Bliver man syg af stress?

De fleste af os oplever, at vi af og til har travlt i vores dagligdag. Måske fordi vi skal nå en deadline eller afholde et vigtigt møde på arbejdet, arrangere en konfirmation, på en stor rejse, eller måske bare fordi vi skal forsøge at få hverdagen med alle dens gøremål til at hænge sammen. I sådanne situationer aktiverer kroppen en kortvarig stressreaktion, som både er naturlig og hensigtsmæssig i de fleste tilfælde.

Af: Naja Hulvej Rod.

Når vi går over gaden, og der uventet kommer en bil imod os, så medvirker kroppens stressreaktion til, at vi hurtigt kan reagere. Det samme gør sig gældende, når vi skal til eksamen eller spille en vigtig fodboldkamp; så er kroppen i en kortvarig stresstilstand, som gør, at vi kan yde vores bedste. Problemerne opstår først, når kroppen over længere tid er i akut alarmberedskab. En sådan længerevarende stresstilstand kan få alvorlige konsekvenser for ens velbefindende og helbred.

Den videnskabelige litteratur viser, at der en sammenhæng mellem stress og en øget risiko for infektioner og for kroniske lidelser som hjertekarsygdom, neurologiske sygdomme, astma og tidlig død.

Omtrent en ud af ti voksne danskere oplever et højt stressniveau i deres dagligdag, og stress udgør et af de væsentligste arbejdsmiljøproblemer i Europa. En længerevarende og uhensigtsmæssig stresstilstand kan opstå som følge af mange forskellige forhold både i omgivelserne, i hjemmet og på arbejdspladsen.

Familien kan fungere som det sociale netværk, der hjælper den enkelte til at håndtere andre stressbelastninger, men den kan i andre situationer – som ved kronisk sygdom, misbrug eller konflikter – i sig selv være en stressbelastning.

Familien bidrager i mange tilfælde til at tage sig af personer med kroniske lidelser. Hvis familienetværket fungerer, kan det være en uvurderlig ressource både for den syge person og for samfundet, men det er desværre ikke altid uden omkostninger for omsorgspersonen selv.

At yde omsorg og pleje for et familiemedlem med kronisk sygdom kan medføre en kombination af bekymringer, sorg og ændringer i livsstil. I tilgift kommer det fysisk krævende arbejde, det kan være at drage omsorg for en kronisk syg person. Disse belastninger kan tænkes at påvirke omsorgspersonens eget helbred.

Flere studier har da også vist, at omsorgspersoner har dårligere selvrapporteret helbred, en mere uhensigtsmæssig sundhedsadfærd og er i større risiko for at udvikle depression end andre jævnaldrende personer. Det er derfor vigtigt også at være opmærksom på de belastninger, omsorgspersoner oplever i forbindelse med at tage sig af et sygt familiemedlem.