Politisk forslag om erstatning: Slut med sager mellem mennesker der yder og modtager omsorg!
Tirsdag den 20. november 2018 stillede en gruppe politikere fra flere partier et nyt forslag i Folketinget, som omhandler 'erstatning'. Forslaget kommer efter flere svære sager mellem socialpædagoger og de borgere, de er ansat til at drage omsorg for.
Med det nye forslag vil flere politikere nu sikre, at medarbejdere kan få fuld erstatning efter en voldelig episode på deres arbejde – og samtidig sikrer det, at borgere med handicap som autisme ikke skal politianmeldes af deres omsorgsperson.
Som det er nu må ansatte på f.eks. bosteder stævne eller politianmelde beboeren med autisme, for at kunne få fuld erstatning.
I forslaget pålægges regeringen at arbejde med at finde en løsning på problematikken.
Det er Jakob Sølvhøj (EL), Christian Juhl (EL), Finn Sørensen (EL), Karina Adsbøl (DF), Peter Kofod (DF), Peter Skaarup (DF), Kirsten Normann Andersen (SF), Karsten Hønge (SF) og Trine Torp (SF) står bag forslaget.
Beskyttelse af mennesker med autisme
Landsforeningen Autisme støtter forslaget, fordi reglerne lige nu går ud over mennesker med autisme, som anmeldes eller stævnes, når de bliver bange eller stressede og reagerer ved at slå eller kaste med ting. Og det går ud over fagfolk, som må anmelde borgere, de har omsorg for, for at få fuld erstatning.
En vedtagelse af forslaget i Folketinget vil betyde, at der fremover ikke bliver konflikt mellem den, der skal have omsorg, og den der yder omsorgen. Men ifølge Landsforeningen Autismes formand Heidi Thamestrup er det også vigtigt at kigge på, hvorfor autister kommer ud i sådanne situationer.
De seneste år har vi oplevet massive besparelser på kommunernes hjælp til borgere på bosteder. Besparelserne har ført til afspecialisering og mindre tid til mødet mellem beboer og personale. Den slags har konsekvenser. Vi ser, at ansatte og borgere med autisme presses ud i svære situationer, samt at der er for lidt fokus på at forebygge uhensigtsmæssige reaktioner hos borgerne.
Faglighed samt tid til relationer og omsorg er altafgørende for kvaliteten på bostederne – og det er samtidig måden, man kan dæmme op for episoder, hvor autistiske mennesker reagerer i afmagt eller kommer til at skade den omsorggiver, der er ansat til at varetage deres behov.
“Når autistiske mennesker er udadreagerende, handler det om, at de ikke bliver hørt, ikke har indflydelse på deres eget liv, er stressede eller har ondt. Det er en højt specialiseret opgave, og en af grundende til det er, at det simpelthen ikke nytter noget at straffe dem eller at skælde ud på dem – man er nødt til at møde dem, hvor de er og behandle dem ordentligt, og den slags tager tid,” siger formand Heidi Thamestrup.
Der går ikke en måned uden henvendelser til Landsforeningen Autisme fra forældre og pårørende, som er bekymrede og frustrerede, fordi deres voksne barn med autisme er blevet stævnet – eller fordi de er bange for, at en uheldig episode skal ende i en sag.
“Vi skal have flyttet konflikten væk fra det menneske, der skal modtage omsorgen, og det mennesker der er ansat til at yde omsorgen. Man kan sige, at borgeren med autisme er visiteret til et bosted, fordi han eller hun har brug for specialiseret støtte og omsorg. Den opgave kan ikke løses med en politianmeldelse eller en stævning,” siger Heidi Thamestrup.
Foreningerne SIND, LEV, Socialpædagogerne, Alzheimer-foreningen og Landsforeningen Autisme støtter alle forslaget.
Socialpædagogerne håber på bedre muligheder
I foreningen Socialpædagogerne oplever de ofte problematikken omkring erstatning efter udadreagerende episoder på arbejdspladsen.
Ifølge dem er der to mulige veje for socialpædagogerne til at få tilkendt erstatning for svie, smerte og tabt arbejdsfortjeneste: Enten at forsøge at få borgerens ansvarsforsikring til at dække. Og hvis ikke borgeren selv anmelder skaden, så bliver forbundet nødt til at stævne og anlægge et civilt søgsmål mod personen.
Eller at forsøge at få tilkendt erstatning i Erstatningsnævnet. Der kan det være en forudsætning, at socialpædagogen har politianmeldt episoden. Og det er ifølge forbundet Socialpædagogerne, ikke noget de ønsker – tværtimod.
”Det er ganske enkelt ikke rimeligt. Det er helt grundlæggende forkert, at vi skal politianmelde eller lave civile søgsmål mod borgere. Men det er ofte den eneste chance, vores medlemmer har, for at få fuld erstatning,” siger Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne.
”Netop derfor har vi i mange år kæmpet for at få lavet loven om. Så det glæder mig virkelig, at nogle politikere nu ser ud til at handle på den åbenlyse urimelighed,” fortsætter han.
