Hildur's dagbog: Og det blev atypisk! (del 3)
En autist betragter verden i en virusbestemt tid. Her læser du anden del af Hildur's dagbog. Første del kan du læse her.
Skrevet af Hildur Grauslund Nielsen: leder, forfatter og foredragsholder.
Onsdag den 18. marts 2020
Jovist, blev det en stille dag på arbejdet, fordi der ikke var det samme antal kunder som på en normal onsdag, men det var alligevel, som om genkendeligheden var gået i opløsning. På grund af sygdom i personalegruppen blev opgaverne fordelt anderledes, og da jeg som forhenværende butikschef var den med de mest alsidige kompetencer og derfor den med den største grad af fleksibilitet, løste jeg helt andre opgaver end normalt. Det er jo ikke, fordi jeg ikke kan løse disse opgaver uden for mine normale ansvarsområder, men der sker et skred i retning af kaos, som krævede alle mine kræfter at inddæmme.
Allerede da jeg skrev dagens dagbog, kunne jeg mærke udmattelsen. Min aftensmad bestod af 2 skiver franskbrød med ost og jordbærmarmelade. Jeg lagde mig på sofaen for at se nyhederne i fjernsynet og satte, klog af skade, en alarm på telefonen. Jeg har en svag erindring om, at jeg slog den fra, men da jeg slog øjnene op næste gang, var klokken 23:55, og ikke 20:30. Jeg tog kontaktlinserne ud og satte endnu en alarm på telefonen og blev liggende på sofaen. Selvom min seng er et meget bedre sted at sove, så ved jeg erfaringsmæssigt, at jeg i en sådan situation skal stimulere mine sanser mindst muligt, hvis jeg skal falde hurtigt i søvn igen. Og den mission lykkedes.
Gennem mine daglige observationer kan jeg se, at jeg ikke er den eneste, som lider i disse tider. Der er mange, som har fået revet deres hverdag i stykker og som på ingen måde føler sig klar til at være omstillingsparat. Jeg tænker, at mange mennesker i disse tider får et eminent indblik i, hvordan den autistiske hjerne fungerer. Jeg er ikke kendt for min fleksibilitet 😉 Til gengæld er jeg superb til at lære regler og hurtig til at implementere nye regler.
Torsdag den 19. marts 2020
Puha, sikken dag! Jeg var tæt på at få en nedsmeltning. Jeg ved præcis, hvad der skete. Planen for dagen var ikke taktisk skarp og pludselig manglede der styring. Det søgte jeg at rode bod på, men da jeg kun fik upræcise svar, opstod den første turbulens, og det tog mig nogen tid at blive viklet ud af den hvirvelvind.
Som jeg skrev ovenfor, er det ikke alle borgere i dette land, som har indstillet sig på at være omstillingsparat. For nogle borgere er Corona-krisen blevet en særdeles sur pligt. En kollega fik kludret i en ekspedition, så jeg blev kaldt til kassen for at rede trådene ud. Jeg regnede hurtigt ud, hvad der var gået galt, men opdagede alt for sent, at kunden slet ikke var interesseret i en hurtig løsning, men derimod var optaget af at starte en krig. Jeg kommer aldrig til at forstå, at nogle mennesker har behov for at skabe et stort postyr ud af en fejl på 3 kroner. Aldrig! Hvis det eneste virkelig alvorlige, man kommer til at opleve i livet, er en fejl på 3 kroner eller at skulle stå i kø i Netto, så synes jeg, man er sluppet heldigt - og billigt.
Jeg synes, det er tungt, når mennesker beskylder andre for at være uforskammet, mens de selv råber, men jeg ved ikke, hvordan jeg skal hjælpe disse råbere, for jeg tror, det kniber med selvindsigten, og den kan de kun selv udbedre!
10 minutter senere kom der en anden kunde ind i forretningen og skreg så højt, at alle kunder i hele butikken kunne høre det.
”Hvem helvede har en barnevogn stående ude foran butikken? Tag for helvede og skrid ud og tag dig af dit grædende barn.”
Puha, tænkte jeg, nu er tid til at trække helt ind i glasklokken. Der er mange kunder, som roser butikspersonalet i disse tider, men der er også nogle, som jeg synes, skulle være blevet hjemme og måske skulle beordres til en ekstra karantæne …
Og endelig fik jeg samlet mod til at fortælle min chef, at jeg havde brug for mere struktur. Jeg kan godt indse, at vi i disse tider må have et andet beredskab, dels på grund af sygdom i personalegruppen, dels på grund af pressemøder, som kan udløse en ny kundeadfærd, men ikke desto mindre har jeg på det personlige plan brug for at kende mine opgaver for dagen allerede fra morgenstunden. Hensyn er jo faktisk et præstationsfremmende virkemiddel.