Indlæser

Autismeområdet skaber massive udfordringer for kommunerne

16. jan. 2020

Socialpolitisk Redegørelse 2019 viser tydeligt, at autisme fylder meget i kommunernes virkelighed. Særligt ved anbringelser, skolefravær og beskæftigelse for unge, har kommunerne massive udfordringer. Få et overblik over de vigtigste tal fra autismeområdet her.  

 

Onsdag den 8. januar 2020 udkom Socialpolitiske Redegørelse 2019, og for første gang var der sat et helt afsnit af til handicapområdet. Mange af tallene viser da også, at især autismeområdet fylder godt op i kommunerne.

Hele 63 % af kommunerne peger på, at de oplever store udfordringer i arbejdet med børn og unge med autisme og ADHD, og autismeområdet er overrepræsenteret i mange af statistikkerne. Især overgangen fra barn til voksen, og børn der ikke kommer i skole giver kommunerne hovedbrud.

Læs mere om Socialpolitisk Redegørelse fra 2019 hos ministeriet her.

Det at autisme fylder meget i kommunerne kommer ikke som en overraskelse i Landsforeningen Autisme. Her har foreningens kredse og landsformand Heidi Thamestrup i en årrække italesat, at autismeområdet var for stor en mundfuld for kommunerne. 

”Det er en kæmpe anerkendelse, at vi for første gang har fået autismeområdet udskilt med reelle tal i redegørelsen. De officielle tal dokumenterer tydeligt at udfordringerne på autismeområdet er alvorlige og eskalerende. Med redegørelsen burde ingen myndighed kunne undlade at handle, for når man har viden om, at en gruppe borgere svigtes, ja så er man forpligtet til at agere på sin viden. Hvis man undlader at handle er der tale om regulært systemsvigt,” siger hun.

Socialpolitisk Redegørelse 2019 understreger de tal, man i flere år har kunne se i årsrapporter fra Ankestyrelsen, DUKH, VISO og Klagenævnet for Specialundervisning.  Her ligger autisme helt i top i forhold til antallet af sager og især klager over kommunerne og sådan har det været i en årrække.

Læs om stigning i klagesager om skolebørn med autisme her.


Autisme fylder i statistik om anbringelser

Efter statsminister Mette Frederiksens nytårstale er et af de store emner netop i disse dage: anbringelser. Regeringen ønsker, at flere skal anbringes, og at flere skal anbringes tidligere. I Socialpolitisk Redegørelse 2019 viser tallene, at også her fylder børn og unge med autisme meget i statistikken. For af børn og unge med handicap i alderen 13-18 år, der modtager en såkaldt ’forebyggende foranstaltning’, som kan være aflastning eller familiestøtte for at undgå en anbringelse – eller som allerede er anbragt – har 46 % autisme.

Selvom tallet dækker over både frivillige anbringelser og tvangsfjernelser, vækker det bekymring i Landsforeningen Autisme, at autistiske børn og unge også er overrepræsenteret her. Ifølge landsformand Heidi Thamestrup er det et symptom på, at mange familier ikke får den rigtige støtte og de tilbud, barnet har brug for.

”Noget af det vi ved om autisme og anbringelse er, at kommunerne ikke har indsigt i de mekanismer der fører til en anbringelse. Vi oplever at kommunerne giver afslag på de støttende foranstaltninger forældrene søger om i en årrække før de anbringer barnet. Vi oplever at forældrene kæmper for at få kurser om deres barns udfordringer og hjælp, til at kunne opretholde et tilnærmelsesvist normalt familieliv med søskende, job og parforhold uden at lykkedes. Vi ser det ene familiemedlem efter det andet gå ned med depression og systemstress fordi de ikke magter at kæmpe mod kommunernes spidsfindige jurister. Når det så ender med en anbringelse tænker vi alle sammen at der er noget galt med forældrene, men i mange tilfælde er anbringelsen et resultat af forsømmelse og kommunale overgreb,” siger Heidi Thamestrup.

Hør landsformand Heidi Thamestrups kommentar til Socialpolitisk Redegørelse 2019 i vores podcast her.

Hun understreger, at der også er sager, hvor autistiske børn og unge anbringes frivilligt, så de f.eks. kan komme til at gå på et bestemt specialiseret tilbud. Eller fordi forældrene føler, at det giver dem de bedste muligheder for at holde kontakten. Det mener landsformanden grundlæggende ikke, at systemet burde kræve af familierne.

