Angst og autisme
Mennesker med autisme bliver oftere ramt af angstlidelser, end mennesker uden autisme. Og flere faktorer er medvirkende til at gøre mennesker med autisme særligt sårbare.
Af: Monica Adelheid Ambo, stud.cand.psych., tilknyttet Angstklinikken, Aarhus Universitet.
Forekomst og komorbiditet
Når to (eller flere) psykiske tilstande optræder samtidig, men uafhængigt af hinanden, taler man om ”komorbiditet”. Op mod 45 % af børn med autisme skønnes at have en komorbid angstlidelse på et givet tidspunkt (1). Forekomsten er således markant højere blandt disse børn end hos normaludviklede børn. Børn med autisme kan blive ramt af alle angstlidelser, men socialfobi og specifikke fobier ses hyppigere end de øvrige angstlidelser (2). Angstlidelserne er ikke afgrænsede til barndommen – de kan også opstå i voksenalderen, og de kan følge mennesker gennem hele livet.
Angst er en normal følelse, som alle kender. For at man kan tale om en egentlig angstlidelse, skal angsten 1) være forstyrrende for personens livsudfoldelse og 2) være irrationel – dvs. overdreven eller direkte ubegrundet. Det kan være vanskeligt at vurdere, om adfærd hos en person med autisme er udtryk for en angstlidelse, eller om den kan tilskrives autismen i sig selv. Mennesker med autisme kan eksempelvis have en række ritualer, de gentager på daglig basis, hvilket kan forveksles med OCD-symptomer. På samme måde kan det være svært at afgøre, om undgåelse af sociale situationer skyldes socialfobi eller begrænset interesse for socialt samvær. Hvis man tror, at man selv eller ens pårørende har en angstlidelse, er det derfor vigtigt, at man søger professionel hjælp. En psykolog eller psykiater med erfaring indenfor området vil kunne vurdere, om der er tale om en angstlidelse, og i så fald iværksætte relevant behandling.
Relevante spørgsmål til afdækning af symptombillede (3)
OCD:
Er personen bange for, der sker noget, hvis han/hun ikke udfører sine ritualer?
Medfører adfærden ubehag? - eller velbehag?
Socialfobi:
Er personen bange for, om andre tænker noget dårligt om ham/hende
Er frygten overdreven/ubegrundet? - eller er den reel?
Særlig sårbarhed:
Der findes ikke én årsag til, at nogle mennesker udvikler en angstlidelse. Den højere forekomst af angstlidelser hos mennesker med autisme kan dog føre til en formodning om, at et eller flere særtræk indenfor spektret skaber en særlig sårbarhed for angstlidelser. Det bør understreges, at alle mennesker er forskellige, og at nedenstående beskrivelser derfor ikke nødvendigvis vil være passende på alle indenfor autismespektret.
Fokus på detaljer:
Visse forskere peger på, at personer med autisme har en tendens til at fokusere på detaljer og enkeltstående elementer frem for helheder (4). Det kan betyde, at de har svært ved at organisere deres indtryk og danne generelle, overordnede forståelser af forskellige situationer. Tænk tilbage på din første skoledag eller din første dag på en ny arbejdsplads. Kan du huske sommerfuglene i maven og den lette anspændthed ved tanken om, hvad der nu skulle ske? En naturlig nervøsitet, som hurtigt forsvandt i takt med, at du lærte stedet at kende. Forestil dig så, at hver skoledag eller arbejdsdag føles som den første. Dette kan være virkeligheden for mennesker med autisme – ikke to dage opleves som ens, fordi detaljerne overskygger det overordnede billede. Derfor vil verden blive opfattet som kaotisk og uforudsigelig, hvilket kan medføre øget stress- og angstniveau.
Mindsket indsigt i andres tanke- og følelsesliv:
En anden velkendt teori inden for autismeområdet lyder, at mennesker med autisme har svært ved at sætte sig i andres sted og forstå, at andre har tanker og følelser, som påvirker deres adfærd (5). Det kan betyde, at de oplever andres handlinger som opstået ”ud af det blå”, og andre mennesker kommer derfor til at virke uforudsigelige og utilregnelige. Igen vil dette kunne øge det generelle stress- og angstniveau hos personer med autisme (6).
Mindsket indsigt i eget følelsesliv:
Noget forskning tyder på, at personer med autisme kan have sværere ved at genkende og sætte ord på deres følelsesmæssige tilstande (7), hvilket kan medføre stor usikkerhed i dagligdagen. Samtidig bliver det naturligvis vanskeligt at tilpasse/styre sine følelsesmæssige reaktioner, når man ikke ved, hvad det egentlig er, man føler. Denne evne, kaldet emotionsregulering, er afgørende for psykisk stabilitet, og dårlig emotionsregulering er generelt – også blandt normaludviklede – forbundet med angst og depression (8).
