Emma var det stille barn i klassen – men indeni hende voksede skoleangsten

Emma på 16,  har altid været den fagligt gode, men stille elev, som gik i et med tapetet. Men indeni Emma var der kaos og angst, for hendes  hjerne arbejdede på højtryk for at kompensere for autismen. Emma blev selvskadende og fik skolevægring.   

#INKLUSION
 

Emma Emtkjær med autisme var stille og fagligt god i skolen – det stille ydre gemte på en sårbar pige, der trak sig gradvist længere og længere ind i sig selv. Emma var angst og hun blev fysisk dårlig af at være i skole.

I april 2017 blev det hele for meget for den 14 årige Emma. Hun havde et år forinden skiftet til en specialskole, men efter flere år i en almen klasse på en friskole – med daglig stress, panikangst og skolevægring, havde hun det så dårligt, at hun ikke længere kunne være i skolen.

Siden foråret 2017 har familien været igennem et langt og opslidende sagsforløb for at finde det rette, specialiserede skoletilbud til Emma. For Emma har patologisk angst, skoletraumer, og brug for meget individuelt rettet støtte for at kunne klare en ny skole. 

Efter flere kampe med Hillerød Kommune står Emma i dag uden skolegang - sådan har det været i over et år, trods det at familien har vundet flere klagesager. Samtidig har 8 skoler sagt nej til at modtage Emma, fordi de har erkendt, at de ikke ville kunne give hende den hjælp, hun har brug for. 
  

Gik i et med tapetet

Da Emma Emtkjær skulle starte i skole valgte familien en friskole i kommunen. Gennem årene oplevede hendes forældre, at hun kom mere og mere i mistrivsel. Hun var ked af det, lukkede af for verden og var meget stille.

Fagligt klarede Emma sig altid godt, og hun nød undervisningen i timerne. Men socialt og i skolens rammer havde hun det meget svært.

”Jeg havde lærere, som ikke forstod mig, når jeg fortalte dem, det sociale var svært for mig – og jeg fik ingen hjælp til det. Jeg følte, de andre holdt mig udenfor, og jeg var meget ensom. Jeg kunne gå dage uden at sige noget i skolen, og hvor jeg bare gik i et med tapetet. Mange dage brugte jeg flere timer ude på toilettet, fordi der var ro, og jeg kunne være mig selv – og der var ikke nogen, der savnede mig. Inde i klassen var der så mange sanseindtryk – meget larm, mange lugte og mange børn. Og jeg prøvede at sige det, men de voksne lyttede ikke, og så stoppede jeg med at sige noget,” siger Emma på nu 16 år.

På trods af at Emma gradvist havde mere og mere angst og kaos inde i sig, så var der ingen bekymring fra skolens side. De oplevede en stille og ofte smilede pige – mens hun derhjemme klagede over daglig hovedpine og lukkede helt ned.

”Jeg havde det rigtig dårligt på det tidspunkt, og jeg kunne ikke have det hele i mig mere. Men jeg sagde ikke noget. Jeg sagde ingenting i skolen, og jeg ville bare blive derhjemme,” siger Emma selv.  

Skiftet til specialskole kom for sent

Først i 2015 efter flere år med voksende mistrivsel i skolen fik Emma diagnoserne autisme og angst. Og efterfølgende kæmpede familien for at få Emma flyttet til et nyt skoletilbud, som passede bedre til hende.

I 7. klasse startede Emma på en dagbehandlingsskole, men på det tidspunkt var hendes skolevægring massiv – med angst, der kun blev værre. Selvom der var færre elever i klassen, et lavere timetal og mere tid med en voksen, så fungerede det ikke for Emma. Fagligt var de andre elever ikke der hvor Emma var, og skoledagen var uforudsigelig med skiftende skema, forskellige klasser og udskiftning af lærerne. Efter nogle uheldige episoder med de voksne, hvor Emma fik taget muligheden for at bruge sin mobil fra sig, så hun ikke havde en trygheds-linje til sin mor og far – og hvor hun følte sig presset til at læse op for klassen, selvom det øgede hendes angst – så endte hun med ikke at kunne komme i skole mere.

”Vi troede jo, at når hun først kom på en specialskole, så ville det gå bedre, for der er vel den faglighed og viden, som skal til. Og hendes lærer prøvede virkelig, men de havde slet ikke den viden og de ressourcer, som Emma havde brug for der. Hun har et massivt skoletraume, som ikke bare går væk, og det var præcis som at være i den almindelige klasse – bare i et andet tempo og med en anden pædagogik. Det passede slet ikke til Emma,” siger hendes mor Tina Emtkjær.

Det var i den periode, at det gik rigtigt galt for Emma. Hun blev endnu mere indadvendt og fik flere panik-angstanfald. Ofte kunne hun slet ikke komme ud af huset.

Hendes forældre ønskede et nyt skoletilbud, og det venter Emma på, den dag i dag. Det rette sted med den fornødne forståelse, der kan hjælpe hende, så hun igen kan få undervisning.

”Emma var i den periode så voldsomt plaget af selvmordstanker, at hun blev hjemmeindlagt med døgnovervågning af børnepsyk. Og hendes spiseforstyrrelse tager så meget til, at hun blev henvist til et forløb på Bispebjerg hospital til behandling. Kommunen tilbød jo hjemmeundervisning, og vi ville meget gerne tage imod det, men kommunen tog ikke højde for hendes skoletraume og store behov for støtte på det tidspunkt. Så det nyttede ikke noget,” siger Emmas far John Emtkjær.

