Fakta om autisme til kommunal- og regionsvalg 2017
Valgkampen er godt i gang, og det er sidste chance for at få vigtige emner på dagsordenen. Kommunal- og regionsvalget 2017 står for døren, og det er afgørende at få sat fokus på autismeområdet.
D.21. november 2017 skal alle borgere vælge hvilke politikere, der skal sidde i kommuner og regioner. Og det kan få stor betydning for, hvordan mennesker med autisme og deres familier støttes. I Landsforeningen Autisme oplever vi, at hvis politikerne ikke selv lever med handicap i familien, er de sjældent interesserede i handicappedes perspektiv. Derfor skal vi hjælpe dem til at forstå, hvorfor autisme er et vigtigt område!
Autisme er et ’usynligt’ handicap, som kræver stor viden at forstå og støtte på den rette måde. Vi har samlet viden og fakta som du kan bruge i valgkampen, på valgmøder eller som du kan dele med politikere du kender.
Afspecialisering
Afspecialiseringen i kommunerne er blevet gradvist værre og værre siden kommunalreformen i 2007. Afspecialiseringen betyder manglende forståelse og viden om autisme – og det giver problemer i især kommunernes sagsbehandling.
I 2016 afgjorde Ankestyrelsen 8.140 klagesager på socialområdet, og i gennemsnit omgjorde Ankestyrelsen hele 37 % af sagerne. De sager blev omgjort, enten fordi kommunernes afgørelser var forkerte ifølge serviceloven – eller fordi der manglede oplysninger eller var fejl i sagen.
Socialminister Mai Mercado offentliggjorde et danmarkskort med tal for omgjorte sager i hver kommune, og flere steder har kommunen en omgørelsesprocent på over 50 % af deres sager på handicapområdet.
LÆS mere om de mange fejl i kommunernes sager HER.
Derudover har kommunerne siden 2013 kunnet skære borgerne i ydelse, hvis de er uden job og ikke møder op til et kursus, samtale eller aktivitet. Opgørelser fra Ankestyrelsen viser dog, at kommunerne laver mange fejl i afgørelser om, hvorvidt en sanktion er rimelig. En ny praksisundersøgelse foretaget af Ankestyrelsen for år 2016 viser, at mindst 41 % af sagerne ville blive omgjort, hvis borgeren klagede. Det går ud over mange forældre til børn med autisme og mennesker med autisme, som på grund af deres udfordringer og hverdag ikke kan stå til rådighed for det ordinære arbejdsmarked.
LÆS mere om kommunernes fejl i sanktioner HER.
Inklusion
Hvert år laver Landsforeningen Autisme en inklusionsundersøgelse, og i 2017 havde den mere end 1600 respondenter. Ud fra den er det tydeligt, at flere børn med autisme har det dårligt i folkeskolen. Undersøgelsen viste at en stor gruppe børn med autisme 43 % oplever deres skolegang negativt – og kun en tredjedel (33 %) er positive.
Da inklusionsloven blev gennemført var der fokus på at "ting tager tid" og inklusionen skulle have tid til at blive implementeret. Landsforeningen Autismes undersøgelse viser, at det går den forkerte vej. Ifølge inklusionsundersøgelsen i 2016 var 40 % nemlig positive om deres skolegang - det er 7 % flere end i dag!
Desuden oplever 69 % af forældre til børn i folkeskolen, at der mangler viden om autisme blandt lærere og ledelse. Kun 31 % er tilfredse med den viden, skolen har om diagnosen.
Inklusionsundersøgelsen viser desuden at en tredjedel (33 %) af elever med autisme i folkeskolen har skolevægring. Det betyder, at alt for mange børn ikke kommer i skole i flere dage, måneder og år, fordi de har det dårligt i skolen. For specialskoler er tallene lidt bedre, men omkring en fjerdedel (25 %) trives så dårligt, at de ikke kan komme i skole.
LÆS mere om inklusionsundersøgelsen HER.
Klagenævnet for specialundervisning
Klagenævnet for specialundervisning er oftere uenig i kommunernes afgørelser. I 2015 var klagenævnet enigt i 42 % af kommunernes afgørelser, mens tallet kun var 31 % i 2016.
Sidste år ændrede nævnet 26 % af kommunernes afgørelser. I 2015 var det 22 %. Kommunerne tager flere forkerte afgørelser og laver fejl i sagerne.
Desuden har klagenævnet præciseret flere ting overfor kommunerne. En nedsættelse af undervisningstiden i en folkeskoleklasse kan ikke bruges af kommunen i stedet for at give eleven det rette specialundervisningstilbud.
På den anden side, så skal skolen dog afprøve støtte i 9 timer om ugen til et barn med autisme, før der kan visiteres til en specialklasse eller specialskole.
LÆS mere om Klagenævnet for Specialundervisning HER.
Beskæftigelse
En ny rapport fra SFI fra maj 2017 viser, at det kun er omkring halvdelen af mennesker med handicap, som er i arbejde. For dem med psykiske lidelser og kognitive handicap, som autisme, er tallet endda endnu mindre. Til sammenligning er 8 ud af 10 mennesker uden handicap i job.
Mennesker med autisme har brug for anerkendelse, men de skal yde mere end andre mennesker for at få den – fordi det svære sociale fylder meget på danske arbejdspladser. En rapport udarbejdet af Det Centrale Handicapråd har dokumenteret, hvordan samfundet vil spare milliard store beløb, hvis man får bare 1% af de mennesker, der får førtidspension i et ordinært job eller i fleksjob.
En undersøgelse om forsørgelsesgrundlag blandt mennesker med autisme, foretaget af Landsforeningen Autisme og Det Nationale Autismeinstitut i 2016 viser, at kun 1 ud af 10 af voksne med autisme er i ordinær beskæftigelse.
