Børns menneskerettigheder krænkes i sager om skolevægring
Ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder konkluderer, at børn med autisme mangler retssikkerhed. Det bekymrer og overrasker instituttet, at det var nemt at finde så mange og så alvorlige sager.
Ondt i maven. Opkastninger. Angst. Sådan starter dagen for mange børn med autisme. Dårlig trivsel i skolen giver fysisk og psykisk mistrivsel og skolevægring, og barnet kan ende med ikke at få undervisning i måneder og år.
Institut for menneskerettigheders rapport - ”Retten til uddannelse: når børn med handicap ikke går i skole” – om skolevægring hos børn med autisme og ADHD, er resultatet af instituttets arbejde det seneste år, hvor fokus har været på de børn, der ikke trives i skolen. Rapporten kaster lys på flere områder, hvor handicappede børns fundamentale rettigheder krænkes.
Læs rapporten fra Institut for Menneskerettigheder her.
”Det at få undervisning er en menneskeret i Danmark, så det er en krænkelse af barnets menneskerettigheder, at de ikke er i skole. Vi er tilhængere af princippet med inklusion, og at børn med handicap og autisme inkluderes. MEN det må ikke betyde, at børn bliver efterladt, fordi de ikke trives. Vi er interesserede i arbejdet med, at det bør være miljøet i skolen – ikke barnet – der skal ændres,” siger Nikolaj Nielsen, teamleder i Institut for Menneskerettigheder.
Rapporten undersøger regler, lovgivning og rettigheder i sager om skolevægring. Og der er i høj grad plads til forbedringer. Der mangler mulighed for at klage over en række skoletilbud. Klageadgangen er uigennemskuelig. Ventetiden på afgørelser er urimelig lang. Og så ser det ud som om, at princippet om sektoransvarlighed bliver en forhindring for, at familierne får den hjælp de har ret til.
Institut for menneskerettigheder peger på adskillige retssikkerhedsmæssige forhold der skal bringes i orden, for at sikre handicappede børns mest basale retsgarantier. For Landsforeningen Autismes formand Heidi Thamestrup er rapporten afgørende. Hun mener at politikerne, indtil nu, er blevet tryllebundet af inklusionsretorik.
”Inklusion handler om trivsel og deltagelse. Så når Institut for menneskerettigheder peger på, at autistiske børn ikke tåler at være i skole, så er det et sikkert tegn på, at vores børn med autisme ikke kan inkluderes i almenmiljøer - der skal noget helt andet til. Politikerne har svigtet gruppen af børn med socialkognitive handicap. Rapporten gør det klart for enhver, at fagligheden skal skrues op, og specialiseringen skal øges. Inklusionsloven førte til eksklusion - et barns følelse af at være ekskluderet kan ikke diskuteres,” siger hun.
Overraskende mange alvorlige sager
Institut for Menneskerettigheder belyser flere sager i rapporten, som er endt i konflikt mellem forældre, skoler og kommuner. Og Instituttet var overraskede over, hvor nemt det var at finde så mange og så alvorlige sager om skolevægring.
”Det er meget bekymrende, at det var så let for os at finde så mange problemsager. Og at det er så alvorlige sager! Det er børn, der ikke har fået undervisning i flere måneder og år – og det er sager, der vil få alvorlig indflydelse på deres liv fremover. Det er dybt problematisk,” siger Nikolaj Nielsen fra Institut for Menneskerettigheder.
Det overrasker ikke Landsforeningen Autisme, at der findes mange sager om børn med autisme og skolevægring. Formand Heidi Thamestrup hører hver dag fra forældre, hvis børn har symptomer på overbelastning af at være i skole.
”Vi har advaret om denne situation lige siden inklusionsloven blev vedtaget. Det er jo for pokker netop fordi, at børn med autisme har helt særlige behov, at de får en diagnose,” siger hun.