Vi skal også se de stille børn

Familien Emtkjærs sag og Emmas udfordringer i skolen er desværre ikke enestående. Mange børn med autisme bliver stressede, pressede og får angst af at være i folkeskolen – og mange viser det ikke i klassen.

”Vi har alt for ofte vores opmærksomhed på de børn, der larmer og klatrer på væggene. De børn, der lider i stilhed er alt for lette at overse. Lige indtil den dag hvor det går rigtigt galt, og hvor de bryder sammen af psykisk overbelastning. De fleste af børnene har overkompenseret i en årrække, når vi hører om dem - det betyder, at det er rigtigt svært at hjælpe dem, og at det er det store apparat, man skal køre i stilling for at få barnet tilbage i trivsel. Hvis det så kun er forældrene, der ser mistrivslen, ja så bliver de også ofte anklaget for at stå bag den - det er jo både lettest og billigst at pege fingre af andre,” siger Heidi Thamestrup, formand i Landsforeningen Autisme.

Skolevægring – også kendt som skoleangst – har de seneste år været et voksende problem for fagfolk, familier og børn med autisme. Landsforeningen Autismes store Inklusionsundersøgelse 2018 blandt 1.139 forældre til autistiske børn, viser, at over en tredjedel 35 % af børnene er traumatiserede af skolevægring og at de derfor ikke kommer i skole i mange uger, måneder og år.

Det er en stigning siden samme undersøgelse i 2017, hvor 32 % af eleverne ikke kom i skole.

Tallene bakkes op at de mange henvendelser Heidi Thamestrup får i Landsforeningen Autismes telefontid. Forældrene er frustrerede over, at de skal bruge tid på at kæmpe med kommuner og skoler, fordi man ikke forstår, at barnet er i mistrivsel.

I specialskolerne oplever de, at børnene visiteres for sent og at børnene har haft det for svært, for længe. I mange tilfælde så længe at de ikke klarer at give specialskolen en chance.

Læs kommentar fra en specialskoleleder i vores artikel her

”Det traume, børn får når de mistrives i skolen er ikke noget de glemmer, fordi de bliver tilbudt en plads på en specialskole. En del af børnene har haft det for dårligt så længe, at de har mistet tillid til de voksne omkring sig - og særligt til voksne, der forsøger at lokke dem til noget, for det har de jo ligesom prøvet mange gange før. Børn der har været udsat for det overgreb det er at blive placeret i et forkert skoletilbud, risikerer at få alvorlige sår på sjælen. Det tager tid at genskabe tillid til verden, til skolen og til voksne, der har stillet for store krav i lang tid. Børn der har haft skolevægring længe skal ikke bare i et miljø med faglighed - de skal have behandlet deres angst, depression, selvskadende adfærd, psykose mv. Det er helt forkert, at vi gør børnene syge, før vi visiterer dem til et passende skoletilbud. Løsningen er at sætte tidligt ind og visitere skarpt. Man tager ikke skade af at få støtte, og man kan altid visitere til tilbud med mindre støtte, hvis det passer bedre til barnet. Det er den anden vej rundt, der skaber psykisk nedbrudte børn og skolevægring,” siger Heidi Thamestrup.

Familien har vundet klagesagerne

Efter Emma sidste år stoppede på specialskolen, på grund af massiv angst og selvskadende adfærd, fandt kommunen et nyt skoletilbud til hende. En ny specialskole med speciale i autisme. Skolen kunne ikke tage imod Emma, for de erkendte, at de ikke havde ressourcer til at give Emma den støtte, hun havde brug for. På trods af skolens egen erkendelse valgte Hillerød Kommune at fastholde visitationen, og familien ankede til Klagenævnet for Specialundervisning.

Emmas familie vandt sagen, og kommunen måtte derefter forsøge at finde en ny skole. Nu har 8 skoler sagt nej til at modtage Emma, fordi de ikke mener, de vil kunne give den rette støtte.

Forældrene Tina og John Emtkjær har selv kigget på flere mulige løsninger – og har fundet specialiserede tilbud, som ser ud til at kunne klare de skoletraumer, Emma har.  

”Vi har selv fundet nogle steder, som kunne være noget, men fordi det er meget specialiserede tilbud ofte med 1-til-1 undervisning, så vil kommunen ikke gå med til det. Og vi har også budt ind med Søstjerneskolen, fordi Emma har en tilknytning dertil og har en god forbindelse til en af psykologerne, der er tilknyttet der. Men det afviser de også. Vi er selvfølgelig også åbne for hjemmeundervisning, hvis Emma samtidig får noget hjælp til at arbejde med skoletraumerne og sin angst, men det har heller ikke været muligt. Så det er så frustrerende at gå i den her venteposition, for imens får Emma jo ingen undervisning selvom vi har peget på flere mulige løsninger,” siger Emmas mor Tina.

Den massive mistrivsel i skolen og det opslidende sagsforløb med meget ventetid tærer ikke kun på Emma – men også forældrene Tina og John, og lillesøster Matilde er mærket af det.

Emma håber nu på, at der snart bliver fundet en god løsning med den rette støtte til hende, så hun kan komme videre i sin uddannelse. Hun vil gerne gøre sin skole færdig, så hun kan læse videre til psykolog. Men som det ser ud lige nu, så føler Emma, at alle hendes ønsker om en uddannelse og en fremtid bliver tilsidesat.

#INKLUSION

Vil du dele din egen eller dit barns oplevelse med inklusion i skolen, eller underviser du selv dit barn, fordi I ikke fik det til at fungere?

Send os et tip på: redaktion@autismeforening.dk