Indlæser

1. del: Autismeråd - Vi er alle i samme båd

19. mar. 2020

Janni Mikkelsen hjemmeskoler sin datter. Og den næste tid vil hun med en serie af artikler og billeder give gode råd og sine erfaringer videre til alle dem, der lige nu står i en lignende situation. Læs først del af serien her. 


Skrevet af: Janni Mikkelsen, mor til en pige med autisme, som hun hjemmeskoler. 

 

Hverdagen er blevet vendt på hovedet for næsten hele landet og ikke mindst for familier med autisme. For mange af jer derude er de mindste ændringer en stor mundfuld og nu er der pludselig ændret så meget, at det er umuligt at gabe over på en gang.

Derfor er det vigtigt, at du som læser med, tager det i små bidder - et problem og én ændring af gangen – oppe fra og ned som de kloge siger - og så skal vi nok komme igennem det sammen.

Næsten samme båd

 Vi har haft hjemmeskole i fire år, og som alle jer derude er nu, blev vi kastet ufrivilligt ud i det. Vores grunde var langt mindre dramatiske end en pandemi, men selve hverdags-forandringen var stor og minder meget om det, jeg hører I går igennem i disse dage.

Vi måtte takle angst, sorg, selvskade, økonomisk ruin og uvished for fremtiden i en stor pakke. Og det her er de gode nyheder: Det lykkedes!

Det gik endda ret godt, så jeg vil prøve at dele nogle af vores vigtigste erfaringer de næste par uger i tekst, billeder og praktiske råd.

Og inden jeg går videre vil jeg lige pointere, at jeg ikke er professionel noget. Jeg er en pragmatisk forælder med gode erfaringer i at hjemmeskole med autisme. Det er alt.

Og vi kan måske bruge nogle af de samme råd

Så, det første og vigtigste råd er, at vores erfaring måske er de samme og måske helt forskellige. Derfor skal du tage de råd, du kan bruge og smide dem væk, der ikke passer til dig. Det er uanset, om de kommer fra mig, fra skolen, fra arbejdet eller fra hvemsomhelst. Når det kommer til at takle hverdagen med et barn i angst eller panik, skal du først og fremmest gøre dét, der virker for jer.

Hvis båden synker

Det er også et godt sted at starte. Gør det der virker for jer: Fokusér på det, der skaber den umiddelbare panik i jeres hverdag.

Hvis I står og ikke kan takle arbejde, lektier, søskende, jer selv eller vasketøjet, fordi jeres barns angst, krav eller opførsel fylder for meget, så sæt fokus på at løse dette først. Vasketøjet kan helt sikkert vente, og selvom de førstnævnte ting er vigtige, så skal ildebranden slukkes, før I kan bygge op igen.

Lap hullet med det du har

Gør det, der virker. Lad barnet sidde med sin iPad eller ligge under dynen i to dage, hvis det giver ro på den umiddelbare situation. Det er muligt, at det udløser en række stressende krav fra skole eller omgivelser, som respons på manglende lektier. Dem kan du med god samvittighed vente med at svare. Én god ting ved isolations- og afstandskravet er, at de ikke kan komme forbi og skælde ud, så du skal bare lukke computeren eller telefonen ;)

Lav en liste over de ting, du allerede ved fungerer beroligende for dit barn, og en over det der stresser. Den første er dit skema over dagen.

Der er rigtig mange flotte skoleskemaer på nettet og i de sociale medier, der beskriver, hvor meget en familie kan nå, med den rette struktur og motivation. Godt for dem, hvis de trives med det. Men, trivsel er nøgleordet her, så du laver bare en plan, der passer til jer. Den behøver hverken være flot eller organiseret, medmindre lige dét er jeres ting.

Sæt tider på – eller lad være. Sæt krav – eller lad være. Lav skema eller lad være.

Brug redningsvest

Brug de næste dage på at finde mest mulig fred med situations umulighed og hold fast i, at I nok skal klare den, selvom det virker uoverskueligt. Giv dig selv lov til at være en dårlig forælder, der bestikker barnet med slik for at få et øjebliks fred. Det gør vi alle sammen, når det hele brænder på, selvom vi ikke poster det på Facebook.

Hvis du har et netværk, der kan hjælpe - så brug dem. Hvis ikke, så find et online, hos Landsforeningen Autismes rådgivere, hos Røde Kors hjælpeservice eller andre frivillige. Lad være med at vente til I er under vand, men gør det nu – med det samme.

Du kan altid hjælpe tilbage en anden gang, og i øjeblikket er der mange, der gerne vil give en hånd af den ene eller anden grund; at de er alene – i isolation uden børn der har brug for deres tid.

Brug dem til at tale med online, græde til i telefonen eller rent praktisk, til at frigøre lidt tid, ved at lade dem handle ind eller aflevere færdigretter hos dig.

Hvis du falder over bord

Hvis det hele vælter, og barnet skriger, og du skriger tilbage og ikke aner dine levende råd, om hvordan I dog skal overleve en lang isolation - så hold fast i, at I har en anden og bedre fremtid derude.

Du skal selvfølgelig ikke sige PYT til en alvorlig situation, men selv en alvorlig nedsmeltning stopper, når en af jer falder i søvn, og I har altid mulighed for at prøve igen.

Start forfra hver eneste gang og gem den dårlige samvittighed til en dag med mere overskud.

Skriv ned hvilke mål du vil opnå og gør dem konkrete, uanset om det er små eller store drømme: I morgen vil jeg overleve, og vi skal have mindst en god oplevelse sammen. I overmorgen vil jeg have syv timers søvn. På fredag vil jeg lære mit barn at acceptere én ny ting. På mandag vil jeg prøve at få vasket en vask. Til sommer vil jeg have, at alting er godt igen.

Og ro ind mod land

For hver lille succes kommer I tættere på at få ro og overblik, så tæl dem og gør dem store i jeres regnskab. Gør tilbageskridt små og skriv også dem ned, hvis det hjælper.

Hold fokus på, at det stadig ikke er vigtigt, om I kommer i mål med ALT - bare I klarer jer som familie. En dag kan sagtens være en succes, selvom I aldrig kom ud af nattøjet og opvasken står på bordet. Den står der jo også i morgen og løber ingen vegne, så tag de praktiske ting, når der er tid. Brug engangsservice og spring over hvor gærdet er lavet, hvis tiden aldrig kommer.

Træk båden op på stranden inden næste tur.

Hvis du har lidt tid, så brug den på dig selv, før du giver den til andre. Når din hverdag er så presset og sikkert ikke bliver bedre i morgen, skal du holde alle de pauser, du kan snige ind mellem kaos.

Du bestemmer selv, hvilke krav du stiller til dig, så brug den viden til at sortere hårdt og behold kun det, du mangler. En halv time på Netflix, et par siders læsning, chokolade, et lille klap på skulderen over, at du står endnu – også selvom du ligger ned.

Forsøg at sove om natten og forsøg at spise noget hæderligt mad. Lyv for dig selv og sig, at det bliver bedre, uanset om det gør eller ej. Lige pludselig passer det måske.