Skolevægring og stress er toppen af isbjerget

Af: Ole Sylvester Jørgensen, speciallæge i børnepsykiatri

#INKLUSION

Skolevægring og stress er toppen af isbjerget

Først og fremmest er det vigtigt at sige, at skolevægring hos børn med autisme, sådan som vi desværre har set det øget i omfang gennem flere år, er en psykisk forstyrrelse der opstår på baggrund af længerevarende stress.

I begyndelsen, f.eks. kort efter barnet er startet i en skole, ses efterfølgende modvilje mod at gå i skole som følge af stress, men barnet har ikke modvilje mod andet.

Senere i forløbet af skolevægring udvikler der sig stadig mere omfattende vægringer også mod andet end det, som det begyndte med – først de aktiviteter som naturligt er knyttet til at skulle tage i skole; stå op om morgenen, gå i bad, spise morgenmad og pakke sine ting. Har skolevægringen stået på i flere år vil man kunne se børn, der efterhånden ikke har kunnet forlade deres værelse, skærmer sig under dynen, trækker gardiner for og slet ikke deltager i nogen former for socialt liv.

Læs om Emma - hun var det stille barn i klassen – men indeni hende voksede skoleangsten

Skolevægring er et symptom med en baggrund

Børn med autisme har ofte som led i deres handicap svækkede eksekutive funktioner, det vil sige svækkelse af de pandelapsfunktioner, der muliggør, at vi kan tilpasse os, når der i en periode sker ændringer i rammerne for vores liv – at vi kan ændre vores strategier, eller få en proces sat i gang, så vi kommer i andre mindre belastende rammer, f.eks. søge et andet job end det der viste sig for svært at have med at gøre.

Disse muligheder for selv at adaptere sig har børn naturligvis ikke i samme grad som voksne, men almindelige børn kan medvirke når andre, f.eks. skolen eller forældrene, introducerer noget nyt som barnet godt kan se passer bedre til dem.

Sådan er det ikke med børn med autisme, som i langt højere grad vil modarbejde nye ændringer, hvis det første forsøg slog fejl. Og en del børn med autisme vil kunne manifestere deres modstand med en rigiditet og voldsomhed, som vil være helt overraskende for dem, der ellers kender barnet som et forsigtigt, sårbart og perfektionistisk barn.

Skoleværingen hos børn med autisme skal efter min mening ses som et meget ulykkeligt misforhold mellem barnets særlige sårbarhed og nogle rammer for det liv i dagligdagen, som ikke passer til barnet, og derfor over længere tid har stresset barnet – tit mere end omgivelserne forud havde været opmærksom på.

Stress hos børn

Følgerne efter de længerevarende stressbelastninger, også kaldet tilpasningsreaktioner (eng. adjustment disorders), som er det vi ser ved skolevægring hos børn med autisme, er beslægtet med de reaktioner, der ses som led i PTSD.

I WHOs diagnosesystem er PTSD og følger efter længerevarende stressbelastning da også to undergrupper, der er samlet i samme overordnede diagnosekategori vedrørende følger efter stress:

PTSD er følger efter relativt specifikke og enkeltstående meget voldsomme stressoplevelser – og tilpasningsreaktionerne er følger efter stress, der har belastet barnet over længere tid.

Stress defineres i den forbindelse i WHOs diagnosesystem som en voldsom overvældende følelse af, at rammer for ens liv ikke passer til en, i en sådan grad, at det bliver en trussel for ens helbred eller integritet. Den måde at anskue stress på er yderst vigtig at have for øje for at forstå baggrunden for f.eks. skolevægring hos børn med autisme.

Følgesymptomerne kan, ud over vægringen i sig selv, være forskellige. Ofte er det svær angst, evt. panikangsttilfælde, depressive reaktioner med desperate selvmordstanker, men også med mere voldsomme udadreagerende episoder af raseri, ødelæggelse at ting og evt. fysisk impulsivitet, der kan skade især forældrene eller lærere, der i bedste mening prøver at hjælpe barnet, men uforvarent dermed kommer til at reaktivere barnets tidligere meget ubehagelige stressoplevelser. 

