Børn med autisme bliver syge af inklusion – og visiteres for sent til specialskoler
Børn med autisme forsøges inkluderet i folkeskolen med alvorlige psykiske konsekvenser til følge. Alt for ofte er børnene syge, før de får tilbudt kvalificerede løsninger. Specialskoler oplever i stigende grad, at overflyttede elever skal have massiv støtte og rettes op, før de kan modtage specialundervisning.
Inklusionsloven fra 2012 betyder, at tusindvis af børn med autisme nu går i almene klasser i folkeskolen. For mange af børnene skaber det store problemer, som der handles for sent på, og det får konsekvenser for specialtilbuddene.
En undersøgelse fra Center for Autisme viser, at børn der tidligere ville have været hele deres skoletid i et specialtilbud – nu først forsøges inkluderet i de almene klasser. Det giver problemer for børnene, som ikke magter folkeskolens løse struktur og de 30 klassekammerater. Inklusionsdagsordenen har også konsekvens for specialskolerne, fordi de børn, der får specialskole-plads, har meget sværere udfordringer nu end tidligere.
”De børn med autisme vi får ind i dag er 10 gange ’dårligere’ end tidligere. Flere og flere har skolevægring og slem angst. De er simpelthen ødelagt af inklusionen. De har været igennem flere forsøg på inklusion i forskellige folkeskoler – som er gået galt – og så er de helt nedbrudte, når de kommer her”, siger Ingvald á Kamarinum, leder af specialskolen Fjordskolen.
Landsforeningen Autisme hører dagligt om børn der mistrives på specialskoler. Det er en helt ny udvikling, der tyder på, at man lader fejlinkluderede børn sidde hjemme med skolevægring alt for længe, før man giver dem et skoletilbud, der modsvarer deres behov.
”Det er nogle meget dyre lærepenge, vi betaler for inklusionsfejl - fordi børnene skades så voldsomt af inklusionsforsøg. Det betyder jo, at specialskolerne har fået helt nye opgaver. I stedet for at undervise børnene og støtte dem med specialpædagogiske metoder, skal de nu først rette børnene op og behandle dem. I Danmark har vi den ekspertise, der skal til at bedømme et autistisk barns behov for støtte. Det er mig en gåde, at man vælger at eksperimentere med børnene, fremfor at foretage en faglig vurdering - det er uforsvarligt, skadeligt og inkompetent,” siger Heidi Thamestrup, formand for Landsforeningen Autisme.
Svært ved at rette op
På specialtilbud som Fjordskolen oplever de, at eleverne visiteres senere end tidligere. Og det gør det meget sværere for lærere og pædagoger at sætte ind med specialiseret viden og hjælpe barnet.
”Vi får først eleverne, når de er 13-14 år – meget senere end før. Og der er de allerede ødelagt af forkerte skoler. Så det er sværere at rette op på dem, og en stor del af vores elever har så meget angst, at de ikke tør gå udenfor deres hjem. Det er jo forfærdeligt! Hver morgen må vi ud til dem, og snakke med dem, bare for at få dem med i skole”, siger Ingvald á Kamarinum.
Når der sættes sent ind, bliver det ifølge ham sværere for specialtilbuddene at støtte børnene – og nå målet med at gøre dem selvhjulpne og klar til at komme videre som 18-årige. Når børn med autisme har fået mange nederlag er lærere og pædagoger nødt til arbejde helt anderledes med eleverne. I stedet for at starte undervisningen op skal man nu starte et helt andet sted. De er nødt til at genoprette elevernes selvværd og arbejde med, at eleverne tør komme i skole igen og har tillid til de voksne der. Har der først været skolevægring, kan det tage mange måneder at gøre eleverne trygge ved at gå i skole igen.
Center for Autismes undersøgelse om inklusionen viser dog på den positive side, at tiden i et specialiseret skoletilbud kan rette meget op for de børn med autisme, som er startet i det forkerte tilbud. Børnene i specialtilbud udvikler sig meget både socialt og fagligt, og mange ender med lige så gode chancer for uddannelse og job i fremtiden, som inkluderede børn.
Økonomi kommer før børns behov for støtte
En konsekvens af inklusionsloven er, at økonomien på den enkelte skole vægtes højere end de fejlinkluderede børn, som ikke trives i folkeskolen. Det er nemlig folkeskolelederen, der står med regningen, når et barn skal i specialtilbud. De mange tusinde kroner kan være svære at finde i skolens budget. Hvis skolelederen ikke har specialviden om autisme, er der en klar tendens til at barnets behov for specialpædagogik underdrives.
”Børn med autisme skal jo tilbydes den rette skole for dem. Så det er et stort problem, at skoleledere selv skal betale for pladsen til et barn på en specialskole. De penge skal de finde i skolebudgettet, og vi oplever, at det kan de ikke. Kommunerne har bare lagt ansvaret for økonomien over til skolerne, og det gør det vanskeligt. Det burde være op til regionen eller staten, så alle børn kommer i et ordentligt tilbud. Ellers ødelægger vi flere og flere børn på længere sigt”, siger Ingvald á Kamarinum fra Fjordskolen.
For Landsforeningen Autisme findes der ingen undskyldning for at nedbryde børn, der er udfordret af diagnoser. Spørgsmål om økonomi har i en lang periode vejet tungere end trivslen hos de mest sårbare børn med autisme.
”Inklusionsloven medførte et systemisk svigt, som ingen i dag vil placere eller tage ansvar for. Det er jeg i bund og grund ligeglad med nu - det hjælper ikke børnene, at vi udpeger syndebukke. Men det er nødvendigt at få rettet op på de fejl, der er begået. Børn med autisme skal visiteres til det mest kvalificerede skoletilbud, hvad enten det er i folkeskole eller specialregi. Trivsel, udvikling og deltagelse er en betingelse for inklusion. Om man rent geografisk er placeret i en folkeskole eller en specialskole, spiller ingen rolle” siger Heidi Thamestrup.
