Unge med autisme får ikke selv lov at vælge deres uddannelse

STU er en god mulighed for unge med autisme for at få en uddannelse. Men alt for ofte får de unge ikke lov til selv at vælge deres STU-tilbud.

Kommunerne visiterer til deres egne 'brede og billige' tilbud. Maria på 18 år fik ikke den støtte hun havde brug for i kommunens STU, i stedet fik hun en række nederlag og tiltagende stress.

Mange unge med autisme kan få glæde af en STU, men kun få får lov til selv at vælge, hvilken uddannelse, der passer bedst til deres interesser og støttebehov.

Maria Christiansen på 18 år har autisme, er glad for engelsk i skolen og er fagligt god. Hun har i mange år gået i specialskole og ønskede at komme videre og færdiggøre sin uddannelse. Derfor blev hun sidste år visiteret til en STU. Men ikke en STU efter hendes eget ønske. Vejle Kommune visiterede hende til deres eget STU-tilbud.

Kommunens STU viste sig at være en stor skole med mange elever og med vidt forskellige handicaps og støttebehov. Marias klasse var fyldt med uro og larm, og hun fik ikke den opbakning, hun havde brug for. Skiftende skemaer, et lavt fagligt niveau og ingen forståelse for hendes handicap.

”Maria har brug for små pauser i løbet af skoledagen, hvis det hele bliver for meget for hende. Men her skulle hun være i klasselokalet, og der var ingen ro til at lade op. Det var ikke det rigtige sted for hende, og det var ikke autisme-specifikt. Men vi vidste ikke andet, end det vi kunne google os til. Der var ingen hjælp fra kommunen eller UU-vejlederen. De fortalte os kun om kommunens STU – ikke at der var andre tilbud,” siger Annette Christiansen, mor til Maria.

En ny evaluering af STU’erne fra Undervisningsministeriet viser da også, at de unge i over en tredjedel af alle kommunerne slet ikke får valget mellem de forskellige private og kommunale STU-tilbud. Kommuner visiterer oftest, som med Maria, kun til deres eget kommunale tilbud. Mange unge med autisme ender derfor i en skole, hvor der ikke er viden om autisme og forståelse for deres atypiske udviklingsprofil.

Det bekymrer Landsforeningen Autisme, som hører fra mange forældre, hvis unge ikke trives i deres STU.

”Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse er en unik dansk opfindelse som i sin form er skabt til at give unge med handicap en fair chance for at udvikle de evner, de har - uanset på hvilket kognitivt niveau den unge befinder sig. De sidste år har vi set kommunerne udvande STU’en, og i mange kommuner er den kommunale STU intet andet end opbevaring,” siger Heidi Thamestrup, formand i Landsforeningen Autisme.

En STU er et ungdomsuddannelsestilbud til unge, som har særlige udfordringer. Man visiteres kun til en STU hvis man ikke kan gå på et ordinært uddannelsestilbud. STU’en skal tilpasses den enkelte unge og kan indeholde en kombination af skolefag som dansk, handicapforståelse, praktiske og kreative fag – og idræt. STU er konstrueret på en måde så de unge med fx. autisme kan få et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb, med intentionen om, at de skal opnå mere selvstændighed. 

Kommunale tilbud er billigere og større 

Efter 9 måneder i Vejle Kommunens STU gik det galt for Maria. Hun var ked af uddannelsen, fagligt gik hun helt i stå, og hendes stress og angst blev kraftigt forværret af at være der. Efter lang tid i et forkert tilbud besluttede Marias mor, Annette Christiansen, sig for selv at søge efter en STU. Men på trods af Marias dårlige trivsel, måtte hun kæmpe mod kommunen for at få datteren i et tilbud, der matchede Marias behov.

”Vi fandt en privat STU tæt på, som var specialiseret i autisme, hvor hun kunne få den faglighed og støtte, hun har brug for. Der søgte vi om at få en plads, men fik afslag i kommunen 2 gange. De trak sagen ud og ville have hende i en anden kommunal STU, som også var helt forkert,” siger Annette Christiansen, mor til Maria.

Ifølge Landsforeningen Autismes formand Heidi Thamestrup handler det om, at kommunerne vil spare penge. 

“Økonomien er simpelthen blevet vigtigere for kommunen end den unges udvikling. I evalueringen står der sort på hvidt, at kommuner, der visiterer til deres egen STU bruger færre penge pr. elev. Men der står også at de, på trods af at vi ved at det ikke gavner de unge, blander mange forskellige handicapgrupper sammen. Vi ved jo, at de mangler viden, og vi ved, at de har alt for mange elever med forskellige behov samlet på et sted. Man kan summe det op til at være opbevaring,” siger Heidi Thamestrup. 

Kommunale STU-tilbud har ifølge evalueringen de største institutioner, hvoraf de fleste har mellem 25-50 eller flere elever. De private institutioner er ofte mindre, og hovedparten har mellem 1-20 elever. Derudover er de store kommunale tilbud mindre specialiserede, og har elever med vidt forskellige handicap og særlige udfordringer. Private tilbud er derimod mere specialiserede, og har en smallere elevgruppe – det vil sige f.eks. kun unge med autisme. 

Ankestyrelsen gav Maria ret

Efter de to afslag om plads på det private tilbud, røg Marias sag til Ankestyrelsen. Her fandt de, at kommunen havde taget en forkert afgørelse, ikke havde givet ordentlig begrundelse - og sagen blev derfor omgjort. Dermed skulle familien hurtigt finde et passende tilbud, hvor der var plads.

Nu går Maria på et autisme-specifikt STU-tilbud, hvor hun nu har mulighed for at lære noget fagligt og socialt. På den nye STU har de forståelse for hendes tiltagende stress og angst, som er en konsekvens af dårlig trivsel i den gamle STU. De presser hende derfor ikke for meget.

”Heldigvis har vi noget, der hedder Ankestyrelsen, som man kan klage til. Og vi har VISO, som har hjulpet os med rådgivning. Det har reddet os! Samarbejdet med kommunen har været elendigt, og jeg fik et stempel af, at der var noget galt med mig som mor. Og det gik ud over Maria. Det er ikke ok. Det er jo de unges liv og fremtid, det handler om,” siger Annette Christiansen. 

I Landsforeningen Autisme håber formand Heidi Thamestrup, at kommunerne vil blive pålagt at overholde reglerne, for dem er der ifølge landsformanden ikke noget galt med.

“Unge med autisme har ret til en individuel uddannelse, der kan opkvalificere dem og give dem mulighed for at opnå deres potentiale. Deres uddannelsesønsker skal respekteres, og det er altafgørende, at de får det rette tilbud - for alternativet er flere nederlag,” siger hun.