Bosteder anmelder borgere med autisme til politiet
I 2012 kaster Karina to bøger efter en pædagog på sit bosted. Før det sker, har hun flere gange forsøgt at få pædagogens opmærksomhed. Nu sagsøges Karina af pædagogen. Politianmeldelser af mennesker med autisme er blevet hverdag - anmeldelserne er et symptom på afspecialisering.
En helt almindelig dag i 2012 sidder Karina i stuen på sit bosted. Den unge kvinde har ikke noget fuldt udviklet talesprog, og hun kan ikke finde de ord, hun har brug for, istedet skubber hun til en lampe. Pædagogen læser ikke Karinas adfærd som kommunikation - hun sender istedet Karina ind på værelset. Snart efter kommer Karina ud i fællesrummet, hun har taget en tallerken med og lader den falde ned på gulvet. Karina sendes ind på værelset igen. Senere på dagen kaster Karina 2 bøger efter pædagogen - og rammer!
I snart 2 år har familien kæmpet med pædagogen og med Socialpædagogernes Landsforbund, som sagsøger Karina. Forældrene Richard og Pia Schmeltz er trætte - de forstår ikke, at Karinas forsøg på at få kontakt med pædagogen er blevet til et erstatningskrav. Men sådan er det. Karina og to andre handicappede beboere fra bostedet er blevet sagsøgt. Det blev de efter, at den pågældende pædagog havde sygemeldt sig og fået arbejdsskadeerstatning.
Richard og Pia Schmeltz er bekymrede for, hvad søgsmålet kommer til at betyde for deres datters fremtid. Karina har autisme og er mentalt retarderet - og hun har ikke et talesprog, der giver hende mulighed for at udtrykke ønsker og behov. Kognitivt har Karina ikke de samme handle-muligheder, som andre mennesker. Netop derfor bor Karina på et bosted.
”Karina har ikke meget talesprog, og hun har svært ved at få kommunikeret til pædagogerne, hvis hun har det svært eller har brug for noget. Hendes reaktioner er derfor et forsøg på at få kontakt med pædagogerne – fortælle dem noget. Det er frustrerende for hende, når hun så ikke bliver hørt og forstået. Normalt er Karina ikke udadreagerende, men hun reagerer jo, hvis hun ikke får den hjælp, hun har brug for, og hvis hun bliver presset op i et hjørne,” siger Karinas mor, Pia Schmeltz.
Socialpædagogernes Landsforbund står bag stævningen på vegne af pædagogen. De kræver erstatning for svie og smerte – og for tabt arbejdsfortjeneste.
I Landsforeningen Autisme kender man til mange sager som Karinas. Her opleves en voldsom stigning i antallet af mennesker med autisme, der anmeldes for vold eller stævnes af deres omsorgspersoner. Foreningens formand har hver uge 2-3 nye henvendelser fra forældre, der er frustrerede og bange, fordi deres voksne barn med autisme er blevet politianmeldt af ansatte på et bosted.
”Når et autistisk menneske bor på et bosted er det fordi vedkommende har et massivt støttebehov. Det er uetisk, når mennesker der er ansat til drage omsorg for en borger melder borgeren til politiet. En politianmeldelse er ikke noget anerkendt pædagogisk redskab, og det er netop faglighed der mangler, når autistiske mennesker er udadreagerede,” siger formand Heidi Thamestrup.
Afspecialisering
I 2017 blev mere end hundrede autistiske mennesker meldt til politiet. Det de har til fælles, er en række kognitive problemer. F.eks. er deres forarbejdningstid meget lang, og de svært ved at forstå andre menneskers hensigter. En autismediagnose er ifølge Landsforeningen Autisme et signal til fagpersoner om, at der skal skabes et stressfrit miljø, med gennemskuelige regler og rammer rundt om borgeren.
Det kræver høj faglighed, konstant refleksion og videreuddannelse at sikre en god hverdag for mennesker med autisme. Karinas sag, og alle de andres sager, er en konsekvens af den afspecialisering, der forgår på autismeområdet. Kommunerne blander borgere med forskellige handicap på bostederne og ansætter personale uden nødvendig uddannelse og erfaring.