Begrænsede sociale færdigheder:
Mennesker med autisme har pr. definition svært ved socialt samspil, og begrænsede sociale færdigheder (at ”tage tur” i samtaler, smalltalk, passende toneleje m.v.) ses ofte på spektret. Hvis en person med autisme er klar over, at han/hun har dårlige sociale færdigheder, kan det føre til, at vedkommende bekymrer sig meget om sociale situationer – og måske endda undgår dem. Den slags bekymringer kan være reelle og dermed ikke udtryk for en angstlidelse. Bekymringerne kan dog også være overdrevne (hvis personen faktisk klarer sig fint i sociale sammenhænge, har gode relationer osv.), hvormed det kan få karakter af socialfobi.
Sansemæssig følsomhed:
Både børn og voksne med autisme beskriver ofte, at de er meget følsomme over for f.eks. lyde, varme/kulde og berøring (9). Det kan betyde, at de oplever forskellige ting og situationer mere intenst, og dermed lettere bliver overvældede. De kan derfor udvikle en slags forventningsangst overfor særligt fremmede situationer, hvor de måske kunne opleve fysisk/sansemæssigt ubehag. Samtidig kan det føre til specifikke fobier, f.eks. overfor hunde, som kan overstimulere sansesystemet pga. disses høje gøen eller tendens til at hoppe op.
Opsamling:
Generelt gælder det, at angstlidelser ikke har én, men flere årsager. Personer med autisme har dog overordnet set en række særtræk, som kan være medvirkende til, at mange indenfor spektret udvikler angstlidelser. Alle mennesker er dog unikke, og de opstillede vanskeligheder kan derfor ikke siges at gøre sig gældende for alle.
Denne artikel er skrevet med udgangspunkt i:
Ambo, M. A. & Stenhøj, N. R. (2014). Fra angst alligator til kæk krokodille. Angstbehandling til børn med autismespektrumforstyrrelser. Seminaropgave indleveret ved Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.
Chalfant, A. M. (2011). Managing Anxiety in People with Autism: a Treatment Guide for Parents, Teachers, and Mental Health Professionals. Bethesda: Woodbine House.
Sukhodolsky, D. G., Scahill, L., Gadow, K. D., Arnold, L. E., Aman, M. G., McDougle, C. J., et al. (2008). Parent-Rated Anxiety Symptoms in Children with Pervasive Developmental Disorders: Frequency and Association with Core Autism Symptoms and Cognitive Functioning. Journal of Abnormal Child Psychology, 36 (1), s. 117–128.
Thomsen, P. H. (2012). Obsessive Kompulsive Forstyrrelser (OCD). I I. Leth, & B. H. Esbjørn (Red.), Angst hos børn. Kognitiv terapi i teori og praksis - en ha°ndbog for professionelle (s. 229-244). København K: Dansk Psykologisk Forlag.
Frith, U. (2010). Autisme og Aspergers syndrom: En introduktion. København K: Dansk Psykologisk Forlag.
Baron-Cohen, S., Leslie, A. M., & Frith, U. (1985). Does the autistic child have a "theory of mind"? Cognition, 21 (1), s. 37-46.
Steele, S., Joseph, R. M., & Tager-Flusberg, H. (2003). Brief report: Developmental change in theory of mind abilities in children with autism. Journal of Autism and Developmental Disorders, 33 (4), s. 461-467.
Attwood, T. (2008). Aspergers syndrom. København K: Dansk Psykologisk Forlag.
Samson, A. C., Huber, O., & Gross, J. J. (2012). Emotion Regulation in Asperger’s Syndrome and High-Functioning Autism. Emotion, 12 (4), s. 659–665.
Lickel, A., MacLean Jr., W. E., Blakeley-Smith, A., & Hepburn, S. (2012). Assesment of the Prerequisite Skills for Cognitive Behavioral Therapy in Children with and Without Autism Spectrum Disorders. Journal of Autism and Developmental Disorders, 42, s. 992-1000.
Trosper, S. E., Buzzella, B. A., Bennett, S. M., & Ehrenreich, J. T. (2009). Emotion Regulation in Youth with Emotional Disorders. Clinical Child & Family Psychology Review, 12, s. 234–254.
Attwood, T. (2008). Aspergers syndrom. København K: Dansk Psykologisk Forlag.
Green, S. A., & Ben-Sasson, A. (2010). Anxiety Disorders and Sensory Over-Responsivity in Children with Autism Spectrum Disorders: Is There a Causal Relationship? Journal of Autism and Developmental Disorders, 40, s. 1495-1504.