I samme undersøgelse fortæller knap 39 %, at de lever af ydelser på niveau med kontanthjælp. Det kan være uddannelseshjælp, resurseforløbsydelse, revalideringsydelse og jobafklaringsydelse. Disse indtægtskilder er aktuelle for den største gruppe, der er på offentlig forsørgelse.
LÆS mere om undersøgelsen HER.
Der findes gode projekter og virksomheder, som gør en indsats for at få mennesker med autisme i job. Landsforeningen Autismes Project Opportunity har i samarbejde med Novo Nordisk fået flere voksne autister i de rette job hos virksomheden.
Familier og stress
Det er ikke kun børn, unge, voksne og ældre med handicap og autisme, der har brug for støtte i hverdagen. Også for familier og pårørende kan der være store udfordringer forbundet med deres hverdag. I år havde Landsforeningen Autisme den årlige sårbarhedsundersøgelse blandt 1.030 forældre med børn med autisme.
I undersøgelsen føler 43 % sig misforstået, krænket eller at de bliver mødt negativt af det offentlige. Mens kun 38 % føler sig hørt og positivt behandlet af kommunen eller andre fagpersoner.
Langt over halvdelen, 67 %, af forældrene føler sig desuden stressede på grund af det store arbejde med det offentlige. 62 % har konstant træthed, 51 % har søvnproblemer, og 31 % føler sig isolerede.
Et handicappet barn går også ofte ud over forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet. Kun 28 % har deres normale job – mens ca. to ud af tre forældre, 72 %, har oplevet skift og opsigelser på grund af autismen.
Som forældre og pårørende til et autistisk barn kræver det møder, ansøgninger og meget samarbejde med kommuner og sagsbehandlere for at sikre, at barnet, den unge eller voksne får den hjælp, der er brug for. Men Landsforeningen Autismes hører ofte om dårligt samarbejde og problemer med kommuner, som konstant giver afslag. Det fører ofte til psykiske problemer som stress hos forældrene, og skaber problemer med job og sundhed.
LÆS mere omstress hos forældre til børn med atutisme HER.
Kriminalitet
For år tilbage hørte vi aldrig om kriminalitet i forhold til autisme – det gør vi nu. Flere er begyndt at undersøge og kigge på autisme i forhold til kriminalitet.
Undersøgelser tyder på, at autister ikke er mere kriminelle end resten af befolkningen. Men der er store problemer med, at mennesker med autisme eller en autismeprofil er repræsenteret i forbindelse med blandt andet cyper-crime. Oftest handler det om, at mennesker med autisme bliver misbrugt af andre, de er lettere at lokke fordi de tit har et ønske om venner og fordi de kan være naive i det ønske, og ikke regner konsekvensen af deres handling ud. De gør det ikke i et eneste tilfælde (som vi har set) for egen vinding.
Desuden har afspecialiseringen konsekvenser for unge og voksne med autisme, som ikke bliver mødt med faglighed og forståelse af personale i skoler, på bosteder og i andre institutioner. Det fører i mange tilfælde til misforståelse af borgerens intentioner, med overgreb udadreagerende adfærd og anmeldelser som følge.
Udredning og tidlig intervention
Landsforeningen Autisme arbejder i øjeblikket på at få lavet kliniske retningslinjer til udredning af voksne med autisme. Vi oplever at mange voksne med autisme ikke udredes ordenligt. Nogle fortæller om at de er blevet udredt i et forkontor, på 20 minutter, eller hos en psykolog der ikke er autoriseret i at bruge test til udredning af autisme og derfor vælger at udrede med simple screeningsredskaber. Det er ikke godt nok!
Det er desuden svært for mange familier at få deres børn udredt. Der er mange forældre som får at vide, deres barn skal udredes for autisme, men som afvises af læger eller psykologer, fordi barnet holder øjenkontakt eller viser empati. Der mangler viden om autisme, også hos alment praktiserende psykologer og læger.
STU
Loven om STU blev besluttet i 2007, og den har til formål at sikre, at alle unge kan udvikle og uddanne sig. Unge med autisme er nogle af dem, der oplever god udvikling, når de er i det rette STU-tilbud. Det viser en ny evaluering af STU’erne fra Undervisningsministeriet.
Evalueringen viser dog samtidig at alt for få unge med autisme og andre handicap får lov til selv at vælge, hvilken uddannelse, der passer til dem. I over en tredjedel af alle kommunerne får de unge ikke valget mellem de forskellige private og kommunale STU-tilbud. Kommuner visiterer oftest kun til deres eget kommunale tilbud. Mange unge med autisme ender ofte i en skole, hvor der ikke er viden om autisme og forståelse for deres atypiske udviklingsprofil.
Kommunale STU-tilbud har ifølge evalueringen de største institutioner. Hovedparten har mellem 25-50 eller flere elever. De private institutioner er ofte mindre, hvor flest har mellem 1-20 elever. Derudover er kommunale tilbud mindre specialiserede, og har elever med vidt forskellige handicap og særlige udfordringer. Private tilbud er mere specialiserede, og har en smallere elevgruppe – det vil sige f.eks. kun unge med autisme.
Ifølge Klagenævnet for Specialundervisning, er der udfordringer med STU i kommunerne.
De præciserer, at alle unge, der er vurderet til at være omfattet af målgruppen, skal have et STU-tilbud, hvis de ønsker det. En ung kan derfor ikke være for svagt fungerende til at komme i et STU-tilbud.
Det betyder, at en STU’s indhold og rammer skal tilrettelægges efter den unges behov og muligheder. Der kan indgå elementer af træning og sociale aktiviteter. Kommunen kan ikke give afslag på et STU-tilbud på baggrund af, at den unge ikke kan følge uddannelsens omfang på 840 timer.
