Børn med autisme ekskluderes til specialklasser
Nye specialklasser bliver i stigende grad oprettet i de store byer, fordi kommunerne oplever flere og flere børn med autisme, der forstyrrer undervisningen eller mistrives i deres folkeskoleklasse. Det sætter DR nu fokus på.
Specialklasser er skoleklasser, der lige nu i stor stil oprettes på folkeskolerne til børn med handicap eller med forstyrrende adfærd, typisk børn som har brug for specialiserede rammer og særligt tilrettelagt undervisning. Klassestørrelsen er på ca. 7 elever, og der er to lærere tilknyttet.
Med Inklusionsloven i 2012 blev der skruet helt ned for specialskoler og specialklasser, og tusindvis af børn med autisme blev flyttet til almene klasser i folkeskolen. Færre børn skulle gå i specialtilbud.
Det ser dog ud til at ændre sig nu. Flere specialklasser dukker frem i store kommuner som København, Aalborg og Aarhus. Det fortæller DR, som har fået indsigt i, at der i Aarhus skal oprettes 11 nye specialklasser, fordi kommunen oplever at flere børn ikke har det godt i folkeskolen.
Det mærker de også i København Kommune, hvor børne- og ungeforvaltningen har søgt om midler til at oprette flere specialklasser og ansætte flere lærere til det voksende antal børn, som ikke kan rummes i de almene klasser.
I Landsforeningen Autisme er formand Heidi Thamestrup på vagt overfor udviklingen med flere specialklasser. Det bliver ifølge hende for ofte en spareøvelse, og det går ud over kvaliteten. Hun oplever, at forældre er desperate og sætter al deres lid til en bedre trivsel i specialklassen, men mange bliver skuffede.
"De nye specialklasser er en lappeløsning. Politikerne kan se, at børn med autisme ikke trives i folkeskolen. Men i stedet for at løse de massive problemer, følge inklusionsloven og skabe inkluderende miljøer, så vælger politikerne at flytte børnene til specialklasser. Specialklasserne er endnu en spareøvelse. Hvis man vil børn med autisme det bedste, realiserer man inklusionstanken, eller også genopretter man specialskolerne med den viden og specialisering, der fandtes der. Folkeskolen skal have helt nye rammer med mindre klasser, mere struktur og meget mere tid og fokus. Lige nu har vi ikke inklusion. Vi har integration, hvor det forventes, at børnene tilpasser sig skolens rammer, det er en umulig situation - og den skal ændres!” siger hun.
DR har fokus på specialklasser
Landsforeningen Autismes nye Inklusionsundersøgelse fra marts 2018 understreger, at der er store udfordringer i specialklasserne og folkeskolen generelt. Lige nu kommer hver tredje barn med autisme, 33 %, fra specialklasser ikke i skole i flere dage, uger endda år, fordi de trives dårligt i skolen. Det er en markant stigning siden samme undersøgelse i 2017. Samtidig trives tæt på halvdelen af børnene meget, meget dårligt.
Denne uge har DR sat fokus på det stigende antal specialklasser, og der vil mandag aften være udsendelser i DR-Nyhederne om, hvordan det ser ud på området, og hvad det har af betydning for børnene.
For formand Heidi Thamestrup er det vigtigt at understrege, at argumenterne om: ”flere med en autisme-diagnose og derfor flere specialklasser” ikke holder. Og hun tydeliggør, at det går imod regeringens mange løfter om inklusion.
”Vi har været bekymrede for inklusionen, lige siden loven blev vedtaget i 2012. Nu kan alle se at det ikke lykkedes, viden og vilje er ikke fulgt med. Vores børn med autisme mistrives og politikerne svarer ved at vælge den billige løsning – at oprette specialklasser, som igen, er segregering. Specialklasserne mangler viden og specialisering – og børn med vidt forskellige behov og diagnoser blandes sammen. Børn med autisme kan opleve at få det endnu sværere i specialklassen, de har brug for ro og struktur, hvor andre børn har brug for meget aktivitet og mange skift,” siger hun.
Nogle børn med autisme får en fin skolegang i specialklasserne, men hele 33% af børnene bryder sammen.
Se Heidi og mød flere familier, som har oplevelser med specialklasser, på DR1 mandag aften den 26. marts 2018.
