Mange børn med autisme er ensomme i skolen

Ny undersøgelse fra DH viser, at børn og unge med fysiske og kognitive handicap står udenfor fællesskaberne i skolen. Særligt er mange børn med autisme ensomme. Ifølge landsformand Heidi Thamestrup skal lærere og pædagoger have tid til relationsarbejde og til at støtte børnene i at indgå venskaber.

Hvordan kommer man med i en leg? Hvad gør man, hvis man bliver uvenner med en klassekammerat? Og hvor henter man hjælp, når det er for overvældende at være en del af frikvarteret? For børn med autisme er det særligt svært at navigere i de mange sociale arenaer, i skolen. Derfor oplever børnene at stå alene og udenfor fællesskabet.

Det understreger en nye undersøgelse, som Danske Handicaporganisationer (DH) har lavet i anledning af FN’s Internationale Handicapdag den 3. december 2019.

Læs artikel om undersøgelsen hos Kristeligt-Dagblad her.

Undersøgelsen viser, at under halvdelen, 42 %, af børn med fysisk eller kognitivt handicap er en del af fællesskaber i skolen, og mange forældre, 46 %, oplever, at deres barn ikke er sammen med venner i fritiden.

Børn med autisme er i særlig høj grad udskilt fra skolens fællesskaber. Under en tredjedel, 31 %, er en del af fællesskabet i skolen – og tæt på halvdelen, 42 %, af forældrene oplever, at deres barn er ensomt. Desuden siger langt over halvdelen, 64 %, at deres barn ikke ser de andre børn i fritiden.

“Et barn er ikke inkluderet bare fordi det opholder sig det samme sted som mange andre børn. Den ensomhed man kan opleve, når man er tæt på mange andre børn uden at være en del af deres gruppe er på mange måder værre end den man kan føle hvis man fx. Er alene hjemme. Børn der ikke oplever sig selv som en del af hverdagsfællesskabet i skolen bliver konstant konfronteret med at de aktivt er valgt fra af de andre - det er en ensomhed der er mere end ensom - den er også ond,” siger Heidi Thamestrup.

Langt størstedelen af besvarelserne i undersøgelsen kommer fra forældre til børn med ADHD og autisme, der går i en almindelig folkeskoleklasse. Og ifølge Heidi Thamestrup viser tallene tydeligt, at inklusionen er slået fejl. Politikerne flyttede med inklusionsloven i 2012, over 10.000 børn fra specialskoler til folkeskolen, og formålet var, at børnene skulle få styrket deres faglighed og få stærkere sociale fællesskaber.

”Inklusion som begreb har intet at gøre med den hverdag der udspiller sig i folkeskolen. Det har vi vidst længe og det har undersøgelser vist siden inklusionsloven blev implementeret i 2013. Det er børnenes indre virkelighed vi skal være opmærksomme på, for børnene har altid ret i deres oplevelse af verden. Mange af børnene bliver hele tiden belært om at de er inkluderede, men deres hjerte og hjerne behandler nogle helt andre signaler, fra børnene omkring dem,” siger Heidi Thamestrup.   

Læs et barn med autismes historie om ensomhed i skolen her. 

Børn med autisme har ofte brug for ekstra støtte og vejledning fra de voksne omkring dem, til at navigere i og indgå i venskaber, lege og sociale fællesskaber. Derfor er det vigtigt, at lærere og pædagoger i folkeskolen får meget mere viden om autisme – og har tid til at skabe en relation til barnet med autisme, og hjælpe barnet med at skabe relationer til de andre børn. 

“Skolefællesskaber kræver voksnes nærvær. Det er voksne der udstikker normer og regler i kulturen for når de voksne er uopmærksomme, eller ikke har tid, er det de sårbare børn der betaler prisen. Det er rigtigt nok at børn med autisme har brug for at voksne bygger bro til de andre børn. Men det er vigtigt at påpege, at ekstra lærerkræfter vil løfte hele skolens børnegruppe. Det er vigtig læring, for alle børn, at være i stand til at tage ansvar for sine egne handlinger som en del af et inkluderende fællesskab,” siger Heidi Thamestrup.