Indlæser

Kommunal- og Regionsvalg 2021: ”Giv os retssikkerheden tilbage”

28. okt. 2021

Landsforeningen Autisme sætter fokus på retssikkerhed under valgkampen til kommunal- og regionsrådsvalget den 16. november 2021.

 

Autister og deres familiers retssikkerhed er under pres i både kommunerne og regionerne. Vi kæmper for, at alle autister og deres familier får den nødvendige hjælp og støtte, de har ret til og brug for til et meningsfyldt liv.

Følg med i Landsforeningen Autismes kampagne til Kommunal- og Regionsvalget 2021 på siden her. 

Vi opfordrer kommunal- og regionspolitikere til at bakke op om retssikkerheden på 7 områder:

1) Ret til hjælp, kommer før økonomi

2) Ret til hurtig udredning

3) Ret til rette hjælp og støtte, loven skal overholdes

4) Ret til skole for alle

5) Ret til hjælp i hjemmet, for at forebygge anbringelser

6) Ret til støtte, uden ansvarsfralæggelse

7) Ret til et hjem

Vælgerne har en stor magt, når de sætter deres kryds ved en kandidat i november. Og det er vigtigt, at kommunal- og regionskandidaterne og de kommende nye kommunalbestyrelser har fokus på den mangel på retssikkerhed, der alt for længe har foregået i samfundet. 

For at sikre, at retssikkerhed er på dagsordenen til dette kommunal- og regionsvalg - og at det fortsat er på dagsordenen, når de nye kommunalbestyrelser og regionsråd kommer til - har vi i Landsforeningen Autisme lavet et Retssikkerhedsmanifest, som kandidaterne kan skrive under på. 


Retssikkerhedsmanifest

Du kan hjælpe med at sikre fokus på bedre retssikkerhed ved at dele på sociale medier – og sende vores Retssikkerhedsmanifest til dine lokale kandidater, så de kan skrive under.
Se en liste over de kandidater, der allerede har skrevet under i linket her.

Læs også personlige historier om manglen på retssikkerhed fra familier med autisme inde på livet i linket her.