”Vi hører tit fra forældre, som henvender sig til vores støttetelefon, fordi de er i tvivl om, hvad de skal gøre. Kommunen vil anbringe deres barn, og nu føler de, de er nødt til at gøre det frivilligt for at sikre, at de stadig har besøgsret eller for at hjælpe barnet til at få den støtte, det har brug for. Men det kan ikke være rigtigt, at man skal anbringe sit barn for at få optimal hjælp og det bedste tilbud!” Siger Heidi Thamestrup.

Ifølge Social- og Indenrigsministeriet selv er der de seneste år sket flere anbringelser af børn og unge med autisme. I 2017 var 1062 autistiske børn og unge anbragt udenfor hjemmet – hvor det i 2012 kun drejede sig om 774 børn. Især ses stigningen ved tvangsfjernelser – altså anbringelserne uden forældres samtykke. Fra 63 børn og unge i 2012 til 129 i 2017, hvilket svarer til en stigning på 105 %. Og nu lægger Regeringen op til, at der kan tilføjes flere børn til den statistik.

”Det mest foruroligende er, at regeringen lægger op til, at kommunerne får mere magt og løsere rammer – uden at sikre at de har kompetencerne. Tallene i redegørelsen slår fast med syvtommersøm, at kommunerne ikke magter kompleksiteten ved autisme, det giver slet ikke mening, at give dem endnu mere magt og endnu større ansvar,” siger Heidi Thamestrup.  


Unge og voksne strander på kontanthjælp

Overgangen fra barn til voksen er ofte svær for unge med autisme. I Redegørelsen bliver det tydeligt med tal der viser at færre unge med autisme er i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse, end andre unge – og en stor del er på kontanthjælp. Samtidig er unge med autisme fastholdt på kontanthjælp i længere tid end andre unge.

Blandt de 19-20-årige med handicap, der modtager kontanthjælp er hele 36 % mennesker med autisme. Kun 19 % af de autistiske unge er i uddannelse eller i beskæftigelse. 32 % er på førtidspension.

Samtidig modtager unge med handicap også i langt højere grad end andre unge kontanthjælp i en længere periode. Af de unge med handicap, der har modtaget kontanthjælp i 2016, er det 62 %, der modtager ydelsen i over ét år. For andre unge er det kun 44 %, der er på kontanthjælp i over et år.

”Vi skal støtte meget bedre op om autistiske unge og voksnes uddannelse og vej ind på arbejdsmarkedet. Alt for mange føler sig parkeret på kontanthjælp, de skal støttes bedre til at komme i det rette job. Vi ved at masser af unge kan matches med en virksomhed, til stor glæde for begge, men også, at der er brug for specialiseret rekruttering og fastholdelse hvis det skal lykkes,” siger Heidi Thamestrup.


Skolevægring udfordrer kommunerne

Skolevægring er noget, der længe har fyldt meget for et stigende antal familier med børn med autisme. Nu viser Socialpolitisk Redegørelse 2019, at kommunerne kan mærke de massive udfordringer på skoleområdet.

Lige over halvdelen, 52 %, af kommunerne peger på, at de har store udfordringer med netop at understøtte skolegang og modvirke fravær blandt børn og unge med blandt andet autisme.

I den forbindelse er det blandt andet fremhævet, at kommunerne oplever det som en udfordring at skabe klarhed om, hvorvidt problemstillinger med bekymrende skolefravær skal håndteres i almenområdet eller med en mere indgribende indsats, som skal foranstaltes af myndighedsområdet. Der er således opmærksomhed på, at der ikke altid er klare rolle- og ansvarsfordelinger mellem social- og skoleområdet i håndteringen af børn og unge med bekymrende skolefravær. Derudover efterspørger kommunerne hjælp til at sikre tidlige indsatser til forebyggelse af skolevægring.

I Landsforeningen Autisme har skolevægring og mistrivsel i skolen været et stigende problem siden folkeskolereformen i 2012. Landsforeningens egne undersøgelser viser, at over en tredjedel af børn med autisme har haft længere perioder, hvor de ikke kan komme i skole. Og for landsformand Heidi Thamestrup er det tydeligt, at kommunerne længe har lukket øjnene for, hvor alvorligt det står til.

Læs mere om skolevægring hos børn med autisme her.

“Det er helt absurd at vi i et samfund som det danske accepterer, at så stor en gruppe børn ikke tilbydes et skoletilbud der matcher deres behov. Men det er også et meget tydeligt signal om, at vi anerkender eliten og skiller de andre ud hvis de ikke retter ind. Autistiske børn kan ikke rette ind. De forsøger faktisk - alt for længe - og resultatet er angst, stress, smerter og ønske om ikke at leve længere. Det er svært at forstå det, at hvert tredje barn med autisme ikke går i skole, som andet end kynisme,” siger Heidi Thamestrup.