Hildur's dagbog: Og det blev atypisk! (del 3)
En autist betragter verden i en virusbestemt tid. Her læser du tredje del af Hildur's dagbog. Første del kan du læse her. Og anden del kan du finde her.
Skrevet af Hildur Grauslund Nielsen: leder, forfatter og foredragsholder.
Søndag den 22. marts 2020:
I disse tider med en ny virkelighed er det oplagt at reflektere over sproget, altså hvad ord egentlig betyder. Da jeg var yngre, var det store management ord dynamik, på kurser rundt omkring i det ganske land blev det så smækket op på en transparent ((gennemsigtigt papir), ja, den er god nok, powerpoint var ikke opfundet og stavekontrollen var en fysisk ordbog), at dynamik betød bevægelse, efter at kursuslederen i øvrigt lige havde forklaret, at dynamik betød, ja … bevægelse …
Vi skal flytte os og følge med udviklingen, ja, hvad ellers? At rejse er at leve! Hvis arbejdsgivere gjorde sig grundige udi at udvikle et læringsmiljø i virksomheden, så ville de indse, hvor mobile deres medarbejdere i virkeligheden er. Faktisk tror jeg, det er en langt større udfordring for den enkelte at lære kun at være sammen med sig selv uden at blive skør, ængstelig og nedslidt af de alt for aktive corpora amygdala. Den dag, man indser og accepterer, at postyret i skoven ikke er en ond trold, men faktisk bare er et egern, som gumler på en kogle, er en stor dag.
Dynamik er siden blevet afløst af ord som omstillingsparat, fleksibilitet og agilitet. Jeg smiler for mig selv, når jeg støder på disse ord, som for mig ikke er andet end HR bullshit. Rigtig mange mennesker bliver i disse år ramt af stress, og det er selvfølgelig møgirriterende, at en medarbejder enten underpræsterer eller simpelthen må sygemelde sig i en længere periode, så nu søges der ofte efter medarbejdere, som er robuste. Det er et lidt tvivlsomt ønske, hvis arbejdsgiveren samtidigt ønsker, at medarbejderen skal være passioneret, for passion får netop mennesker til at søge grænserne. Stress er arbejdsgiverens ansvar!
I meget gamle dage havde minearbejderne en kanariefugl med ned i minerne, for hvis kanariefuglen besvimede, vidste minearbejderne, at de straks skulle forlade minen, da iltniveauet var blevet for lavt. En autist kan sammenlignes med kanariefuglen: hvis autisten kan trives på en arbejdsplads, er det en god arbejdsplads for alle. TØR du ansætte en autist?
Nu er jeg bevidst provokerende, men der er nu nok noget om det. Omstillingsparat betyder, at man skal finde sig i, at chefen ikke planlægger opgaverne, hvorfor man kan blive beordret til at løse en hvilken som helst opgave – også en opgave, man faktisk slet ikke er kompetent til, men pyt med det, om lidt bliver vi alligevel sat til at løse en anden opgave. Fleksibilitet betyder, at man skal finde sig i, at chefen har mistet overblikket og derfor sjusker med planlægningen. Agilitet betyder, at man skal træne til mindst en ironman i sin fritid, fordi det gør den adrætte chef jo selv. Robust betyder, at man ikke må vise sine følelser og helst skal være som en robot. Puha.
Struktur er bare et virkemiddel. Gennem struktur kan jeg maksimalpræstere. Entydig og konkret kommunikation er bare et virkemiddel. Gennem entydig og konkret kommunikation kan jeg yde mit bedste. Hvor svært kan det være?
I disse tider med en ny virkelighed bliver arbejdsgivere målt på en ny måde, for medarbejderne holder et vågent øje med dem, men det er ikke sikkert, at chefen er parat til at omstille sig …
Borgerne har i stor stil forladt Københavns gader. Det kan vi også observere i butikken, hvor kundestrømmen har ændret sig og er blevet mere jævn i forhold til før, hvor det gjaldt om at være 110 procent klar, når rush hours nærmede sig. Tidligere var rush hours at sammenligne med Massif Central (bjergkæde i Frankrig), og det var et evigt præstationspres at bestige de bjerge. Nu er rush hours blevet et opkvikkende højdepunkt, fordi det er blevet her, hvor der endelig sker noget. Det bliver spændende at se, om kunderne virkelig ændrer adfærd eller vender tilbage til gamle vaner, når corona-krisen er overvundet.
Min arbejdsdag startede ikke godt, fordi leveringen af varer var forsinket og ankomsten af 2 medarbejdere var uklar, da den offentlige transport synes at fungere lidt på slump. En tredje medarbejder skulle ikke møde alligevel, og det var stærkt forstyrrende, fordi jeg havde delegeret opgaverne allerede om morgenen. Jeg måtte bede 2 medarbejdere kassere en masse frostvarer, fordi nedkølingssystemet var gået i stykker. Men hvis man viser tillid til sine medarbejdere og giver dem de rigtige opgaver på det rigtige tidspunkt, så er det helt fantastisk, hvad de præsterer, så selv om min arbejdsdag startede med pres, endte den med glade medarbejdere – og hvad kan man som leder ønske sig mere?