Indlæser

Viden om COVID-19

 

 

 

Coronavirus: Hvad er op og ned?


En global sundhedskrise har ramt verden. Fra de første smittetilfælde på et madmarked i Kina har coronavirussen, COVID-19, spredt sig til hele verden. Med hastige skridt i smittespredningen har coronavirussen betydet flere dødsfald, grænselukninger og undtagelsestilstand rundt omkring i verden. Flere lande har lukket sig om sig selv, imens alle forsøger at holde antallet af smittede nede. Fra få smittede til en corona-pandemi: Hvad er op og ned i den sundhedskrise, som udspiller sig i netop nu?

Læs mere om Coronavirus og de seneste anbefalinger på Sundhedsstyrelsens hjemmeside her.

Landsforeningen Autisme har udarbejdet en tidslinje over coronavirussen:   

31. december 2019: De kinesiske sundhedsmyndigheder rapporterer til WHO (Verdens Sundhedsorganisation) om adskillige tilfælde af en mystisk og usædvanlig lungebetændelse i Wuhan, Kina, en havneby med 11 millioner indbyggere i den centrale Hubei-provins.

1. december 2019: De kinesiske myndigheder lukker Huanan Seafood Wholesale Market i Wuhan, som menes at være stedet, hvor smittespredningen udspringer fra. Store dele af tilfældene kunne tilbageføres til markedet, hvor der blev solgt eksotiske dyr, som kunne være kilden til virussen.

7. januar 2020: De kinesiske myndigheder bekræfter, at de har identificeret virussen som en ny coronavirus. Coronavira er en stor familie af vira, som normalt findes i dyr, som kan inficere mennesker, men som kan smitte fra menneske til menneske.  

11. januar 2020: De kinesiske myndigheder beretter om det første dødsfald forårsaget af coronavirus.

13. januar 2020: WHO rapporterer om et smittetilfælde i Thailand – det første uden for Kina. Den smittede var en kvinde, som ankom fra Wuhan.

16. januar 2020: Japanske myndigheder bekræfter, at en japansk mand, der rejste til Wuhan, er smittet med coronavirus.

20. januar 2020: Kina rapporterer om et tredje dødsfald og mere end 200 personer er smittet med coronavirus. De kinesiske myndigheder melder om, at smitten har spredt sig til andre steder i Kina, herunder Beijing, Shanghai og Shenzhen.

24. januar 2020: To tilfælde af coronavirus er konstateret i Frankrig. Det er de første tilfælde i Europa.

27. januar 2020: Flere lande melder om smittede, herunder Tyskland.

30. januar 2020: WHO erklærer international nødsituation på grund af udbruddet af ny coronavirus.

2. februar 2020: Det første dødsfald uden for Kina. En mand i Filippinerne dør af coronavirus, som ankom fra Wuhan.

4. februar 2020: De japanske myndigheder rapporterer, at ti personer ombord på krydstogtskibet Diamond Princess er bekræftet smittet med coronavirus.

6. februar 2020: Det første dødsfald blandt udlændinge. En amerikansk statsborger dør af coronavirus i den kinesiske millionby Wuhan, hvor virusset har sit epicenter.

7. februar 2020: Li Wenliang, en kinesisk læge, der forsøgte at slå alarm om en "SARS-lignende" virus i december, dør af coronavirus.

11. februar 2020: Den nye coronavirus, bliver officielt navngivet SARS-CoV-2. Samtidig har WHO har meddelt, at man kalder sygdommen for COVID-19. En sammentrækning af følgende: "CO"– Corona,"VI" – Virus, "D" – Disease (sygdom) og "19" for 2019 – for det år COVID-19 blev opdaget.

15. februar 2020: Første coronadødstilfælde i Europa. En kinesisk turist dør på et sygehus i Paris.

19. februar 2020: Iran rapporterer om to dødsfald som følge af coronavirus – kun få timer efter at have bekræftet sit første smittetilfælde.

20. februar 2020:  Sydkorea rapporterer om sit første coronadødstilfælde. Italien beretter om flere smittetilfælde i den nordlige del af landet.

21. februar 2020: Sydkorea rapporterer om sit andet coronadødstilfælde, samt 100 nye bekræftede smittetilfælde af coronavirus. Italien rapporterer om sit første coronarelaterede dødsfald. I Kina er over 2000 nu døde af coronavirussen og mere end 70.000 er smittet virussen.

27. februar 2020: Første dansker smittet med coronavirus. Danmarks patient nul er hjemvendt fra en skiferie i Norditalien, hvor han blev smittet med virussen. På verdensplan er mere end 82.000 smittet, herunder mere end 2.800 døde af virussen.

1. marts 2020: Fire danskere smittet med coronavirussen. Sundhedsstyrelsen anbefaler at udskyde eller aflyse alle arrangementer med mere end 1.000 deltagere.

3. marts 2020: Italien rapporterer om 77 coronadødstilfælde. Ukraine, Argentina og Chile rapporterer om deres første tilfælde af COVID-19.

5. marts. 2020: Danmarks patient nul er rask og ude af karantæne.

7. marts 2020: For første gang er personer bekræftet smittet med corona internt i Danmark. Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke verificeret smittetilfælde i Danmark, som ikke kan relateres tilbage til udlandet. Antallet af corona-smittede på verdensplan er nu 100.000.

8. marts 2020: Over 100 lande er ramt af coronavirus.

9. marts 2020: Italien lukker ned. Det sker på baggrund af, at Italien har registreret yderligere knap 100 dødsfald i løbet af et døgn. Italien har på dette tidspunkt: 9172 smittetilfælde, 463 dødsfald og 724 er blevet meldt raske.

11. marts 2020: Danmark lukker ned. Flere initiativer bliver iværksat for at stoppe smittespredningen i Danmark. De danske myndigheder melder om 514 smittede, ti er indlagt, og to er i kritisk tilstand. WHO erklærer udbruddet af coronavirus for en pandemi. En pandemi er en epidemi, som findes over hele verden.

12. marts 2020: Sundhedsstyrelsen anser alle danskere, som potentielle bærere af virussen. Norge bekræfter sit første dødsfald som følge af coronavirus. Norge rapporterer om 702 personer er smittet med coronavirussen. USA stopper for alle rejser fra Europa.

13. marts 2020: Udenrigsministeriet fraråder nu alle ikke-nødvendige rejser til hele verden.

14. marts 2020: Regeringen lukker grænserne for at hindre spredning af coronavirus. To coronarelaterede dødsfald i Danmark er blevet bekræftet.

15. marts 2020:  Tredje coronarelaterede dødsfald i Danmark. Patienten var indlagt med andre sygdomme. 864 danskere er konstateret smittet med coronavirus i Danmark. Myndighederne oplyser, at 28 personer indlagt på et sygehus med coronavirus, herunder er to personer er indlagt på en intensivafdeling. Spanien rapporterer om 2.000 nye coronatilfælde og mere end 100 dødsfald i løbet af det sidste døgn. Spanien erklærer national nødretstilstand. Østrig forbyder forsamlinger over fem personer.

16. marts 2020: 960 personer er nu registreret smittede med coronavirus i Danmark. Det reelle antal af smittede i Danmark vurderes dog at være højere. Myndighederne oplyser, at 62 personer er indtil videre indlagt med coronavirus. Heraf er er 10 personer indlagt på en intensivafdeling. Fire smittede danskere er døde af coronavirussen.

*Artiklen er seneste blevet opdateret 16. marts.