For Landsforeningen Autisme er det derfor en alvorlig sag, når mennesker med autisme politianmeldes af personale, der er ansat til at drage omsorg for dem. En omsorg der i alt for mange tilfælde ender med en behandlingsdom. Hvis der var uddannet personale nok og hvis fagligheden var i orden, ville vi ikke se den slags sager, fortæller foreningens formand Heidi Thamestrup.
"Vi oplever at Kommunerne kun visitere til deres egne bosteder. Borgerens hjem bliver altså dér, hvor kommunen finder en ledig plads og ikke, hvor personalet har den fornødne indsigt i autisme. Det er en katastrofe. For når borgeren ikke får den omsorg, han eller hun har brug for, bliver personen stresset, bange og udadreagerende. Det ender alt for ofte med en behandlingsdom til borgeren og en erstatning til personalet,” siger hun.
I 2017 havde Landsforeningen Autisme 149 sager om Autistiske borgere, der blev meldt til politiet af ansatte på deres bosted. Det er Landsforeningen Autismes vurdering at hver eneste sag er opstået som resultat af afspecialisering. Uheldige situationer sker, når
borgere er fejlplacerede, eller personalet ikke har tid til borgeren og forståelse for behov.
Foto: Karina med autismes forældre Pia og Richard Schmeltz kæmper nu for deres datter i en erstatningssag mod hendes tidligere pædagog og Socialpædagogernes Landsforbund. (privatfoto)
Bekymrede forældre
Det er Karinas forældre, der står med sagen nu, for Karina kan på ingen måde forstå det, der forgår omkring hende og tage ansvaret for advokater og anklager. Forældrene understreger, at ingen skal acceptere voldsomme episoder på deres arbejde. Men de er uforstående overfor, at det er Karina, der bliver sagsøgt privat - og ikke kommunen eller arbejdspladsen, der stilles til ansvar for det miljø der var på bostedet, da episoden skete.
”Vi er ikke ude efter pædagogen eller Socialpædagogernes Landsforbund, men det er bekymrende, at pædagoger kan sagsøge dem, de er ansat til at passe på. Det er vigtigt, at bostedet og pædagogerne også selv kigger indad, for det kunne have været håndteret anderledes. Karina prøver jo at fortælle dem noget, men i stedet for at prøve at forstå hende eller aflede hende med en tur på legepladsen, så bliver hun sendt væk. Der er nødt til at være flere hænder på bostederne, og det skal være kvalificerede hænder,” siger Pia Schmeltz, mor til Karina.
Taber Karina sagen, frygter de, at det rammer tilliden til og samarbejdet med fagpersoner på bostederne. For hvad nu hvis Karina kaster en bog igen? Og samtidig er forældrene bekymrede for, at det vil gå ud over andre mennesker med autisme fremover.
"Vores børn er jo det dyrebareste, vi har – og derfor er det så vigtigt, at vi har tillid til de pædagoger, der har ansvaret for dem, når de ikke er hjemme. Vi skal kunne stole på, de får den hjælp, de skal have,” siger Pia Schmeltz.
Karina er i dag på et andet bosted, hvor det går godt. Karinas forældre kæmper videre for at få afsluttet sagen mod hende.
Socialpædagoger kan ikke få dækket krav om erstatning via arbejdsskadeerstatningsloven. Derfor er der flere, der benytter sig af erstatningsansvarsloven eller offererstatningsloven, hvis de oplever en episode på arbejdet.
Formand i Socialpædagogernes Landsforbund Benny Andersen siger til avisen Nordjyske, at der ikke er tale om en ny praksis - men noget, der har stået på i mindst to år. Det samme gælder politianmeldelser af alle episoder, hvor en pædagog kommer til skade. Ifølge ham er det beklageligt, at borgere med handicap anmeldes, og pædagogerne er langt fra glade for at skulle anmelde dem, men han understreger, at det er nødvendigt for at få hjælp i arbejdsskadesager.
Ovenstående passer meget godt med antallet af henvendelser til Landsforeningen Autisme, der netop oplever en markant stigning fra måned til måned, i antallet af henvendelser vedrørende borgere der anmeldes til politiet.
