Hildur's dagbog: Og det blev atypisk! (del 5)
En autist betragter verden i en virusbestemt tid.
Skrevet af: Hildur Grauslund Nielsen. Leder, forfatter og foredragsholder.
Læs første del af dagbogen her.
Læs anden del her.
Læs tredje del af Hildur's dagbog her.
Læs fjerde del af dagbogen her.
Søndag den 29. marts 2020:
Jeg læste engang et interview med Stine Bossen, som dengang var direktør for forsikringsselskabet Tryg. Jeg bed et særligt mærke i, at hun altid og uden undtagelse holdt 3 ugers sommerferie, hvor hun søgte at holde aktiviteterne på et lavt niveau. Hun understregede, at 3 uger var nødvendigt, fordi den første uge enten gik med at bringe de mentale processer ned i et mere normalt leje eller med at være småskrantende eller med at sove ekstra meget.
Interviewet gjorde et så dybt indtryk på mig, at jeg siden holdt 3 ugers sommerferie med lavt aktivitetsniveau. Gennem årene har jeg gjort mig den bitre erfaring, at jeg i den første ferieuge enten var syg eller sov 16 timer i døgnet, hvis jeg havde kørt mig selv for hårdt.
Som autist er lakmusprøven for mig blevet, at jeg skal kunne sove omkring 8 timer i træk på 2. dagen, hvis jeg har 2 fridage i træk, fordi dette ellers for mig er et tegn på, at der er for meget støj og uro i mit liv, hvorfor jeg reagerer med at være ekstra alert. Hvis jeg ikke kan sove tilstrækkeligt, glipper min mulighed for at restituere. Jeg kan nøjes med 6 timers søvn i en kort periode, men jeg har det bedst med 7-8 timer.
Mit fitness-ur tracker min søvn og i min ugerapport kan jeg læse, at jeg de sidste par uger i gennemsnit kun har sovet 5 ½ time. Jeg mangler som sådan ikke energi til at udføre mine arbejdsopgaver, men når jeg kommer hjem, er jeg udmattet. Disse tiders atypiske begivenheder bliver endnu sværere at kapere, hvis jeg mangler søvn, om end der selvfølgelig er en sammenhæng mellem stress og mangel på søvn.
I dag har jeg kun forbrændt en lille smule over mit hvilestofskifte. Jeg har læst lidt i Harry Potter bogen og set en film, jeg allerede havde set flere gange. Jeg faldt i søvn undervejs, men det var såmænd meningen, at filmen ikke skulle gøre et større indtryk på mig. Til aften spiste jeg for fjerde dag i træk nudler med små kyllingestykker. Gentagelser er godt 😉
Mandag den 30. marts 2020:
Jeg gik en lille tur med en neurotypisk bekendt i dag. Vi gik i Fælledparken, men det var noget forstyrrende, fordi der faktisk mod min forventning var en del mennesker i parken, så vi endte med at gå i rundgang på en sti, som færrest havde lyst til at gå på.
Bagefter havde jeg brug for en lur, selv om turen kun havde taget 45 minutter. Jeg havde ellers sovet godt 9 timer i nat, men til gengæld har jeg ikke talt dybt med nogen i flere uger, så jeg tænker, at trætheden havde sine gode grunde. Når jeg har vandret flere dage alene på min årlige tur til Bornholm, kan jeg godt blive forskrækket over menneskemyldret, hvis jeg en dag tager ind til Rønne. Jeg ville egentlig gerne se en større del af Rønne, men det er indtil videre altid endt med, at jeg har været der højst en time, hvorefter jeg er flygtet derfra i næste bus til Allinge.
Autisme kan være en tilstand, men det kan også være en forstyrrelse, så os der har autisme, skal huske at holde pauser!