Læs om Lukas - blev presset ud over kanten - af inklusion i folkeskolen

Konsekvenser af skole-stress

Stress er en betegnelse, der dækker meget forskelligt – både fysisk og psykisk.

Psykisk stress er også en meget blandet gruppe af subjektive oplevelser, der variere fra den positive oplevelse, at det nu er vigtigt at klare noget krævende, og klarer man det, er det tilfredsstillende og befordrende for videre udvikling. Men er det sådan, at stress er blokerende for ens evne til at manøvrere socialt eller fagligt, er det en anden form for stress, og det er det WHO understreger i sin definition af stress.

I beskrivelsen af stressfølgerne der viser sig som tilpasningsreaktion beskriver WHO i det nye diagnossystem ICD-11 især to meget alvorlige negative følger:

Børnenes evne til spontant at bedres hæmmes, hvis de gang på gang senere udsættes for situationer, der genoplever og reaktiverer de forudgående stressoplevelser. Og børnenes tendens til at nye udfordringer reaktiverer stress komme til at stå i vejen for, at børnene fremadrettet hjælpes til at lære strategier til at håndtere stress.

Sårbarhed, stress og handicap

De børn med autisme, som jeg har set, efter de har udviklet skolevægring, har meget ofte også forstyrrelser i evnen til at regulere sanseindtryk, og mange har haft det, før de fik skolevægring.

Der er for mig at se også regulationsproblemer på andre områder tidligt i deres liv, f.eks. allerede i daginstitutionerne. Omvendt tror jeg også, at en af følgerne efter stress kan være en forværring af disse regulationsvanskeligheder, måske som led i opståen af nogle overordnede reguleringsproblemer, der også udspiller sig i de problemer, der er med de eksekutive funktioner.

Der er forløb, der tyder på, at når man over længere tid, mindst et halvt år, kan sikre banet mod stress, og sikre at barnet ikke længere oplever egen angst for uforudsigelig stress – da vil de langsomt få det bedre og måske kunne genvinde de eksekutive evner, der i flere år har været svækkede. Det tror jeg også vil gælde for sanseregulering.

Ændring af barnet eller af omgivelserne?

Svaret er i min optik klart. Det er det sidste. Skal børnene udvikle sig skal de have rammer der passer til dem. Det ved vi er særligt vigtigt, når det drejer sig om børn med autisme. Derfor er tidlige erkendelse af, at et barn har autisme meget væsentligt for at få etableret et fremadrettet tilbud som passer til barnet.

Har skolevægring hos et barn med autisme stået på i længere tid, over 3 måneder, er det desværre meget svært for omgivelserne senere at komme igennem med det, de kan se barnet har brug for.

Børnene har brug for at begge psykiske forstyrrelser tilgodeses, dels autismen, dels følgerne efter stress. Det er en vanskelig balance at forene hensynet til autismen med stabilitet og genkendelighed i dagligdagen, med det ofte meget udtalte behov for at justere i holdningen til barnet, som er nødvendig for at forhindre reaktivering af tidligere stress som skal tilgodese barnets tilpasningsreaktion.

Kombination af specialpædagogik og medicin

Medicin kan somme tider supplere et specialpædagogisk tilbud hos børn med autisme, der har udviklet skolevægring. Medicinen gør dog næppe noget i sig selv på de sværere vægringsreaktioner.

Men skolevægrende børn med autisme, der også har alvorlige angst- eller depressionssymptomer bør have mulighed for også at blive behandlet medicinsk. Men den behandling er også vanskelig, da den ligesom de undervisningsmæssige tilbud jævnligt skal kunne justeres efter barnets ofte uforudsigelige måder at reagere på.

#INKLUSION

Vil du dele din egen eller dit barns oplevelse med inklusion i skolen, eller underviser du selv dit barn, fordi I ikke fik det til at fungere?

Send os et tip på: redaktion@autismeforening.dk