virker det ikke. Det er ofte fordi det kan være en ustabil forbindelse, der hakker eller ikke er synkroniseret korrekt, at denne form kan stresse.
  De fleste autister, som jeg kender vil fortrække telefonen frem for Skype eller Face time. Det er vigtigt du spørger hvad der er muligt for personen, og når du spørger, forklarer hvorfor du gerne anvende den konkrete platform.
  
  Det kan du fx gøre via en socialhistorie[1] eller en tegneseriesamtale.
• Hvis du skal støtte en person med autisme, der er stresset og presset over at hverdagen er ændret pga. Covid 19, er det vigtigt at du anerkender, at pyt-knappen ikke er anvendelig.
  Pyt-knappen er meningsbærende og anvendelig for neurotypiske mennesker – du kan ikke overføre den strategi.
  Anerkend og være imødekommende, når en person med autisme formidler til dig, hvor svært hverdagen er blevet og hvor stressende det er ikke at vide, hvornår det slutter. Vær opmærksom på, at personen med autisme i pressede situationer formidler – hvilket betyder personen ikke er i dialog.
  Du skal forstå det sådan, at det er formidles er som det er. Det skal du ikke stille spørgsmålstegn ved.

I stedet for dialogen kan du forsøge at anvise / give bud på måder, at håndtere situationen på.
Eksempelvis;
- Hvis personen ikke kan komme i træningscentret fordi det er lukket, hvordan kan der så trænes.
- Hvis personen ikke kan komme i skole, hvordan kan undervisningen så modtages?
- Hvis personen er nervøs over den kommende eksamen, så sig til personen, du vil undersøge, hvad
  der er af muligheder for eksamen.
- Hvis personen ikke tør gå ud og købe madvarer, så anvis en løsning. Fx at du gør det og
  stiller varerene ved hans/hendes dør.

• Anvisninger kan også være at få sat en brugbar struktur på den forandrede hverdag. Støt personen ved at give et forslag eller to – som du efterfølgende skal hjælpe med at få implementeret.
  Hvis du har hjemmeboende børn, vil du være der til, at give støtten i situationen.
  Husk at personer med autisme har svært ved at håndtere forandringerne, så prøv så vidt muligt at få dem ”bundet ind i en positiv ramme” – find det meningsbærende og anvis via dette.
  Vær varsom med belønninger i form af penge eller andet, da dette kan tage overhånd.
  Den positive ramme vil være individuel og personlig. Med det mener jeg, at det der vil virke forstærkende på én person, ikke nødvendigvis vil have en effekt på én anden person.
  Derfor må du selv i ”tænkeboksen”.
  Hvis du vil forsøge at anvise en struktur, der er tilpasset de forandringer Covid 19 kan medføre en voksen med autisme, er det vigtigt du anviser, så du ikke stiller for store krav eller giver en utilstrækkelighedsfølelse. Anerkend at personen gør det han/hun kan i situationen og tydeliggør, at du vil være der, hvis strukturen skal tilpasse tilbage, når alle restriktioner er væk igen. Hvis den voksne person er plaget af angst pga. den uvis der præger hverdagen lige nu – skal du naturligvis tilpasse din kommunikation efter dette. Lyt og være empatisk frem for at målrette mod ufleksible regler.

Lige nu gives der rigtig mange bud på hvordan vi som omsorgspersoner for mennesker med autisme, kan give den bedste støtte i en stressfuld tid. Det er dejligt at opleve, at fagpersoner og voksne med autisme giver deres bud på hvad vi kan gøre.

Det er dog meget vigtigt at du ikke tænker alle de gode råd, som nogle du kan tage i direkte kopi og anvende. Alle mennesker er forskellige og derfor har de brug for at blive mødt og forstået ud fra hvem de er. Det vil sige det individuelle skal i fokus. Lad dig inspirere og tilpas strategierne så du imødekommer personens forudsætninger.

Det er vigtigt at medinddrage og lytte, så personen oplever sig mødt og forstået. Husk på at anvise og så støtte i at få de nye implementeret. Husk på at kommunikation er meget mere end snak – god kommunikation forudsætter en reel kontakt og en tryg relation. Hvis du er neurotypisk så tag ansvar i kommunikation og tag opgaven på dig, så du sikre at dit budskab komme frem, som du havde tænkt.

[1] https://www.autismeforening.dk/autisme-og-covid-19/tema-sociale-historier/